Hajduk Split
Grundlagt: 1911
Liga: HNL
Placering: #3
Hjemmebane
Stadion Poljud
8. Mediteranskih igara 2, Split
Kapacitet: 34448
Overflade: Græs
Hajduk Split Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Hajduk Split i år.
Hajduk SplitKommende Kampe
Runde 1
Hajduk Split
Runde 2
Hajduk Split
Runde 3
Hajduk Split
Runde 4
NK Osijek
Runde 5
Hajduk Split
Runde 6
NK Varaždin
Runde 7
Hajduk Split
Runde 8
Hajduk Split
Runde 9
NK Vukovar 91
Runde 10
Istra 1961
Runde 11
HNK Gorica
Runde 12
Slaven Belupo
Runde 13
Hajduk Split
Runde 14
Rijeka
Runde 15
Hajduk Split
Runde 16
Dinamo Zagreb
Runde 17
Lokomotiva Zagreb
Runde 18
Hajduk Split
Runde 19
Hajduk Split
Runde 20
HNK Gorica
Runde 21
Hajduk Split
Runde 22
NK Osijek
Runde 23
Hajduk Split
Runde 24
NK Varaždin
Runde 25
Hajduk Split
Runde 26
Hajduk Split
Runde 27
NK Vukovar 91
Runde 28
Istra 1961
Runde 29
Hajduk Split
Runde 30
Slaven Belupo
Runde 31
Hajduk Split
Runde 32
Rijeka
Runde 33
Hajduk Split
Runde 34
Dinamo Zagreb
Runde 35
Lokomotiva Zagreb
Runde 36
Hajduk Split
Hajduk Split Stillinger
Her kan du se Hajduk Splits HNL stilling. Hajduk Split ligger lige nu på 3 plads i HNL stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Dinamo Zagreb
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
HNK Gorica
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
Hajduk Split
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
Istra 1961
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
Lokomotiva Zagreb
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
NK Osijek
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Rijeka
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Slaven Belupo
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
NK Varaždin
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
NK Vukovar 91
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Hajduk Split Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 27 spillere på Hajduk Splits hold i 25/26, til både HNL og andre turneringer som Hajduk Split er med i:
I. Pocrnjić
Goalkeeper
Trøje #0
Toni Silić
Goalkeeper
Trøje #1
I. Ivušić
Goalkeeper
Trøje #1
Ivan Lučić
Goalkeeper
Trøje #13
Ismaël Diallo
Defender
Trøje #5
Filip Uremović
Defender
Trøje #5
Fran Karačić
Defender
Trøje #13
Dario Melnjak
Defender
Trøje #17
Branimir Mlacic
Defender
Trøje #22
Zvonimir Šarlija
Defender
Trøje #31
Šimun Hrgović
Defender
Trøje #32
Marino Skelin
Defender
Trøje #36
Luka Hodak
Defender
Trøje #39
Mihael Žaper
Midfielder
Trøje #6
Anthony Kalik
Midfielder
Trøje #7
Adrion Pajaziti
Midfielder
Trøje #7
Yassine Benrahou
Midfielder
Trøje #11
Niko Sigur
Midfielder
Trøje #20
Rokas Pukštas
Midfielder
Trøje #21
Filip Krovinović
Midfielder
Trøje #23
Roko Brajković
Midfielder
Trøje #28
Marko Capan
Midfielder
Trøje #34
Noa Skoko
Midfielder
Trøje #37
Hajduk Split Historie og Info
Hrvatski nogometni klub Hajduk Split – i daglig tale blot Hajduk – rummer mere end hundrede års fodboldhistorie, nationale og internationale triumfer, dramatiske politiske og finansielle omskiftelser samt et engageret og organiseret fanfællesskab, der siden 1950 har markeret sig som Torcida. Klubben repræsenterer byen Split, men har gennem generationer formået at trække følelsesmæssige bånd langt uden for Dalmatiens grænser og er i dag et af de store identitetssymboler for kroatisk fodbold og kultur.
Fra den spæde begyndelse i 1911, hvor en gruppe dalmatiske studerende i Prag lod sig inspirere til at stifte en fodboldforening, har Hajduk formået at holde sig i rækkens øverste lag – uafbrudt gennem fem nationale ligaer og igennem perioder med både monarki, diktatur, statslig opløsning og demokrati. Uanset om stadionadressen var den beskedne Kraljeva njiva ved den gamle gasbeholder eller den futuristiske Poljud-oval, har de hvide trøjer med de blå bukser og klubbens cirkulære skakternede våben været et kendt syn i elitefodbolden.
I løbet af over et århundrede har klubben hjemført 18 nationale mesterskaber fordelt på fem forskellige stater, 17 pokaler, fem supercups samt leveret en perlerække af europæiske højdepunkter – fra kvartfinaler i Mesterholdenes Europa Cup til semifinaler i såvel UEFA Cuppen som Cup Winners’ Cup. Samtidig har Hajduk spillet en rolle uden for kridtstregerne som æreshold for Frie Frankrig under Anden Verdenskrig, som politisk modvægt og som forbillede for fan-demokratisering. Nedenfor følger en omfattende gennemgang af klubbens mange facetter.
Historisk overblik
Grundlæggelsen i 1911
Initiativet opstod, da Fabjan Kaliterna, Lucijan Stella, Ivan Šakić og Vjekoslav Ivanišević – alle studerende fra Split – overværede en kamp mellem Slavia og Sparta i Prag. På det traditionsrige værtshus U Fleků besluttede de at etablere en klub i deres hjemby. 13. februar 1911 blev regulativet officielt godkendt af de østrig-ungarske myndigheder, og navnet blev, efter forslag fra deres gymnasielærer Josip Barač, Hajduk – et symbol på mod, frihedstrang og beskyttelse af de svage.
Klubbens første bane blev anlagt på et tidligere militært øvelsesterræn, Kraljeva njiva, ved den gamle bygasbeholder. Debutkampen mod Calcio Spalato 11. juni 1911 endte 9-0, mens den første internationale prøve i 1913 mod Slavia Prag bød på en lærestreg i form af et 1-13-nederlag. Ikke desto mindre voksede ryet hurtigt, og i 1923 sejrede Hajduk 3-2 over Olympique Marseille på en Nordafrika-turné – et resultat der vakte enorm begejstring hjemme i Split.
Mellemkrigstiden
Hajduk debuterede i Kongeriget Jugoslaviens nationale liga i 1923 og sikrede sig sine to første mesterskaber i 1927 og 1929. Trænerikonet Luka Kaliterna styrede holdet, der talte stjerner som angriberne Leo Lemešić og Ljubo Benčić. Perioden var også præget af kulturel vækst omkring klubben; Ivo Tijardović tilegnede operetten Kraljica baluna til 15-års jubilæet, og næsten hele startopstillingen optrådte på det jugoslaviske landshold.
Anden Verdenskrig og genopstandelsen på Vis
Under 6. januar-diktaturet blev adjektivet “hrvatski” erstattet af “jugoslavenski”, men under Italiens besættelse af Split nægtede klubben at deltage i den italienske liga. Efter den italienske kapitulation blev Hajduk genstiftet 7. maj 1944 på øen Vis som HŠK Hajduk og siden Hajduk-NOVJ – Jugoslavisk Folkehærs hold. Klubben turnerede i Italien, Mellemøsten og Nordafrika og blev i 1945 udnævnt til Počasna momčad slobodne Francuske (Æreshold for Frie Frankrig) af Charles de Gaulle.
Efterkrigstid og 1950’ernes ikoniske år
Tilbage i den jugoslaviske liga vandt Hajduk mesterskabet i 1950 uden nederlag – en unik bedrift. Samme år opstod Torcida, Europas ældste organiserede fangruppe, inspireret af Brasiliens VM-tilskuere fra 1950. Holdet, anført af navne som Vladimir Beara, Bernard Vukas og evigheds-målscoreren Frane Matošić (729 mål i 739 optrædener), sikrede desuden titler i 1952 og 1955.
Den vanskelige 1960’er og guldgenerationen 1970-1979
1960’erne bød på sportslig deroute og Planinić-affæren, der kostede fem strafpoint. Vendepunktet kom med cup-triumfen i 1967, og i 1970’erne opstod en ny guldalder. Under træner Tomislav Ivić og præsident Tito Kirigin vandt Hajduk fire jugoslaviske mesterskaber (1971, 1974, 1975, 1979) og fem pokaler på stribe (1972-1977). Profiler som Jurica Jerković, Ivica Šurjak, Dražen Mužinić, Ivan Buljan og tvillingebrødrene Zoran og Zlatko Vujović var toneangivende.
1980’erne – Poljud og europæiske eventyr
I 1979 flyttede klubben ind på det nybyggede Stadion Poljud. Trods færre hjemlige titler præsterede Hajduk bemærkelsesværdige europæiske resultater: semifinaler i UEFA Cuppen 1984 (mod Tottenham) og kvartfinaler i 1986, samt mindeværdige sejre over Stuttgart, Bordeaux, Metz, Torino og Manchester United (6-0 i en venskabskamp). Periodens fremtrædende navne tæller Blaž “Baka” Slišković, Zoran Vulić, Aljoša Asanović og Ivan Gudelj.
Opløsningen af Jugoslavien og 1990’erne
Efter kroatisk uafhængighed i 1991 vandt Hajduk de første to udgaver af Prva HNL (1992, 1993-94) og gentog succesen i 1994-95, hvor holdet nåede Champions League-kvartfinalen mod Ajax. I alt hentede klubben seks kroatiske mesterskaber og otte pokaltitler op gennem 1990’erne og tidlige 2000’ere, men finansiel fejldrift førte til dyb gæld og sportslig ustabilitet.
Det nye årtusinde – finansielle udfordringer og reformer
Mesterskaber i 2004 og 2005 blev efterfulgt af en længere trofætørke, svingende ledelse og manglende europæiske resultater. Indførelsen af aktieselskabsformen i 2008 samt byens overtagelse af majoriteten gav kun midlertidig lindring, og klubben var i 2012 tæt på konkurs. På banen noterede man dog gruppespil i Europa League 2010-11 og pokaltitler i 2009-10 og 2012-13.
Fan-eje og “Naš Hajduk”
Supporterbevægelsen Naš Hajduk fik i 2011 mulighed for at afholde demokratiske valg til bestyrelsestilsynet og indledte senere en ti-årig afdragsaftale om opkøb af aktier fra sponsoren Tommy d.o.o. I 2021 rundede fansene 25 %+1 aktie – en spærreandel der beskytter klubbens identitet. Antallet af registrerede medlemmer nåede 100 000 i 2023.
2020’erne
Sportsligt har årtiet budt på to kroatiske pokaltriumfer (2021-22, 2022-23). Marko Livaja blev ligaens topscorer i både 2021-22 (28 mål) og 2022-23 (19 mål) og slog Lešešićs klubrekord for ligamål på en sæson. Europæisk udeblev dog gennembruddet med tidlige exit mod blandt andre Tobol (2021) og PAOK (2023). I 2024 fulgte uro med semifinalenederlag til Dinamo i både liga og cup, bestyrelsesafgang og trænerskifte, hvorefter Gennaro Gattuso i juni 2024 blev ansat som cheftræner. Sommeren 2024 bød på stjernesigningen Ivan Rakitić, men også et nyt europæisk kollaps mod Ružomberok.
Identitet og symboler
Navnet “Hajduk”
Betegnelsen hajduk refererer til de sydslaviske oprørere, der i det 17.-19. århundrede kæmpede mod osmannisk herredømme. Ifølge grundlæggernes lærer Josip Barač rummer ordet værdier som mod, humanitet og frihedskærlighed – kerneværdier som klubben påtog sig at leve op til.
Farver og trøjer
- Første trøjesæt: Hvid bluse, blå shorts og blå strømper – symboliserer det hvide sejl på det blå Adriaterhav.
- Andet sæt: Rød-blå stribede bluser (lodret eller vandret), blå shorts og blå strømper – farverne fra det kroatiske flag.
- Tredje sæt: Varierede kombinationer; fra hvid-røde striber som i 1911 til moderne grå nuancer dekoreret med små fanflag (2015).
Våbenet
Cirkulært emblem med 25 røde og hvide felter i midten, omkranset af en blå ring. Øverst står “Hajduk”, nederst “Split”. De fire hvide lodrette streger i ringen fortolkes enten som symbol på klubbens fire stiftere, lighedstegn mellem klub og by eller anførselstegn.
Mottoer og sange
Det mest udbredte slogan er “Hajduk živi vječno” (“Hajduk lever for evigt”). Klubbens unikke status bekræftes af, at den som den eneste i verden har fået tilegnet en operette: Kraljica baluna (1926).
Stadion
Stari plac (1911-1979)
Spillestedet “Kod stare Plinare” – i dagligt tale Stari plac – lagde græs til 3 148 kampe, 9 542 mål, 11 mesterskaber og 6 pokaler. Den tætpakkede Østtribune var Torcidas første levested.
Poljud (1979-)
Poljudska ljepotica blev tegnet af arkitekten Boris Magaš til Middelhavslegene 1979. Kapaciteten var oprindeligt 62 000 (stå- og siddepladser) og i dag 33 987 siddepladser. Rekorden – 52 000 tilskuere – blev sat mod Hamburger SV i 1980. Stadionet er blevet forbillede for anlæg i Italien, Japan og Malaysia.
Organisation og ejerskab
Fra forening til aktieselskab
I 2008 blev Hajduk omdannet til športsko dioničko društvo (sportsselskab). Byen Split fik gennem konvertering af tilgodehavender 56,10 % af aktierne, senere hævet til 65,92 %. Naviafren Tommy d.o.o. købte siden 24,53 %, som fra 2016 afdrages af Naš Hajduk.
| Aktieejer | Andel (2022) |
|---|---|
| Byen Split | 65,92 % |
| Naš Hajduk (fans) | 30,12 % |
| Øvrige minoriteter | 3,96 % |
Demokratisk styring
Fanforeningen vælger via medlemsvalg et ni-personers tilsyn, der udpeger klubbens direktion. Kontrolpakken 25 %+1 sikrer vetoret over navneskift, våben og farver.
Medlemsrekorder
I 2016 registrerede klubben 43 000 medlemmer, i 2023 blev milepælen 100 000 rundet – den højeste kendte medlemsskare for en kroatisk sportsklub.
Sportslige resultater og meritter
Nationale trofæer (udvalg)
- Yugoslavisk ligamester: 9 (1927, 1929, 1950, 1952, 1955, 1971, 1974, 1975, 1979)
- Kroatisk ligamester: 6 (1992, 1993-94, 1994-95, 2000-01, 2003-04, 2004-05)
- Yugoslavisk pokal: 9
- Kroatisk pokal: 8 (senest 2022-23)
- Kroatisk supercup: 5
Internationale højdepunkter
- Europa Cup/Mesterholdenes kvartfinaler: 1976, 1980, 1995
- UEFA Cup semifinale: 1984
- Cup Winners’ Cup semifinale: 1973
Doubles
Hajduk har to gange taget både liga og pokal i samme sæson: 1973-74 og 1994-95.
Ungdomsmeritter
Juniortitler i Kroatien: 7, heraf senest 2020-21. I 2023 nåede U19-holdet finalen i UEFA Youth League efter sejre over Šahtar, Manchester City og Milan.
Indendørs mesterskaber
Vinder af det kroatiske 1. HNL-indendørsmesterskab i 2007-08 og 2008-09.
Europæiske sæsoner (udvalgt oversigt)
| Sæson | Turnering | Bedste runde | Modstander |
|---|---|---|---|
| 1972-73 | Cup Winners’ Cup | Semifinale | Leeds United |
| 1974-75 | Europa Cup | 2. runde | Saint-Étienne |
| 1983-84 | UEFA Cup | Semifinale | Tottenham Hotspur |
| 1994-95 | Champions League | Kvartfinale | Ajax |
| 2010-11 | Europa League | Gruppespil | Zenit, Anderlecht, AEK |
I alt har Hajduk pr. 2024 spillet 221 officielle UEFA-kampe med 97 sejre, 41 uafgjorte og 83 nederlag (målscore 321-269). Bedste europæiske målskytte er Zlatko Vujović med 19 mål, mens Vedran Rožić har flest optrædener (49).
Rivaliseringer
Det evige derby mod Dinamo Zagreb
Siden 1913 har Hajduk mødt zagrebske rivaler 218 gange med 68 sejre. Opgøret kaldes Vječni derbi og rangeres blandt verdens mest intense rivaliseringer.
Historiske jugoslaviske rivaler
Inden 1991 hørte kampe mod Røde Stjerne og Partizan til de mest betydningsfulde. Hajduks 1-0-sejr over Røde Stjerne i Beograd 8. maj 1991 står som et af de mest ikoniske opgør.
Venskaber
Et traditionsrigt venskabsbånd knytter Hajduk til Slavia Prag – markeret med venskabskampe, senest ved 100-års jubilæet i 2011.
Fans og kultur
Torcida Split
Etableret 1950 og inspireret af Brasiliens “torcida”. Gruppens organisering, koreografier og pyroteknik har sat standarden for europæiske ultras. De holder til på Nordtribunen og uddeler hvert år prisen Hajdučko srce til holdets mest kampvillige spiller.
Fan-demografi
GfK-målinger (2005) viste, at 24 % af kroaterne – over 1 million mennesker – erklærede sig som Hajduk-fans; i Dalmatien hele 76 %. Klubben nyder også betydelig støtte blandt kroater i Bosnien-Hercegovina og i den kroatiske diaspora.
Kulturel betydning
TV-serien Velo Misto fra 1980 har Hajduk som central fortælling, og klubben optræder hyppigt i musik, film og litteratur. Slagordet “Samo Hajduk” pryder vægge over hele Adriaterhavskysten.
Torcida Cup
Siden 1980’erne har der årligt været afholdt en torve-futsalturnering i Split under navnet Torcida Cup.
Spillere
Nuværende trup (14. juli 2025)
Kun nationaliteter pr. FIFA-regler er anført.
| Nr. | Spiller | Position | Land |
|---|---|---|---|
| 10 | Marko Livaja (c) | Angriber | CRO |
| 44 | Ivan Rakitić | Midtbane | CRO |
| 14 | Josip Brekalo | Kant | CRO |
| — | (yderligere spillere under kontrakt) |
Udlejede spillere
Opdateret 7. juli 2025.
Pensionerede numre
- Nummer 12 – dedikeret til Torcida.
Rekordspillere
- Flest officielle klubkampe: Vedran Rožić – 390.
- Flest mål i alle turneringer: Frane Matošić – 211 officielle (729 inklusive venskaber).
- Flest mål i europæiske turneringer: Zlatko Vujović – 19.
- Rekord for fleste mål i én HNL-sæson: Marko Livaja – 28 (2021-22).
Spillere med 100+ scoringer (udpluk)
- Frane Matošić – 729
- Leo Lemešić – 455
- Ljubomir Benčić – 355
- Bernard Vukas – 300
- Petar Nadoveza – 296
Trænere og ledere
Udvalgte cheftrænere
| Periode | Træner | Bemærkning |
|---|---|---|
| 1950-1952 | Luka Kaliterna | Ubestridt 1950-titel uden nederlag |
| 1973-1976 | Tomislav Ivić | 3 liga- og 4 pokaltitler |
| 1980-1982 | Ante Mladinić | UEFA Cup–kvartfinale |
| 1993-1995 | Ivan Katalinić | CL-kvartfinale, double 1995 |
| 2012-2013 | Igor Tudor | Kroatisk pokal 2013 |
| 2024-2025 | Gennaro Gattuso | To-årig kontrakt, aftrådt 2025 |
Klubformænd (udpluk)
- Tito Kirigin (1970’erne) – anses som den mest succesrige præsident.
- Joško Svaguša (2009-2010) – cupvinder 2010.
- Lukša Jakobušić (2020-2024) – to pokaltitler.
- Ivan Bilić (fra april 2024) – nuværende præsident.
Klubrekorder og statistikker
Kamprekorder
- Største sejr i HNL: 10-0 mod NK Radnik (1994).
- Største sejr i Jugoslavien: 12-1 mod Vardar (dato 1950’erne).
- Største europæiske sejr: 8-0 mod GÍ Gøta (2002).
- Største europæiske nederlag: 0-6 mod Ajax (1993).
- Længste sejrsrække ved sæsonstart: 7 sejre (2006-07).
- Rekord uden indkasseret mål: 756 min. med Lovre Kalinić (2015).
Tilskuerrekorder
52 000 mod Hamburger SV (1980) er stadig klubrekord; moderne all-seated rekord er 38 000 mod Dinamo (2009).
Udmærkelser og hædersbevisninger
- Æreshold for Frie Frankrig – maj 1945.
- Ordenen for Folkets Fortjenester (sølvkrans) – september 1945.
- Ordenen for Broderskab og Enhed (guldkrans) – september 1945.
- Trofej podmlatka, HNS – 1980.
- Statens sportspris “Franjo Bučar” – 1986.
Litteratur om Hajduk
- Š. Poduje m.fl.: Nogometni klub Hajduk 1911-1951, 1951.
- Miljenko Smoje: Hajdučka legenda, 1971.
- S. Eterović & N. Vukašin: Hajduk – Split 1911-1981, 1981.
- Jurica Gizdić: Hajduk u službenim natjecanjima, 2006.
- Antun Petrić: Ratni Hajduk, 2008.
Afsluttende bemærkning
Hajduk Split er en klub, hvor sport, historie, politik og kultur konstant flettes ind i hinanden. Fra de tidlige, romantiske idealer i en østrig-ungarsk provins til nutidens fan-ejet aktieselskab har Hajduk formået at bevare sin grundlæggende ånd: oprørsk, socialt samlende og passioneret. Resultaterne har svinget, men fascinationen for “Bili” synes uforgængelig, og med en medlemsbase i sekscifret størrelse og et stadig blomstrende talentarbejde tegner der sig fortsat en levende fremtid for den dalmatiske fodboldinstitution.