Den kroatiske 2. Division, der i dag officielt bærer navnet Druga nogometna liga (forkortet Druga NL eller blot 2. NL), udgør det tredje niveau i fodboldpyramiden under Kroatiens fodboldforbund. Ligaen, som indtil sæsonen 2022-23 var bedre kendt under betegnelsen Treća hrvatska nogometna liga (3. HNL), blev etableret i 1991 kort efter opløsningen af den jugoslaviske ligastruktur og har siden da fungeret som et centralt bindeled mellem den landsdækkende 2. HNL ovenfor og de regionale 4. HNL-rækker nedenfor.
Her kan du se de aktuelle Second NL stillinger samt alle Second NL kampe
Derudover kan du også læse om Second NL historien og få masser af spændende information om Second NL.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går i Second NL sæsonen her på Kroatisk Fodbold.
Second NL Stillinger
Her på Kroatisk Fodbold kan du se de aktuelle Second NL stillinger. Vi opdaterer stillingerne løbende så du altid for de senest opdaterede stillinger og tabeller
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Second NL Kampe
Her på Kroatisk Fodbold kan du se alle Second NL kampe i sæsonen. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe i Second NL.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Second NL kampe og se alle resultaterne mens det sker.
Kommende Second NL Kampe
Kampene kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede Second NL kampe
Kampene kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Second NL historie
Den kroatiske 2. Division, der i dag officielt bærer navnet Druga nogometna liga (forkortet Druga NL eller blot 2. NL), udgør det tredje niveau i fodboldpyramiden under Kroatiens fodboldforbund. Ligaen, som indtil sæsonen 2022-23 var bedre kendt under betegnelsen Treća hrvatska nogometna liga (3. HNL), blev etableret i 1991 kort efter opløsningen af den jugoslaviske ligastruktur og har siden da fungeret som et centralt bindeled mellem den landsdækkende 2. HNL ovenfor og de regionale 4. HNL-rækker nedenfor.
Fra første sæson har rækken gennemgået flere større reformer, hvor både antallet af geografiske grupper, licenskravene til klubberne, aldersreglerne for spillere og – ikke mindst – navngivningen af selve turneringen har ændret sig markant. Alligevel har 2. NL bevaret sin oprindelige kerneopgave: at give ambitiøse, men økonomisk og infrastrukturelt mindre klubber mulighed for at måle sig mod hinanden, samtidig med at de danner springbræt for de mest talentfulde spillere på vej mod landets to øverste divisioner.
I denne artikel præsenteres en detaljeret gennemgang af ligaens historiske udvikling, dens nuværende organisering, de særlige regler, som gør sig gældende på tredjeniveauet, og en række konkrete eksempler på sæsoner, hvor usædvanlige forhold har afgjort både oprykning og nedrykning. Fremstillingen bygger udelukkende på verificerbare fakta fra de tilgængelige kilder, og den tilstræber at belyse alle væsentlige aspekter – lige fra geografisk inddeling til licensbetingelser – i et samlet leksikonformat.
Historisk baggrund
Stiftelsen af 2. Division kan spores til den politiske og sportslige brydningstid i begyndelsen af 1990’erne, hvor Jugoslavien gik i opløsning, og de nye selvstændige stater – herunder Kroatien – opbyggede deres egne nationale turneringssystemer. I Kroatien betød det, at man allerede i 1991 organiserede en række midlertidige turneringer, som året efter blev formelt samlet i det, der da hed Treća HNL. Rækken fungerede som den tredje nationale niveauplacering lige under 1. HNL (den øverste, professionelle liga) og 2. HNL (anden division).
Den første hele sæson i 1992 var kendetegnet ved en opdeling i fire geografiske divisioner: Nord, Center, Syd og Vest. Allerede året efter – i sæsonen 1992-93 – blev en femte gruppe, Øst, tilføjet, hvilket afspejlede de markante regionale forskelle og lange afstande, der præger landet. Denne fem-gruppestruktur bestod frem til og med 2005-06-sæsonen. Derefter reducerede forbundet antallet af grupper til tre – Øst, Syd og Vest – med hver 18 klubber i et forsøg på at skabe et mere overskueligt format og sikre et tilstrækkeligt antal kampe af høj sportslig værdi.
I takt med at ligaen udviklede sig, blev det nødvendigt at præcisere rammerne for licensering, stadionfaciliteter, økonomiske krav og spillerudvikling. Disse rammer er i dag formuleret i forbundets officielle reglementer, som sætter klare krav til klubber, der ønsker både at bevare deres plads i 2. NL og at opnå oprykning til 2. HNL.
Navneændringer og placering i ligasystemet
Fra oprettelsen i 1991 og helt frem til sommeren 2022 bar ligaen navnet Treća hrvatska nogometna liga. På trods af navnet fungerede den dog som tredje niveau, idet 1. HNL og 2. HNL dannede toppen af pyramiden. Ved reformen før 2022-23-sæsonen valgte Kroatiens fodboldforbund at harmonisere navnestrukturen, så betegnelsen Druga NL – altså ’anden liga’ – fremover dækker det tredje sportslige niveau. Den navnemæssige opgradering følges ikke af en sportslig ændring i niveauplaceringen, men den afspejler et ønske om en enklere og mere ensartet markedsføring på tværs af de nationale divisioner.
Navneskiftet ledsages af endnu en strukturel ændring: Fra og med sæsonen 2022-23 forlod forbundet det traditionelle gruppekoncept og indførte en national, samlet række, præcis som i de to øverste divisioner. Dermed bryder man med årtiers geografisk opdeling, og klubberne må nu kalkulere med længere rejser og et mere homogent sportsligt niveau i kampen om oprykning og overlevelse.
Organisatorisk struktur og formatændringer
Formatændringer 1992–2006
I ligaens første fjorten år blev formatet flere gange finjusteret, men kernen var en geografisk baseret ligastruktur, der gav mening i et land med betydelige regionale afstande. Fra 1992 til 1993 opererede man med fire grupper, hvorefter Øst blev føjet til, og ligaen bestod af fem parallelle divisioner frem til 2005-06. Hver gruppe spillede en dobbeltrunde-turnering, hvor holdene mødtes hjemme og ude. De respektive vindere opnåede oprykningsret, mens de dårligst placerede rykkede ned i den regionale 4. HNL.
Reformen 2006-07
Med målsætningen om at højne sportslig kvalitet og økonomisk bæredygtighed reducerede forbundet i 2006-07 antallet af grupper til tre: Øst, Syd og Vest. Samtidig blev antallet af klubber i hver gruppe fastsat til 18, hvilket gav op mod 34 kampe pr. sæson for hver klub. Strukturen signalerede et opgør med den stærke lokalfokusering til fordel for en klarere national struktur, som skulle forberede klubberne på de krav, der møder dem i 2. HNL.
Overgangsperioden 2018 og skærpede licenskrav
Fra 2018 indførte forbundet en række nye bestemmelser, der skulle løfte både spillerudviklingen og ligaens organisatoriske niveau. To regler markerer sig særligt: For det første måtte hver klub fremover maksimalt benytte to udenlandske spillere i samme kamp. For det andet skulle mindst tre spillere under 21 år være på banen i hver kamp. Reglerne skal ses i lyset af et eksplicit fokus på at fremme hjemlige talenter og sikre, at yngre spillere får fast spilletid på konkurrencedygtigt niveau.
I samme ombæring skærpedes licenskravene til oprykning. Klubber skulle nu dokumentere, at de både havde ansøgt om licens og opfyldte kriterierne inden for økonomi, stadionfaciliteter og administration. Et eksempel, som ofte nævnes, er NK Vinogradar, der vandt den vestlige division tre sæsoner i træk fra 2017 til 2019, men alligevel ikke rykkede op, fordi klubben ganske enkelt ikke havde indsendt licensansøgningen.
Enstrenget liga fra 2022-23
Seneste store reform blev effektueret i sommeren 2022, hvor 2. Division forlod gruppekonstruktionen og blev til en samlet, landsdækkende række – strukturelt fuldstændig parallelt med både 1. HNL og 2. HNL. Den nye model skal reducere antallet af parallelle gruppemestre, skabe større klarhed om oprykning og give et mere ensartet sportsligt niveau. Skiftet indebærer dog også længere rejser og større logistiske krav til klubberne, hvilket gør licensproceduren endnu mere central.
Geografisk opdeling før 2022-23
Inden overgangen til en samlet liga blev klubberne placeret i tre grupper ud fra deres hjemstavns amt (županija). Grupperne fordelte sig som følger:
Treća HNL Vest
- Byen Zagreb (Grad Zagreb)
- Karlovac-amt (Karlovačka županija)
- Krapina-Zagorje-amt (Krapinsko-zagorska županija)
- Sisak-Moslavina-amt (Sisačko-moslavačka županija)
- Lika-Senj-amt (Ličko-senjska županija)
- Primorje-Gorski Kotar-amt (Primorsko-goranska županija)
- Istrien-amt (Istarska županija)
Treća HNL Øst
- Brod-Posavina-amt (Brodsko-posavska županija)
- Osijek-Baranja-amt (Osječko-baranjska županija)
- Požega-Slavonien-amt (Požeško-slavonska županija)
- Vukovar-Syrmien-amt (Vukovarsko-srijemska županija)
- Bjelovar-Bilogora-amt (Bjelovarsko-bilogorska županija)
- Koprivnica-Križevci-amt (Koprivničko-križevačka županija)
- Međimurje-amt (Međimurska županija)
- Varaždin-amt (Varaždinska županija)
- Virovitica-Podravina-amt (Virovitičko-podravska županija)
Treća HNL Syd
- Zadar-amt (Zadarska županija)
- Šibenik-Knin-amt (Šibensko-kninska županija)
- Split-Dalmatien-amt (Splitsko-dalmatinska županija)
- Dubrovnik-Neretva-amt (Dubrovačko-neretvanska županija)
Før 2006-07 omfattede ligaen desuden en Nord-gruppe, og i de allertidligste år erstattede Center-gruppen den senere Øst-gruppe. Denne geografiske filtermekanisme medvirkede til at begrænse transportomkostningerne for klubber med beskedne budgetter, samtidig med at den styrkede lokale rivaliseringer, som ofte trækker tilskuere til mindre stadioner.
Regelsæt for spillere og udenlandske kvoter
Siden 2018 har 2. NL opereret med to væsentlige spillerrelaterede regler: Kravet om minimum tre U21-spillere i kamptruppen og det maksimale loft på to udenlandske spillere pr. kamp. Formålet er dobbelt. Dels ønsker forbundet at fremme spilletid og udviklingsmuligheder for kroatiske talenter, dels vil man undgå, at økonomisk stærkere klubber skaber sportslig ubalance ved at hente et stort antal etablerede udlændinge.
Kravet om U21-spillere påvirker i praksis både transferstrategi og talentudvikling hos de deltagende klubber. Det forpligter trænerne til at integrere unge spillere i start-elleveren og tvinger klubledelserne til at investere i ungdomsarbejde. Samtidig bliver konkurrencen om de mest lovende U21-spillere intensiveret, hvilket på længere sigt kan løfte niveauet både i 2. NL og i de højere rækker.
Licenskrav og administrative standarder
Oprykning er ikke kun et sportsligt spørgsmål i kroatisk fodbold; det er lige så meget et administrativt og økonomisk anliggende. Forbundet har indført et licenssystem, der kontrollerer stadionfaciliteter, økonomisk bæredygtighed og klubadministration. Kun klubber, der både ansøger om licens og opfylder kravene, kan rykke op i 2. HNL, uanset hvordan de placerer sig i tabellen. Det betyder, at en klub kan vinde sin division uden at rykke op, hvis infrastrukturen er utilstrækkelig eller budgettet ikke holder.
En række konkrete eksempler illustrerer systemets betydning. NK Vinogradar vandt som nævnt den vestlige division tre år i træk, men ansøgte ikke om licens og blev derfor nægtet oprykning. I 2017-18 og 2018-19 vandt klubben sportsligt overlegent, men opnåede alligevel ingen opgradering. På samme måde er flere øvrige klubber gennem årene enten blevet nægtet licens eller selv fravalgt den – typisk af økonomiske grunde.
Op- og nedrykningsmekanismer
Under det tidligere gruppecentrerede system rykkede de tre gruppevindere op i 2. HNL, forudsat at licensen var godkendt. Omvendt rykkede de lavest placerede hold i hver gruppe ned i 4. HNL. Fra 2022-23, hvor ligaen kører som én samlet turnering, fastholdes princippet om, at vinderen – eller i visse tilfælde de bedst placerede hold – kan opnå oprykning, mens de nederste placeringer medfører nedrykning. Men igen: Uden licens ingen oprykning.
Som konsekvens ser man enkelte sæsoner, hvor ingen klubber fra en bestemt gruppe (eller fra ligaen som helhed) avancerer, simpelthen fordi ingen kandidater lever op til licenskravene. Sportslige præstationer er således nødvendige, men ikke tilstrækkelige betingelser for oprykning.
Særlige sæsoner og bemærkelsesværdige tilfælde (1998-2014)
I den lange periode fra 1998 til 2014 indtraf adskillige usædvanlige situationer, hvor gruppevindere enten frasagde sig eller blev nægtet oprykning. Tabellen herunder opsummerer de mest markante tilfælde:
| Sæson | Gruppevinder | Årsag til udeblivende oprykning | Konsekvens |
|---|---|---|---|
| 1999-2000 | Hrvatski Vitez (Posedarje) | Relegeret til 4. HNL af ukendte årsager | Imotska Krajina (nr. 2) rykkede op |
| 2007-2008 | NK Hrvace | Afviste selv oprykning | Junak Sinj (nr. 2) rykkede op |
| 2008-2009 | NK Grafičar Vodovod | Afviste oprykning | NK Vukovar ’91 (nr. 5) rykkede op pga. licensopfyldelse |
| 2009-2010 | NK Lipik | Ikke licensberettiget | MV Croatia (nr. 2) rykkede op |
| 2010-2011 | NK Podravina Ludbreg | Oprindeligt accepteret, men trak sig af økonomiske årsager | Ingen oprykker fra Øst |
| 2010-2011 | NK Raštane | Manglede infrastruktur | Ingen oprykker fra Syd |
| 2011-2012 | NK BSK Bijelo Brdo | Intet licensopryk | Ingen oprykker fra Øst |
| 2011-2012 | NK Mladost Ždralovi | Intet licensopryk | Ingen oprykker fra Nord |
| 2011-2012 | NK Raštane | Afviste oprykning | NK Primorac 1929 (nr. 2) rykkede op |
| 2012-2013 | Grobničan | Ingen promotion implementeret | Ingen oprykker fra Vest |
| 2012-2013 | Slavonija | Manglede infrastruktur | Ingen oprykker fra Øst |
| 2012-2013 | NK Mladost Ždralovi | Ikke licensberettiget | Ingen oprykker fra Nord |
| 2013-2014 | Maksimir, Opatija, BSK Bijelo Brdo | Alle afviste eller nægtet oprykning | Ingen af disse hold rykkede op |
| 2013-2014 | Međimurje | Licens- og infrastrukturproblemer | Klubben kunne ikke rykke op |
De mange afvigelser fra den sportslige regel om ’vinderne rykker op’ viser tydeligt, hvor afgørende licenssystemet er. Nogle klubber afstod frivilligt, oftest af økonomiske hensyn, mens andre ikke opfyldte forbundets krav om stadion, økonomisk årsregnskab eller ungdomselite-setup. Resultatet blev, at både anden- og endda femteplacerede hold kunne avancere, hvis de alene var licensgodkendte.
Eksempler på klubber der afslog eller blev nægtet oprykning
Ud over de nævnte tilfælde fra perioden 1998-2014 findes nyere eksempler, hvor klubber har afstået fra oprykning eller er blevet afvist:
- NK Vinogradar: Vinder af Vest-divisionen 2017, 2018 og 2019, men ansøgte ikke om licens og forblev derfor i 3. HNL.
- Maksimir: Vandt sin gruppe i 2013-14, men rykkede ikke op af administrative grunde.
- BSK Bijelo Brdo: Vandt flere gange sin division, men blev nægtet oprykning på grund af licenskrav.
Disse eksempler understreger, at beslutningen om at rykke op i Kroatien indebærer en omhyggelig vurdering af både stadionstandard, rejseomkostninger og økonomisk bæredygtighed.
Statistik og titelfordeling
Siden 1998 har en lang række klubber vundet deres respektive divisioner i 3. HNL-/2. NL-regi. Listen over samlede gruppevindere er omfattende og varieret, hvilket afspejler den store geografiske spredning og de skiftende sportslige magtforhold. I de første mange år udløste et gruppemesterskab i sig selv en formel ret til oprykning, men som det fremgår af det forrige afsnit, har denne ret gentagne gange været betinget af licensgodkendelse.
Efter omstruktureringen i 2022-23 vil der fra nu af kun være én officielt kåret mesterklub hver sæson, hvilket skaber et klart, nationalt referencepunkt for, hvem der er ’bedst af de øvrige’. Denne ændring forventes at give større synlighed til ligaens vinder og potentielt styrke sponsoratet og opmærksomheden omkring både klub og liga.
Betydning for talentudvikling
Kravet om minimum tre U21-spillere i hver kamp udgør et direkte incitament til, at klubberne prioriterer ungdomssektoren. Når unge spillere får fast spilletid mod rutinerede seniorer, forbedres deres taktiske forståelse, fysiske robusthed og mentale styrke. Det betyder, at 2. NL kan fungere som en vigtig udviklingsplatform, hvor talenter poleres, før de tager skridtet til 2. HNL eller måske endda 1. HNL.
Samtidig tjener ligaen som et laboratorium for trænere, der får mulighed for at arbejde målrettet med spillerudvikling under realistisk konkurrencepres. Den kombination af resultatorienteret fodbold og uddannelsesfokus, som reglerne dikterer, kan på lang sigt bidrage til at forbedre kvaliteten i hele den kroatiske talentpipeline.
Fremtidsudsigter
Med den enstrengede struktur, de skærpede licenskrav og et stadigt stigende fokus på talentudvikling har 2. NL forandret sig markant siden sin fødsel som Treća HNL i 1991. Den nationale ligaform fra 2022-23 forventes at højne eksponeringen, skabe klarere narrative tråde mellem divisionerne og – ikke mindst – gøre konkurrencen om oprykning mere intens.
Samtidig er udfordringen for mange klubber fortsat at balancere ambitioner med økonomiske realiteter. Licenskravene er ikke blevet mindre, og infrastrukturen i flere mindre byer kan sætte naturlige grænser for vækst. Beslutninger om at søge oprykning vil derfor fremover fortsat bero på nøje kalkuleret omkostnings-/gevinstanalyse, hvor sportslig succes vejes op mod stadionkrav, rejseudgifter og administrative investeringer.
På den positive side kan tværgående national opmærksomhed, potentiale for større sponsorater og en mere ensartet konkurrenceflade give klubberne bedre betingelser for langsigtet planlægning. Alt i alt tegner der sig et billede af en liga, som bevæger sig fra lokalpartitioneret struktur mod en helnational identitet – med både udfordringer og muligheder for de involverede klubber.
Konklusion
Den kroatiske 2. Division – Druga NL – er en liga med en dynamisk og kompleks historie. Fra de første år med fem geografiske grupper til dagens landsdækkende format har ligaens udvikling afspejlet både sportslige og strukturelle krav i et land med stærk regional identitet og begrænsede ressourcer.
Regler om U21-spillere og udenlandske kvoter samt strenge licensbetingelser garanterer, at 2. NL ikke blot er en resultatorienteret turnering, men også et vigtigt uddannelsesmiljø og en administrativ prøveklods for klubberne. At vinde ligaen er én ting; at have økonomisk og infrastrukturel styrke til at rykke op er noget ganske andet.
Med navneskiftet og overgangen til en enkelt samlet række har forbundet taget endnu et skridt mod at skabe et sammenhængende og transparent ligasystem. Den kommende tid vil vise, om initiativerne for alvor kan styrke ligaens sportslige niveau, forbedre klubbens økonomiske fundament og cementere 2. NL’s rolle som et uundværligt led i udviklingen af kroatisk fodbold.