Dinamo Zagreb
Grundlagt: 1911
Liga: HNL
Placering: #2
Hjemmebane
Stadion Maksimir
Maksimirska cesta 128, Zagreb
Kapacitet: 37168
Overflade: Græs
Dinamo Zagreb Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Dinamo Zagreb kampe i HNL i 25/26 sæsonen.
Du kan både se kommende Dinamo Zagreb kampe, samt de Dinamo Zagreb kampe der allerede er spillet.
Dinamo Zagreb Kommende Kampe
Runde 12
Dinamo Zagreb
Runde 13
Istra 1961
Runde 14
Dinamo Zagreb
Runde 15
HNK Gorica
Runde 16
Dinamo Zagreb
Runde 17
Slaven Belupo
Runde 18
Dinamo Zagreb
Runde 19
NK Osijek
Runde 20
Dinamo Zagreb
Runde 21
Rijeka
Runde 22
Dinamo Zagreb
Runde 23
NK Varaždin
Runde 24
Dinamo Zagreb
Runde 25
Hajduk Split
Runde 26
Dinamo Zagreb
Runde 27
Lokomotiva Zagreb
Runde 28
Dinamo Zagreb
Runde 29
NK Vukovar 91
Runde 30
Dinamo Zagreb
Runde 31
Istra 1961
Runde 32
Dinamo Zagreb
Runde 33
HNK Gorica
Runde 34
Dinamo Zagreb
Runde 35
Slaven Belupo
Runde 36
Dinamo Zagreb
Dinamo Zagreb Færdigspillede Kampe
Runde 11
NK Vukovar 91
Runde 10
Dinamo Zagreb
Runde 9
Lokomotiva Zagreb
Runde 8
Dinamo Zagreb
Runde 7
Hajduk Split
Runde 6
Dinamo Zagreb
Runde 5
NK Varaždin
Runde 4
Dinamo Zagreb
Runde 3
Rijeka
Runde 2
Dinamo Zagreb
Runde 1
NK Osijek
Dinamo Zagreb Stillinger
Her kan du se Dinamo Zagrebs aktuelle stillinger i HNL for sæsonen 25/26.
Dinamo Zagreb ligger lige nu på 2.-pladsen med 25 point efter 12 kampe.
Dinamo Zagreb har vundet 8 kampe, spillet 1 kampe uafgjort, og tabt 3 kampe. I stillingen har Dinamo Zagreb en målforskel på 14 (scoret 24, indkasseret 10)
Du kan se tabellen med Dinamo Zagreb stillinger herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Hajduk Split
|
12 | 8 | 2 | 2 | 20 | 8 | 12 | 26 |
|
| 2 |
Dinamo Zagreb
|
12 | 8 | 1 | 3 | 24 | 10 | 14 | 25 |
|
| 3 |
Slaven Belupo
|
12 | 5 | 2 | 5 | 16 | 19 | -3 | 17 |
|
| 4 |
NK Varaždin
|
12 | 4 | 4 | 4 | 14 | 14 | 0 | 16 |
|
| 5 |
Lokomotiva Zagreb
|
11 | 4 | 4 | 3 | 13 | 14 | -1 | 16 |
|
| 6 |
Istra 1961
|
12 | 4 | 4 | 4 | 12 | 16 | -4 | 16 |
|
| 7 |
Rijeka
|
12 | 3 | 5 | 4 | 17 | 16 | 1 | 14 |
|
| 8 |
HNK Gorica
|
11 | 3 | 2 | 6 | 13 | 19 | -6 | 11 |
|
| 9 |
NK Osijek
|
12 | 2 | 4 | 6 | 11 | 15 | -4 | 10 |
|
| 10 |
NK Vukovar 91
|
12 | 2 | 4 | 6 | 11 | 20 | -9 | 10 |
|
Dinamo Zagreb Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 32 spillere på Dinamo Zagrebs hold i 25/26, til både HNL og andre turneringer som Dinamo Zagreb er med i:
Moreno Živković
Forsvarer
Trøje #2
Bruno Goda
Forsvarer
Trøje #3
Raúl Navarro
Forsvarer
Trøje #4
Niko Galešić
Forsvarer
Trøje #15
Ronaël Pierre-Gabriel
Forsvarer
Trøje #18
Mateo Lisica
Forsvarer
Trøje #21
Olof Vinlöf
Forsvarer
Trøje #22
Moris Valinčić
Forsvarer
Trøje #25
Scott McKenna
Forsvarer
Trøje #26
Kévin Théophile-Catherine
Forsvarer
Trøje #28
Sergi Viloria
Forsvarer
Trøje #36
Leon Jakirović
Forsvarer
Trøje #86
Ismaël Bennacer
Midtbanespiller
Trøje #4
Gonzalo Fraile
Midtbanespiller
Trøje #6
Luka Stojković
Midtbanespiller
Trøje #7
Miha Zajc
Midtbanespiller
Trøje #8
Gabriel Vidović
Midtbanespiller
Trøje #10
Arbër Hoxha
Midtbanespiller
Trøje #11
Marko Soldo
Midtbanespiller
Trøje #14
Robert Mudražija
Midtbanespiller
Trøje #20
Josip Mišić
Midtbanespiller
Trøje #27
Mounsef Bakrar
Midtbanespiller
Trøje #71
Dejan Ljubičić
Midtbanespiller
Trøje #77
Mislav Ćutuk
Angriber
Trøje #7
Dion Drena Beljo
Angriber
Trøje #9
Sandro Kulenović
Angriber
Trøje #17
Juan Zapata
Angriber
Trøje #19
Cardoso Varela
Angriber
Trøje #23
Fran Topić
Angriber
Trøje #30Dinamo Zagreb Historie og Info
Građanski nogometni klub Dinamo Zagreb – oftest blot kaldet Dinamo Zagreb – er både et nationalt klenodie og en fast bestanddel af den øverste hylde i kroatisk fodbold. Klubben, der spiller sine hjemmekampe på Stadion Maksimir i den nordøstlige del af Zagreb, har siden grundlæggelsen af den kroatiske liga i 1993 domineret turneringen med en bemærkelsesværdig række af mesterskaber og pokaltriumfer. Som den eneste kroatiske klub, der har vundet et europæisk trofæ, nyder Dinamo også international anerkendelse, ikke mindst for sejren i Messebyernes Pokal i 1967.
Dinamos rødder stikker dog langt dybere end den moderne kroatiske stat. Klubbens arv spores tilbage til 1. HŠK Građanski, der blev stiftet i 1911 som et borgerligt modstykke til de elitære foreninger i det daværende Østrig-Ungarn. Efter Anden Verdenskrig blev Građanski – sammen med de fleste andre zagrebske klubber – opløst af de jugoslaviske myndigheder, men ånden levede videre i det nyoprettede FD Dinamo fra juni 1945. Siden da har navnet, organisationen og klubbens visuelle identitet flere gange skiftet i takt med politiske omvæltninger i både Jugoslavien og Kroatien.
I dag er Dinamo Zagreb kendt for sin kongeblå spilletrøje, for et ungdomsakademi der har udsendt talrige landsholdsspillere, og for en stor, passioneret – til tider kontroversiel – fanbase organiseret omkring ultras-gruppen Bad Blue Boys. Klubben har overlevet krige, regimernes fald, skiftende stadions og økonomiske storme, men har konsekvent formået at holde sig i toppen af både hjemlige og internationale turneringer. Nedenfor følger et dybdegående portræt, der gennemgår alle væsentlige facetter af Dinamo Zagreb, fra den turbulente fødsel over storhedstiderne til de seneste års resultater og udfordringer.
Historisk udvikling
Fra Građanski til Dinamo (1911-1945)
Den 26. april 1911 samlede den tidligere PNIŠK-spiller Andrija Mutafelija en kreds af fodboldentusiaster i et café-lokale på Preradović-pladsen i Zagreb. Formålet var at forhindre oprettelsen af en ungarsk domineret klub og i stedet skabe en forening, der var åben for byens kroatiske borgere. Resultatet blev 1. HŠK Građanski, som hurtigt etablerede sig som et symbol på kroatisk borgerstolthed. Klubben byggede i 1924 sit eget anlæg i Koturaška cesta og vandt allerede i 1923 den første landsdækkende titel i Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere.
Fra midten af 1930’erne fik Građanski stor sportslig succes under den ungarske træner Márton Bukovi, der indførte WM-systemet og arbejdede intensivt med disciplin og fysisk træning. Holdet vandt yderligere jugoslaviske mesterskaber i 1937 og 1940, og flere profiler – heriblandt August Lešnik, Mirko Kokotović og Branko Pleše – gjorde sig også gældende på landsholdet.
Anden Verdenskrig satte en brat stopper for organiseret sport i Jugoslavien, men i den fascistisk styrede udbryderstat NDH fortsatte turneringer, og Građanski sikrede sig det kroatiske mesterskab 1942-43. Da krigen sluttede, betragtede de nye jugoslaviske myndigheder klubben som kompromitteret. Den 8. maj 1945 blev klubbens lokaler ødelagt, og arkiverne gik tabt.
Etableringen af FD Dinamo (1945-1966)
Allerede den 9. juni 1945 – tre dage efter at Građanski var opløst – mødtes over 200 delegerede i Gundulićeva ulica for at stifte Fiskulturno društvo Dinamo. Navnet skulle, efter mønster fra Moskva og Kiev, være upolitisk, men klubben overtog Građanskis blå farver, publikumsopbakning og en stor del af spillertruppen, inklusiv træneren Márton Bukovi.
Dinamo indtrådte i den nystartede jugoslaviske 1. liga i sæsonen 1946-47 og blev straks nummer to. Allerede året efter kom det første jugoslaviske mesterskab, og i perioden frem til 1966 fulgte yderligere to ligatitler og tre pokalsejre. Internationalt nåede Dinamo semifinalen i Cup Winners’ Cup 1960-61 og finalen i Messebyernes Pokal 1963, hvor Valencia dog blev for stærk.
Messebyernes Pokal 1966-67
Klubbens hidtil største triumf kom i sæsonen 1966-67. Efter hårde opgør mod blandt andre Juventus og Eintracht Frankfurt stod Dinamo i finalen mod Leeds United. Foran 33.000 tilskuere i Maksimir vandt kroaterne 2-0 på mål af Marijan Čerček og Krasnodar Rora, mens returkampen på Elland Road endte 0-0. Sejren markerede første gang et jugoslavisk hold vandt en europæisk turnering.
Post-europæisk æra og jugoslaviske slutår (1967-1991)
Efter 1967 ebbede trofæstrømmen ud. Ganske vist kom en jugoslavisk pokal i hus i 1969 og endnu en i 1980, men et mesterskab lod vente på sig helt til 1982. I slutningen af 1980’erne var Dinamo to gange tæt på titlen som nummer to (1989, 1990), men den jugoslaviske liga ophørte i takt med landets opløsning.
Croatia Zagreb og tilbage til Dinamo (1991-2000)
Med opløsningen af Jugoslavien og oprettelsen af den kroatiske Prva HNL i 1992 skiftede klubben navn til HAŠK Građanski og i 1993 til Croatia Zagreb som led i regeringsstøttede nation-building-tiltag. Som Croatia Zagreb vandt klubben fem kroatiske mesterskaber og nåede Champions League-gruppespillet i sæsonerne 1998-99 og 1999-2000. Den 14. februar 2000 vendte man tilbage til det historisk forankrede navn Dinamo Zagreb.
National dominans (2000-)
Siden årtusindskiftet har Dinamo været den dominerende kraft i kroatisk fodbold. Fra 2006 til 2024 hentede klubben 18 mesterskaber og 10 dobbelter. Undtagelsen var 2016-17, hvor både liga og pokal gik tabt til HNK Rijeka.
Internationale resultater i det 21. århundrede
- 2011-12 & 2012-13: To på hinanden følgende gruppespil i Champions League. Begge endte med exit som nummer fire.
- 2015-16: Sejr over Arsenal (2-1) i Maksimir; dog gruppens bundplacering.
- 2018-19: Første europæiske forår i 49 år. Europa League-ottendedelsfinale mod Benfica.
- 2020-21: Europa League-kvartfinale; spektakulært comeback mod Tottenham Hotspur (3-2 samlet).
- 2022-23: Champions League-gruppesejr over Chelsea i første runde, men samlet exit som nummer fire.
- 2023-24: Debut i UEFA Europa Conference League; sejr over Real Betis, men nederlag samlet til PAOK i ottendedelsfinalen.
Trofæer og meritter
Samlet titeloversigt
| Kategori | Antal | År |
|---|---|---|
| Kroatisk mesterskab | 25 | 1993, 1996-2000, 2003, 2006-2016, 2018-2024 |
| Kroatisk pokal | 17 | 1994, 1996-1998, 2001-2002, 2004, 2007-2009, 2011-2012, 2015-2016, 2018, 2021, 2024 |
| Kroatisk Supercup | 8 | 2002, 2003, 2006, 2010, 2013, 2019, 2022, 2023 |
| Jugoslavisk mesterskab | 4 | 1948, 1954, 1958, 1982 |
| Jugoslavisk pokal | 7 | 1951, 1960, 1963, 1965, 1969, 1980, 1983 |
| Messebyernes Pokal | 1 | 1967 |
| Balkanpokal | 1 | 1976 |
Doubles
Dinamo har opnået “the double” (liga + pokal) 13 gange: 1995-96, 1996-97, 1997-98, 2006-09, 2010-12, 2014-16, 2017-18, 2020-21, 2023-24.
Identitet, navn og farver
Navneændringer
- 1. HŠK Građanski (1911-1945)
- FD Dinamo (1945-1950)
- NK Dinamo (1950-1991)
- HAŠK-Građanski (1991-1993)
- NK Croatia (1993-2000)
- NK Dinamo (2000-2010)
- GNK Dinamo (2010-)
Klubfarver og logo
Den traditionelle farve er kongeblå, mens nyere europæiske kampe ofte spilles i en mørkere marineblå nuance. Emblemet har gennem tiden varieret, men siden 1969 har det båret tydelige referencer til det oprindelige Građanski-mærke.
Stadion Maksimir
Historik
Stadion Maksimir åbnede i 1912 og blev Dinamos hjemmebane i 1948. Efter flere om- og tilbygninger rummer anlægget i dag ca. 35.000 siddepladser. Den ikoniske nordtribune blev nyopført i 1998 med knap 10.000 sæder, mens det seneste større løft kom 2011-13 med sædeudskiftning, fjernelse af atletikbane og installation af varme i banen.
Renovationer og kapacitet
- 1997: Sæder på øst- og sydtribune
- 1999: Ombygning af vesttribune (12.600 sæder)
- 2011: Fjernelse af løbebane, blå kunstgræskant
- 2011-13: Undergrundsvarme, nye sæder, kosmetiske forbedringer
Organisation og økonomi
Foreningsstruktur
Dinamo er registreret som en ikke-kommerciel forening og udsteder ikke aktier. Medlemmer har stemmeret efter princippet én person = én stemme. Denne konstruktion betyder, at klubben ikke betaler selskabsskat, hvilket jævnligt er genstand for offentlig debat.
Regnskaber
| År | Omsætning (€ mio.) | Resultat efter skat (€ mio.) | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| 2022 | 43,6 | 1,16 | Champions League-deltagelse |
| 2023 | 20,1 | 4,44 | Transfersalg: €37,4 mio. |
Kontroverser
Tidligere direktør Zdravko Mamić har spillet en central rolle i klubbens transferindtægter, men blev i 2018 idømt seks og et halvt års fængsel for bestikkelse og skatteunddragelse. I marts 2021 blev dommen stadfæstet, hvorefter hans bror, træner Zoran Mamić, trak sig.
Fans og kultur
Bad Blue Boys
Ultragruppen Bad Blue Boys (BBB) blev stiftet i 1986 og holder som regel til på nordtribunen. Gruppen er berygtet for massiv pyroteknik, hård retorik og gentagne sammenstød med både politi og rivaliserende fangrupper.
Rivaliseringer
- Hajduk Split: “Vječni derbi” (Det evige derby) er Kroatiens mest mediebevågede kamp.
- HNK Rijeka: Intensiveret i 2010’erne, hvor Rijeka udfordrede om titler.
- NK Osijek: Rivalisering skærpet i 2020’erne efter nye investeringer i Osijek.
- Serbiske klubber: Historisk fjendskab med Røde Stjerne og Partizan fra jugoslavisk tid.
Disciplinærsager
UEFA har gentagne gange straffet Dinamo for fansenes racistiske tilråb og pyroteknik. I 2013 blev klubben idømt to kampe uden tilskuere samt bøder på over 70.000 €. Ved Champions League-kampen mod PSG i 2012 registrerede politiet over 100 anholdelser relateret til fanaf slagsmål.
Spillere og trænere
Nuværende førsteholdstrup
Truppen for sæsonen 2024-25 blev opdateret 24. januar 2025. (Detaljerede navnelister er udeladt her.)
Akademi og talentudvikling
Dinamos ungdomsarbejde er berømt for at have produceret profiler som Luka Modrić, Vedran Ćorluka og Eduardo. Klubben har gentagne gange udnyttet salget af egne talenter som en vigtig finansieringskilde.
Udvalgte tidligere spillere
- Dražen Ladić – rekordmålmand (1984-2000)
- Velimir Zajec – forsvarsgeneral (1974-1984)
- Zvonimir Boban – midtbaneikon (1983-1991)
- Davor Šuker – angrebsstjerne (1989-1991)
Klubbens “Best 11” (valg 2016)
| Position | Spiller | Aktiv i Dinamo |
|---|---|---|
| Målmand | Dražen Ladić | 1984-2000 |
| Forsvar | Rudolf Belin | 1959-1970 |
| Velimir Zajec | 1974-1984 | |
| Ivica Horvat | 1945-1957 | |
| Tomislav Crnković | 1950-1961 | |
| Midtbane | Luka Modrić | 2000-2008 |
| Željko Perušić | 1958-1965 | |
| Zvonimir Boban | 1983-1991 | |
| Marko Mlinarić | 1978-1987, 1995-1996 | |
| Angreb | Dražan Jerković | 1954-1965 |
| Davor Šuker | 1989-1991 |
Trænerhistorik (udvalg)
| Periode | Nationalitet | Træner |
|---|---|---|
| 1919-1921 | Østrig | Karl Heinlein |
| 1921-1924 | England | Arthur Gaskell |
| 1936-1945 | Ungarn | Márton Bukovi |
| 2018-2020 | Kroatien | Nenad Bjelica |
| 2020-2021 | Kroatien | Zoran Mamić |
Statistik og rekorder
Europæiske topscorere
Slaven Zambata er klubbens mest scorende i europæiske turneringer i 1960’erne, mens nyere rekorder er sat af Mislav Oršić, der scorede et hattrick mod Tottenham i 2021.
Marathon-tabellen
Dinamo topper den evige tabel i både den kroatiske Prva HNL og, hvis man medregner Građanski, også i flere historiske oversigter over zagrebske klubber.
Perspektiver
På trods af tilbagevendende økonomiske og organisatoriske stridigheder har Dinamo Zagreb bevist, at klubben kan forny sig sportsligt. Ungdomsarbejdet, en stærk hjemmebane og en loyal – om end udfordrende – fanbase giver fortsat et solidt fundament. Udsigten til nye europæiske reformer og potentialet for stadionmodernisering vil være afgørende for, om Dinamo kan omsætte national dominans til permanent europæisk relevans.
Med en historie, der spænder over mere end et århundrede, fra kejsertidens Østrig-Ungarn over jugoslaviske reichie, socialiststat og den moderne republik Kroatien, fremstår Dinamo Zagreb som et levende bevis på fodboldens evne til både at reflektere og overleve samfundets omskiftelser.
