Dinamo Zagreb

Grundlagt: 1911

Liga: HNL

Placering: #1

Hjemmebane

Stadion Maksimir

Maksimirska cesta 128, Zagreb

Kapacitet: 37168

Overflade: Græs

Građanski nogometni klub Dinamo Zagreb – oftest blot kaldet Dinamo Zagreb – er både et nationalt klenodie og en fast bestanddel af den øverste hylde i kroatisk fodbold. Klubben, der spiller sine hjemmekampe på Stadion Maksimir i den nordøstlige del af Zagreb, har siden grundlæggelsen af den kroatiske liga i 1993 domineret turneringen med en bemærkelsesværdig række af mesterskaber og pokaltriumfer. Som den eneste kroatiske klub, der har vundet et europæisk trofæ, nyder Dinamo også international anerkendelse, ikke mindst for sejren i Messebyernes Pokal i 1967.

Dinamo Zagreb Kampe

Her kan du se kampprogrammet for Dinamo Zagreb i år.

Dinamo ZagrebKommende Kampe

Runde 1

2. Aug 21:00

Opus Arena

NK Osijek

vs.

Dinamo Zagreb

19:00

Dommer: Mateo Erceg

Runde 2

8. Aug 21:00

Stadion Maksimir

Dinamo Zagreb

vs.

NK Vukovar 91

19:00

Dommer: -

Runde 3

16. Aug 21:00

Stadion HNK Rijeka

Rijeka

vs.

Dinamo Zagreb

19:00

Dommer: -

Runde 4

23. Aug 17:00

Maksimir

Dinamo Zagreb

vs.

Istra 1961

15:00

Dommer: -

Runde 5

30. Aug 17:00

NK Varaždin

vs.

Dinamo Zagreb

15:00

Dommer: -

Runde 6

13. Sep 17:00

Maksimir

Dinamo Zagreb

vs.

HNK Gorica

15:00

Dommer: -

Runde 7

20. Sep 17:00

POLJUD

Hajduk Split

vs.

Dinamo Zagreb

15:00

Dommer: -

Runde 8

27. Sep 17:00

Maksimir

Dinamo Zagreb

vs.

Slaven Belupo

15:00

Dommer: -

Runde 9

4. Oct 17:00

Maksimir

Lokomotiva Zagreb

vs.

Dinamo Zagreb

15:00

Dommer: -

Runde 10

18. Oct 17:00

Maksimir

Dinamo Zagreb

vs.

NK Osijek

15:00

Dommer: -

Runde 11

25. Oct 17:00

Stadion Cibalia

NK Vukovar 91

vs.

Dinamo Zagreb

15:00

Dommer: -

Runde 12

1. Nov 18:00

Maksimir

Dinamo Zagreb

vs.

Rijeka

16:00

Dommer: -

Runde 13

8. Nov 18:00

Stadion Aldo Drosina

Istra 1961

vs.

Dinamo Zagreb

16:00

Dommer: -

Runde 14

22. Nov 18:00

Maksimir

Dinamo Zagreb

vs.

NK Varaždin

16:00

Dommer: -

Runde 15

29. Nov 18:00

HNK Gorica

vs.

Dinamo Zagreb

16:00

Dommer: -

Runde 16

6. Dec 18:00

Maksimir

Dinamo Zagreb

vs.

Hajduk Split

16:00

Dommer: -

21. Feb 18:00

NK Varaždin

vs.

Dinamo Zagreb

16:00

Dommer: -

Runde 24

28. Feb 18:00

Maksimir

Dinamo Zagreb

vs.

HNK Gorica

16:00

Dommer: -

Runde 25

7. Mar 18:00

POLJUD

Hajduk Split

vs.

Dinamo Zagreb

16:00

Dommer: -

Runde 26

14. Mar 18:00

Maksimir

Dinamo Zagreb

vs.

Slaven Belupo

16:00

Dommer: -

Runde 27

21. Mar 18:00

Maksimir

Lokomotiva Zagreb

vs.

Dinamo Zagreb

16:00

Dommer: -

Runde 28

4. Apr 17:00

Maksimir

Dinamo Zagreb

vs.

NK Osijek

15:00

Dommer: -

Runde 29

11. Apr 17:00

Gradski Stadion

NK Vukovar 91

vs.

Dinamo Zagreb

15:00

Dommer: -

Runde 30

18. Apr 17:00

Maksimir

Dinamo Zagreb

vs.

Rijeka

15:00

Dommer: -

Runde 31

22. Apr 17:00

Stadion Aldo Drosina

Istra 1961

vs.

Dinamo Zagreb

15:00

Dommer: -

Runde 32

25. Apr 17:00

Maksimir

Dinamo Zagreb

vs.

NK Varaždin

15:00

Dommer: -

Runde 33

2. May 17:00

HNK Gorica

vs.

Dinamo Zagreb

15:00

Dommer: -

Runde 34

9. May 17:00

Maksimir

Dinamo Zagreb

vs.

Hajduk Split

15:00

Dommer: -

Runde 35

16. May 17:00

Slaven Belupo

vs.

Dinamo Zagreb

15:00

Dommer: -

Runde 36

23. May 17:00

Maksimir

Dinamo Zagreb

vs.

Lokomotiva Zagreb

15:00

Dommer: -

Dinamo Zagreb Stillinger

Her kan du se Dinamo Zagrebs HNL stilling. Dinamo Zagreb ligger lige nu på 1 plads i HNL stillingen.

#	Hold	K	V	U	T	+	−	±	P	Form
1	Dinamo Zagreb	0	0	0	0	0	0	0	0
2	HNK Gorica	0	0	0	0	0	0	0	0
3	Hajduk Split	0	0	0	0	0	0	0	0
4	Istra 1961	0	0	0	0	0	0	0	0
5	Lokomotiva Zagreb	0	0	0	0	0	0	0	0
6	NK Osijek	0	0	0	0	0	0	0	0
7	Rijeka	0	0	0	0	0	0	0	0
8	Slaven Belupo	0	0	0	0	0	0	0	0
9	NK Varaždin	0	0	0	0	0	0	0	0
10	NK Vukovar 91	0	0	0	0	0	0	0	0

Attacker

Trøje #27

Dario Špikić

Attacker

Trøje #77

Dinamo Zagreb Historie og Info

Dinamos rødder stikker dog langt dybere end den moderne kroatiske stat. Klubbens arv spores tilbage til 1. HŠK Građanski, der blev stiftet i 1911 som et borgerligt modstykke til de elitære foreninger i det daværende Østrig-Ungarn. Efter Anden Verdenskrig blev Građanski – sammen med de fleste andre zagrebske klubber – opløst af de jugoslaviske myndigheder, men ånden levede videre i det nyoprettede FD Dinamo fra juni 1945. Siden da har navnet, organisationen og klubbens visuelle identitet flere gange skiftet i takt med politiske omvæltninger i både Jugoslavien og Kroatien.

I dag er Dinamo Zagreb kendt for sin kongeblå spilletrøje, for et ungdomsakademi der har udsendt talrige landsholdsspillere, og for en stor, passioneret – til tider kontroversiel – fanbase organiseret omkring ultras-gruppen Bad Blue Boys. Klubben har overlevet krige, regimernes fald, skiftende stadions og økonomiske storme, men har konsekvent formået at holde sig i toppen af både hjemlige og internationale turneringer. Nedenfor følger et dybdegående portræt, der gennemgår alle væsentlige facetter af Dinamo Zagreb, fra den turbulente fødsel over storhedstiderne til de seneste års resultater og udfordringer.

Historisk udvikling

Fra Građanski til Dinamo (1911-1945)

Den 26. april 1911 samlede den tidligere PNIŠK-spiller Andrija Mutafelija en kreds af fodboldentusiaster i et café-lokale på Preradović-pladsen i Zagreb. Formålet var at forhindre oprettelsen af en ungarsk domineret klub og i stedet skabe en forening, der var åben for byens kroatiske borgere. Resultatet blev 1. HŠK Građanski, som hurtigt etablerede sig som et symbol på kroatisk borgerstolthed. Klubben byggede i 1924 sit eget anlæg i Koturaška cesta og vandt allerede i 1923 den første landsdækkende titel i Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere.

Fra midten af 1930’erne fik Građanski stor sportslig succes under den ungarske træner Márton Bukovi, der indførte WM-systemet og arbejdede intensivt med disciplin og fysisk træning. Holdet vandt yderligere jugoslaviske mesterskaber i 1937 og 1940, og flere profiler – heriblandt August Lešnik, Mirko Kokotović og Branko Pleše – gjorde sig også gældende på landsholdet.

Anden Verdenskrig satte en brat stopper for organiseret sport i Jugoslavien, men i den fascistisk styrede udbryderstat NDH fortsatte turneringer, og Građanski sikrede sig det kroatiske mesterskab 1942-43. Da krigen sluttede, betragtede de nye jugoslaviske myndigheder klubben som kompromitteret. Den 8. maj 1945 blev klubbens lokaler ødelagt, og arkiverne gik tabt.

Etableringen af FD Dinamo (1945-1966)

Allerede den 9. juni 1945 – tre dage efter at Građanski var opløst – mødtes over 200 delegerede i Gundulićeva ulica for at stifte Fiskulturno društvo Dinamo. Navnet skulle, efter mønster fra Moskva og Kiev, være upolitisk, men klubben overtog Građanskis blå farver, publikumsopbakning og en stor del af spillertruppen, inklusiv træneren Márton Bukovi.

Dinamo indtrådte i den nystartede jugoslaviske 1. liga i sæsonen 1946-47 og blev straks nummer to. Allerede året efter kom det første jugoslaviske mesterskab, og i perioden frem til 1966 fulgte yderligere to ligatitler og tre pokalsejre. Internationalt nåede Dinamo semifinalen i Cup Winners’ Cup 1960-61 og finalen i Messebyernes Pokal 1963, hvor Valencia dog blev for stærk.

Messebyernes Pokal 1966-67

Klubbens hidtil største triumf kom i sæsonen 1966-67. Efter hårde opgør mod blandt andre Juventus og Eintracht Frankfurt stod Dinamo i finalen mod Leeds United. Foran 33.000 tilskuere i Maksimir vandt kroaterne 2-0 på mål af Marijan Čerček og Krasnodar Rora, mens returkampen på Elland Road endte 0-0. Sejren markerede første gang et jugoslavisk hold vandt en europæisk turnering.

Post-europæisk æra og jugoslaviske slutår (1967-1991)

Efter 1967 ebbede trofæstrømmen ud. Ganske vist kom en jugoslavisk pokal i hus i 1969 og endnu en i 1980, men et mesterskab lod vente på sig helt til 1982. I slutningen af 1980’erne var Dinamo to gange tæt på titlen som nummer to (1989, 1990), men den jugoslaviske liga ophørte i takt med landets opløsning.

Croatia Zagreb og tilbage til Dinamo (1991-2000)

Med opløsningen af Jugoslavien og oprettelsen af den kroatiske Prva HNL i 1992 skiftede klubben navn til HAŠK Građanski og i 1993 til Croatia Zagreb som led i regeringsstøttede nation-building-tiltag. Som Croatia Zagreb vandt klubben fem kroatiske mesterskaber og nåede Champions League-gruppespillet i sæsonerne 1998-99 og 1999-2000. Den 14. februar 2000 vendte man tilbage til det historisk forankrede navn Dinamo Zagreb.

National dominans (2000-)

Siden årtusindskiftet har Dinamo været den dominerende kraft i kroatisk fodbold. Fra 2006 til 2024 hentede klubben 18 mesterskaber og 10 dobbelter. Undtagelsen var 2016-17, hvor både liga og pokal gik tabt til HNK Rijeka.

Internationale resultater i det 21. århundrede

2011-12 & 2012-13: To på hinanden følgende gruppespil i Champions League. Begge endte med exit som nummer fire.
2015-16: Sejr over Arsenal (2-1) i Maksimir; dog gruppens bundplacering.
2018-19: Første europæiske forår i 49 år. Europa League-ottendedelsfinale mod Benfica.
2020-21: Europa League-kvartfinale; spektakulært comeback mod Tottenham Hotspur (3-2 samlet).
2022-23: Champions League-gruppesejr over Chelsea i første runde, men samlet exit som nummer fire.
2023-24: Debut i UEFA Europa Conference League; sejr over Real Betis, men nederlag samlet til PAOK i ottendedelsfinalen.

Trofæer og meritter

Samlet titeloversigt

Kategori	Antal	År
Kroatisk mesterskab	25	1993, 1996-2000, 2003, 2006-2016, 2018-2024
Kroatisk pokal	17	1994, 1996-1998, 2001-2002, 2004, 2007-2009, 2011-2012, 2015-2016, 2018, 2021, 2024
Kroatisk Supercup	8	2002, 2003, 2006, 2010, 2013, 2019, 2022, 2023
Jugoslavisk mesterskab	4	1948, 1954, 1958, 1982
Jugoslavisk pokal	7	1951, 1960, 1963, 1965, 1969, 1980, 1983
Messebyernes Pokal	1	1967
Balkanpokal	1	1976

Doubles

Dinamo har opnået “the double” (liga + pokal) 13 gange: 1995-96, 1996-97, 1997-98, 2006-09, 2010-12, 2014-16, 2017-18, 2020-21, 2023-24.

Identitet, navn og farver

Navneændringer

1. HŠK Građanski (1911-1945)
FD Dinamo (1945-1950)
NK Dinamo (1950-1991)
HAŠK-Građanski (1991-1993)
NK Croatia (1993-2000)
NK Dinamo (2000-2010)
GNK Dinamo (2010-)

Klubfarver og logo

Den traditionelle farve er kongeblå, mens nyere europæiske kampe ofte spilles i en mørkere marineblå nuance. Emblemet har gennem tiden varieret, men siden 1969 har det båret tydelige referencer til det oprindelige Građanski-mærke.

Stadion Maksimir

Historik

Stadion Maksimir åbnede i 1912 og blev Dinamos hjemmebane i 1948. Efter flere om- og tilbygninger rummer anlægget i dag ca. 35.000 siddepladser. Den ikoniske nordtribune blev nyopført i 1998 med knap 10.000 sæder, mens det seneste større løft kom 2011-13 med sædeudskiftning, fjernelse af atletikbane og installation af varme i banen.

Renovationer og kapacitet

1997: Sæder på øst- og sydtribune
1999: Ombygning af vesttribune (12.600 sæder)
2011: Fjernelse af løbebane, blå kunstgræskant
2011-13: Undergrundsvarme, nye sæder, kosmetiske forbedringer

Organisation og økonomi

Foreningsstruktur

Dinamo er registreret som en ikke-kommerciel forening og udsteder ikke aktier. Medlemmer har stemmeret efter princippet én person = én stemme. Denne konstruktion betyder, at klubben ikke betaler selskabsskat, hvilket jævnligt er genstand for offentlig debat.

Regnskaber

År	Omsætning (€ mio.)	Resultat efter skat (€ mio.)	Bemærkninger
2022	43,6	1,16	Champions League-deltagelse
2023	20,1	4,44	Transfersalg: €37,4 mio.

Kontroverser

Tidligere direktør Zdravko Mamić har spillet en central rolle i klubbens transferindtægter, men blev i 2018 idømt seks og et halvt års fængsel for bestikkelse og skatteunddragelse. I marts 2021 blev dommen stadfæstet, hvorefter hans bror, træner Zoran Mamić, trak sig.

Fans og kultur

Bad Blue Boys

Ultragruppen Bad Blue Boys (BBB) blev stiftet i 1986 og holder som regel til på nordtribunen. Gruppen er berygtet for massiv pyroteknik, hård retorik og gentagne sammenstød med både politi og rivaliserende fangrupper.

Rivaliseringer

Hajduk Split: “Vječni derbi” (Det evige derby) er Kroatiens mest mediebevågede kamp.
HNK Rijeka: Intensiveret i 2010’erne, hvor Rijeka udfordrede om titler.
NK Osijek: Rivalisering skærpet i 2020’erne efter nye investeringer i Osijek.
Serbiske klubber: Historisk fjendskab med Røde Stjerne og Partizan fra jugoslavisk tid.

Disciplinærsager

UEFA har gentagne gange straffet Dinamo for fansenes racistiske tilråb og pyroteknik. I 2013 blev klubben idømt to kampe uden tilskuere samt bøder på over 70.000 €. Ved Champions League-kampen mod PSG i 2012 registrerede politiet over 100 anholdelser relateret til fanaf slagsmål.

Spillere og trænere

Nuværende førsteholdstrup

Truppen for sæsonen 2024-25 blev opdateret 24. januar 2025. (Detaljerede navnelister er udeladt her.)

Akademi og talentudvikling

Dinamos ungdomsarbejde er berømt for at have produceret profiler som Luka Modrić, Vedran Ćorluka og Eduardo. Klubben har gentagne gange udnyttet salget af egne talenter som en vigtig finansieringskilde.

Udvalgte tidligere spillere

Dražen Ladić – rekordmålmand (1984-2000)
Velimir Zajec – forsvarsgeneral (1974-1984)
Zvonimir Boban – midtbaneikon (1983-1991)
Davor Šuker – angrebsstjerne (1989-1991)

Klubbens “Best 11” (valg 2016)

Position	Spiller	Aktiv i Dinamo
Målmand	Dražen Ladić	1984-2000
Forsvar	Rudolf Belin	1959-1970
	Velimir Zajec	1974-1984
	Ivica Horvat	1945-1957
	Tomislav Crnković	1950-1961
Midtbane	Luka Modrić	2000-2008
	Željko Perušić	1958-1965
	Zvonimir Boban	1983-1991
	Marko Mlinarić	1978-1987, 1995-1996
Angreb	Dražan Jerković	1954-1965
	Davor Šuker	1989-1991

Trænerhistorik (udvalg)

Periode	Nationalitet	Træner
1919-1921	Østrig	Karl Heinlein
1921-1924	England	Arthur Gaskell
1936-1945	Ungarn	Márton Bukovi
2018-2020	Kroatien	Nenad Bjelica
2020-2021	Kroatien	Zoran Mamić

Statistik og rekorder

Europæiske topscorere

Slaven Zambata er klubbens mest scorende i europæiske turneringer i 1960’erne, mens nyere rekorder er sat af Mislav Oršić, der scorede et hattrick mod Tottenham i 2021.

Marathon-tabellen

Dinamo topper den evige tabel i både den kroatiske Prva HNL og, hvis man medregner Građanski, også i flere historiske oversigter over zagrebske klubber.

Perspektiver

På trods af tilbagevendende økonomiske og organisatoriske stridigheder har Dinamo Zagreb bevist, at klubben kan forny sig sportsligt. Ungdomsarbejdet, en stærk hjemmebane og en loyal – om end udfordrende – fanbase giver fortsat et solidt fundament. Udsigten til nye europæiske reformer og potentialet for stadionmodernisering vil være afgørende for, om Dinamo kan omsætte national dominans til permanent europæisk relevans.

Med en historie, der spænder over mere end et århundrede, fra kejsertidens Østrig-Ungarn over jugoslaviske reichie, socialiststat og den moderne republik Kroatien, fremstår Dinamo Zagreb som et levende bevis på fodboldens evne til både at reflektere og overleve samfundets omskiftelser.