Forestil dig et land, hvor du kan hoppe på flyet i to timer og ti minutter fra Danmark, drikke en espresso på en solglitrende havnepromenade ved Adriaterhavet – og kort efter vandre gennem et romersk palads, bade ved en turkisblå strand eller klatre i dramatiske bjergslugter.
Velkommen til Kroatien: et moderne EU-medlemsland, der balancerer mellem solrig ø-idyl, tusindårig kulturarv og rå naturkræfter. Fra Splits summende Riva, hvor lokale sejlsportshelte har deres egen “walk of fame”, til de skovklædte kaskader i Plitvice og de middelalderlige gader i Diocletians Palads – landet er spækket med oplevelser, der overrasker langt ud over de klassiske charterbrochurer.
I denne guide zoomer vi ind på:
- Adriaterhavets magi – realistiske ø-hop fra Split til Brac, Hvar, Vis og Korčula.
- Historien i gadeplan – hvorfor du drikker kaffe inde i et romersk kejserpalads.
- Vild natur – karsthuler, vandfald og kølige bjergstier, der giver strandferien modspil.
- Fra Jugoslavien til EU – de nyeste kapitler i landets dramatiske fortælling.
- Kroatiens smage – fra pašticada og ćevapčići til et skarpt glas rakija.
- Sport som samlingspunkt – fodboldfeber, håndboldbrag og OL-guld i sejlsport.
Sol, historie og skjulte perler – tre nøgleord, der blot er begyndelsen. Læn dig tilbage, og lad Kroatisk Fodbold vise dig, hvorfor Adriaterhavets kronjuvel er meget mere end blot en sommerdestination.
Adriaterhavets magi: strande, øer og ø-hop fra Split
Sol, krystalklart vand og et øhav med mere end 1.000 øer har gjort Kroatiens Adriaterhavskyst til landets ubestridte turistmagnet – et faktum, der ifølge Wikipedia placerer kysten side om side med nationalparkerne som de to vigtigste årsager til, at 17-18 millioner gæster årligt finder vej hertil. Fra den kuperede Istrien-halvø i nord til den solbagte dalmatinske kyst i syd venter små vige, pinjeskove helt ned til vandlinjen og klippefremspring, hvor man kan hoppe direkte i det azurblå hav.
Split – porten til skærgården
Med knap 180.000 indbyggere er Split Kroatiens næststørste by, men den føles stadig som en autentisk middelhavsprovins med lokalt markedsliv og gamle mænd på havnepromenaden Riva – også selvom krydstogtskibe og sommergæster flokkes om Diocletians marmor. Byens internationale lufthavn i Resnik ligger blot 24 km væk, og i sommermånederne kan du flyve direkte hertil fra København eller Billund på cirka 2 timer og 10 minutter (ALT.dk). En hurtig shuttlebus eller taxi bringer dig til havnen, hvor Jadrolinijas hvide færger og hurtigbåde forbinder fastlandet med øerne.
Ø-hop fra Split – sejltider & highlights
- Brač – Zlatni Rat (“Det Gyldne Horn”) stikker som et hvidt sand- og stenrev ud i det turkisblå hav ved Bol. Katamaranen klarer turen på ca. 50 minutter. Perfekt til en dagsudflugt med badning, windsurfing og et glas lokal plavac-vin til solnedgangen.
- Hvar – kendt for jetset-stemning, middelaldermure og violette lavendelmarker. Hurtigbåden sejler dig hertil på cirka 45 minutter. Tag en espresso på torvet i Hvar by eller fortsæt mod de bilfri Pakleni-øer for snorkling.
- Vis – den yderste, mest uforstyrrede perle. Her er ingen krydstogtskibe, kun stille bugter, vinmarker og militærhistorie fra Jugoslaviens tid. Sejltid: omkring 2 timer. Tippes som “den næste store ø”, netop fordi den endnu føles lille.
- Biševo & Modra Špilja – fra fiskerbyen Komiža på Vis tager lokale både dig de sidste sømil til den blå grotte, hvor sollyset ved middagstid farver vandet neonblåt. En klassiker på alle bucket-lister (kilde: ALT.dk).
- Korčula – længere sydpå, men stadig nem fra Split via omstigning i Hvar eller med direkte sommerrute. Øen markedsfører sig på sin middelalderby (nogle kalder den “mini-Dubrovnik”) og et usædvanligt stort antal sandstrande sammenlignet med de fleste kroatiske øer.
Hvorfor netop her?
Dalmatiens øhav er kompakt: du kan spise morgenmad på Riva, hoppe på en færge kl. 10, ligge på Zlatni Rat til frokost, teste Hvars solnedgangs-cocktails og være tilbage i Split samme aften. Kombinationen af kort transport-tid, stabile sommertemperaturer (25-30 °C fra juni til september) og en kystlinje, der snor sig over 1.700 km, giver rejsende en fleksibilitet, som få andre middelhavslande matcher.
Tilbage i Split samles både lokale og turister igen på Riva-promenaden. Her går man aftentur, hører gadekunstnere, spiser gelato og genfortæller dagens ø-eventyr – præcis som man har gjort det siden romerne først stævnede ud fra de samme kajer for snart 2.000 år siden.
Historien i gadeplan: Diocletians Palads, UNESCO-byer og romerske rødder
Når du træder ind gennem Porta Aurea – den nordlige port i Splits Diocletians Palads – er det ikke bare en seværdighed, men et levende kvarter, du møder. Her bor omkring 3.000 mennesker stadig inden for paladsets mure, og små caféborde og vasketøj på snore vidner om, at hverdag og 1.700 års historie her eksisterer side om side.
Paladset blev opført omkring år 295-305 e.Kr. som pensionistbolig for den romerske kejser Diocletian og omfatter i dag over 200 bygninger fordelt på blot 38.500 m² – et kompakt område, som UNESCO allerede i 1979 placerede på sin verdensarvsliste. Historien læses direkte i stenene:
- St. Domnius-katedralen – oprindelig Diocletians mausoleum, siden viet som katedral. Klokketårnet på 57 m kan bestiges for panoramaview over Split og Adriaterhavet.
- Jupiters Tempel – et lille romersk tempel, der senere blev omdannet til dåbskapel; kig efter sfinksen i sort granit, bragt hertil fra Egypten.
- De hvælvede kældre (Podrumi) – engang lager- og servicegange, i dag scene for markeder, kunstudstillinger og, ikke mindst, optagelser til Game of Thrones sæson 4, hvor Daenerys’ drager »parkeres« her.
Ifølge ALT.dk’s guide til Split er den bedste måde at opleve området på ganske simpelt at fare vild i de smalle gyder: drik en espresso på Peristil-pladsen, lyt til klapperslanger af klaver fra gademusikanter, og fortsæt ud til havnepromenaden Riva, hvor den romerske bykerne glider over i venetiansk og habsburgsk arkitektur.
Splits lagdelte udtryk er et mikrokosmos af Kroatiens samlede historiske udvikling:
- Fra de første kroatiske hertuger og konger i 800-tallet, som lagde grunden til en statsdannelse (Wikipedia).
- Til venetiansk dominans i store dele af Dalmatien fra 1400-tallet – stadig tydeligt i palæer, loggiaer og byvåben med løven fra Skt. Markus.
- Over indlemmelsen i Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere (senere Jugoslavien) i 1918 og den blodige løsrivelseskrig, før selvstændigheden blev anerkendt i 1991.
På kysten finder du flere byer, der fortæller lignende historier i sten – Dubrovniks ikoniske bymure, Trogirs romansk-gotiske kerne eller Šibeniks St. Jakov-katedral – men Splits paladsområde står som den mest koncentrerede flig af hele tidslinjen: et sted, hvor romerske søjler fungerer som bordbænke for lokale, og hvor middelalderlige klokketårne spejler sig i moderne glasfacader langs havnen.
Det er netop denne historie i gadeplan, der giver Kroatiens kystbyer deres karakter: du behøver hverken museumskort eller tidsmaskine – bare et par gode gåsko og lysten til at kigge op, når fortid og nutid krydser hinanden i samme gyde.
Vild natur: Plitvice, Paklenica og grotter i det karstige landskab
Kroatiens 56.542 km² store territorium er mere end bare postkortvenlige strande. Inde i landet åbenbarer der sig en verden af karst – porøs kalksten, der gennem årtusinder er opløst af vand og har skabt dybe kløfter, grotter og ferskvandsoaser. Ifølge Wikipedia huser landet hele otte nationalparker; to af de mest ikoniske ligger blot få timers kørsel fra den dalmatiske kyst, hvilket gør dem perfekte som afbræk fra ø-hop og strandliv.
Plitvice-søerne – Kaskader i regnbuens farver
- Unesco-listet siden 1979 og Kroatiens mest besøgte nationalpark.
- Består af 16 turkisgrønne søer forbundet af over 90 vandfald og utallige gangbroer.
- Dannet i karstlandskab, hvor kalkrige aflejringer konstant skaber nye dæmninger – vandfaldene “vokser” bogstaveligt talt.
- Rejsetip: Kør fra kystbyer som Zadar eller Split (ca. 2-3 timer). Ankom ved parkens åbning kl. 07.00 for at slå busserne og få de bedste fotomotiver inden middagssolen.
- Bedste årstid: Forår og efterår, hvor både temperatur og menneskemængder er moderate, og farverne ekstra intense.
Paklenica – Klatrernes og vandrernes legeplads
- En del af Velebit-massivet, hvor de to kløfter Velika og Mala Paklenica skærer sig dramatisk ned i kalkstenens hvide vægge.
- Kendt som Kroatiens svar på Yosemite blandt klatrere; over 400 boltfaste ruter inden for gåafstand af parkindgangen.
- Perfekt til én- eller todages ture fra Zadar (40 min i bil) eller Split (1 t 45 min).
- Bedste årstid: Forår/efterår – somre kan blive over 30 °C inde i kløften.
Under jorden: Blå grotter og karstiske huler
Karsten stopper ikke ved overfladen. Tusindvis af grotter gennemhuller undergrunden – og nogle af de mest spektakulære ligger i den samme ø-skærgård, som mange danskere alligevel besøger.
- Modra Špilja (Den Blå Grotte) – øen Biševo
Ved middagstid reflekterer solen gennem et undersøisk hul og farver vandet lysende safirblåt. Turene afgår fra Komiža på Vis (≈ 15 min i speedbåd; Vis nås selv fra Split på ca. 2 timer med Jadrolinija, jf. ALT.dk). - Vranjača-hulen nær Split
Perfekt halvdagstur: drypstensformationer og konstant 15 °C – kærkommen pause fra sommerheden.
Kombinér kyst, ø-hop & naturkontraster
En typisk uge kunne se sådan ud:
- Dag 1-3: Ø-hop Split → Hvar → Vis (strande & byliv).
- Dag 4: Morgentur til Biševo for Den Blå Grotte, eftermiddag på Vis’ uberørte strand Stiniva.
- Dag 5: Kør nordpå til Paklenica og tilbring aftenen i Zadar.
- Dag 6-7: Plitvice-søerne, overnatning i landsbyen Jezerce, tidlig parkentré før hjemtur til kysten eller direkte mod Zagreb lufthavn.
Praktiske tips
- Book billetter online til Plitvice (højst 5.000 gæster per time).
- Tag solide vandresko; gangbroer kan være glatte.
- Medbring kontanter til Paklenica – caféen ved parkporten tager ofte ikke kort.
- Lej bil i Split lufthavn, eller hop på en FlixBus; nationale busforbindelser er hyppige og billige.
Dermed kan du på få dage bevæge dig fra Adriaterhavets saltvand til Plitvices ferskvandsfald og Velebits vindblæste klipper – en rejse, der viser, at Kroatiens natur er lige så mangfoldig som landets historie og køkken.
Fra Jugoslavien til EU: Kroatiens moderne historie kort fortalt
Det moderne Kroatien hviler på et historisk fundament, der rækker helt tilbage til 800-tallet, hvor de første kroatiske fyrstedømmer opstod langs Adriaterhavets kyst. Siden da har landet befundet sig i skiftende unions- og imperiekonstellationer, men tre årstal er helt centrale for at forstå den nationale selvforståelse i dag:
- 1918: Kroatien indlemmes i det nydannede Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere (senere Jugoslavien) efter 1. verdenskrig.
- 1991: Uafhængighedserklæring og udbruddet af Krigen i Kroatien.
- 2013: Fuldt medlemskab af EU – kulminationen på to årtiers genopbygning og reformer.
Fra spændinger til åben krig (1991-1995)
Ifølge Lex.dk opstod der i slut-80’erne voksende spændinger mellem det kroatiske flertal og det serbiske mindretal, der især var koncentreret i grænseområderne mod Bosnien og Serbien. Da parlamentet i Zagreb 25. juni 1991 erklærede sig selvstændigt, proklamerede serbiske ledere i regionerne Krajina og Slavonien den autonome »Republikken Serbiske Krajina«.
Konflikten eskalerede til regulær krig:
- Vukovar, efterår 1991: Byen på Donau blev belejret i 87 dage. Ødelæggelserne – og senere massegravene – står stadig som et nationalt trauma.
- UNPROFOR: FN’s fredsbevarende styrke forsøgte at stabilisere frontlinjerne fra 1992, men havde begrænsede beføjelser.
- Operation Storm, august 1995: Den kroatiske hær generobrede størstedelen af de serbiskkontrollerede områder på få dage, hvilket de facto afsluttede krigen i Kroatien.
Krigen var nært forbundet med de samtidige konflikter i Bosnien-Hercegovina, herunder Srebrenica-folkedrabet i 1995, og efterspillet blev håndteret af Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY).
Genopbygning, eu-kurs og turistboom
Efter Dayton-aftalen (1995) fulgte en lang periode med:
- Økonomisk og juridisk reform: Stabilisering af valuta, privatiseringer og styrkelse af retsstaten.
- EU-tilnærmelse: Associeringsaftale i 2001 og forhandlinger fra 2005 – ofte koblet til krav om domstolsreformer og samarbejde med ICTY.
- Medlemskab 1. juli 2013: Kroatien blev EU’s 28. medlemsstat og indtrådte siden i Schengen-samarbejdet (2023) og eurozonen (2023).
EU-optagelsen har haft mærkbar effekt: ny motorvejsinfrastruktur binder nu Zagreb sammen med kysten, udenlandske investeringer er vokset, og turismen er eksploderet – særligt langs den dalmatiske riviera og på Istrien, der tilsammen tegner sig for den største del af landets BNP-vækst siden 2010 (Wikipedia).
Fortidens spor i nutiden
Krigsårene er stadig synlige i gadebilledet: mindesmærker i byer som Vukovar og museer i Zagreb fortæller om 1990’ernes ødelæggelser, mens veteranforeninger spiller en aktiv rolle i den offentlige debat. Samtidig er EU-integration og global turisme med til at forme et mere udadvendt, økonomisk orienteret Kroatien, hvor unge i dag har fri bevægelighed til at studere og arbejde i hele Unionen. Den dobbelte arv af krigstraumer og europæisk fremtidsoptimisme udgør dermed en væsentlig del af den nationale identitet, som også afspejles i landets kultur, sport og – ikke mindst – passionen for fodbold, der forener kroaterne på tværs af regionerne.
Kroatisk køkken og markeder: fra pašticada til rakija
Hvis der er én ting, som forbinder kroatisk hverdag fra kyst til kontinent, så er det maden. Alligevel smager Dalmatien, Slavonien og Istrien vidt forskelligt – et resultat af klima, historie og råvarer.
Fra hav til højland – Kort om regionale smagsprofiler
- Dalmatien & øerne: Fisk, skaldyr, olivenolie, grillretter og grøntsager dominerer. Tænk friskfanget sardina på glødende kul, gregada (fiskestuvning) og naturligvis den festlige pašticada – oksekød langtidsbraiseret i vin, svesker og urter, serveret med gnocchi eller pasta.
- Indlandet (Slavonien, Zagorje): Mere kød, mere røg. Her møder du de krydrede grillpølser ćevapi/ćevapčići – ofte udråbt som “nationalret” – og kraftige supper som čobanac.
- Hele landet: Den lufttørrede skinke pršut er den sikre appetitvækker, ledsaget af fåre- eller komælksost og et glas lokal vin.
Markedsliv i split – Råvarer lige fra adriaterhavet
Vil du forstå smagene dér, hvor de opstår, så læg vejen forbi Splits to pulserende markeder (kilde: ALT.dk – “Rejser til Split”):
- Fiskemarkedet på Marmontova
Åbent dagligt ca. 06:30-14:00
Duften af hav rammer dig, så snart isblokkene knaser under sælgernes gummistøvler. Her handles tun, sardiner og blæksprutte få timer efter de er hevet op af Adriaterhavet. - Grøntsagsmarkedet Stari Pazar
Starter omkring 06:30 ved Diocletians Palads
Farverige boder med sæsonmodne tomater, lavendelhonning, hjemmegjort rakija (frugtsnaps) og flasker af den lokale sort Plavac Mali. Perfekt sted at fylde picnickurven før en strand- eller kampdag.
Hvor spiser man hvad?
| Sted | Stil | Must-try |
|---|---|---|
| Kat’s Kitchen Deli (nær Meštrović-museet) | Øko & vegetarvenlig | Smoothie-bowls, lokale grøntsager i kreative salater |
| Bokeria kitchen & wine | Moderniseret kroatisk | Pašticada-tapas, vinkort med små dalmatiske producenter |
| St Burek diner | Hurtigt & klassisk | Burek fyldt med kød, ost, spinat eller kartoffel – perfekt stadion-snack |
Priser & praktiske tips
- En solid burek koster ofte under 4 €, mens en treretters menu med vin i den gamle by starter omkring 25 €.
- Kig ind i de små delikatessebutikker bag Riva for håndplukket olivenolie, ost fra Pag-øen og dessertvinen Prošek.
- Efter solnedgang samles lokale og turister på Riva-promenaden – bestil en espresso eller et glas dalmatinsk rødvin og nyd folkemylderet, inden aftenen måske fortsætter på stadion eller i de smalle konobe (taverner).
Kort sagt: Sæt god tid af til markedsturene og spis dig gennem Dalmatien – mellem kampene, ø-hop og historiske sightseeings er det her, Kroatien virkelig smager af Kroatien.
Sport som samlingspunkt: fodboldfeber, håndbold og sejlsport
Sport er den hurtigste genvej til at forstå den kroatiske folkesjæl – og her taler vi ikke kun om den rød-hvide skakternede fodboldtrøje. Fodbold, håndbold og sejlsport er tre stolte søjler, der hver især farver byrum, medier og dagligdags smalltalk.
Fodboldfeberen mærker du, så snart du går ned ad Marmontova eller slentrer på Riva. Hajduk Splits logo pryder caféparasoller og butiksvinduer, mens Dinamo Zagrebs blå farver dominerer hovedstaden. Torcida i Split og Bad Blue Boys i Zagreb er mere end fangrupper – de er byernes identitet på lydanlæg. Kroatiens landshold har givet dem masser at juble over: VM-sølv i 2018 samt bronzer i 1998 og 2022 har sat Kroatien på verdenskortet som det “lille land med det store fodboldhjerte”. Skal du selv mærke pulsen, er en aftenkamp på det bølgeformede Poljud-stadion i Split oplagt at kombinere med en dags ø-hop eller et glas vin på Riva bagefter.
Håndboldens helte leverer lige så meget drama. Da VM-kvartfinalen mellem Kroatien og Ungarn rullede over skærmene 28. januar 2025, rasede den kroatiske tabloid 24sata over “skamfulde” forskelle i hviletid, mens TV 2’s ekspert Claus Møller Jakobsen vurderede, at Ungarn muligvis havde en restitutionsfordel – men at kroaterne stadig var favoritter (TV 2 Sport, 28.01.2025). Episoden siger det hele: håndbold er ikke bare en hal-sport her; det er national stolthed i real-time.
Sejlsporten binder sport og hav sammen. Langs Riva-promenaden i Split finder du en lille “walk of fame”, hvor navne som Šime Fantela og Igor Marenić (OL-guld i 470-klassen 2016) er indstøbt i messing (ALT.dk). Her stopper lokale for et selfie – et dagligt bevis på, at Adriaterhavet ikke kun er feriepostkort, men også en medaljefabrik.
Tip til rejsen:
- Kampdag i Split: Start formiddagen på fiskemarkedet, tag eftermiddagsdyp i Bačvice-bugten, og indfind dig på Poljud før solnedgang – du kan ofte købe billetter samme dag til 50-150 kuna.
- Håndbold i Zagreb: Billetter til Arena Zagreb går hurtigt; book online og planlæg en kaffepause på Tkalčićeva-gaden efter kampen, hvor debatten om dommerkendelser fortsætter til langt ud på natten.
- Sejlsport for amatører: Flere lokale klubber tilbyder 2-3 timers prøvesejlads i havnebassinet; perfekt morgentur før færgen til Hvar.
Uanset om du vælger tribunen, hallen eller cockpittet, får du adgang til kroatisk kultur i sin reneste form: passion, stolthed og en urokkelig tro på, at næste kamp – eller næste kapsejlads – nok skal ende i national triumf.
