Hvilket sprog taler man egentlig i Kroatien? Har du booket billetter til sommerens udekamp i Split, eller står Hrvatska øverst på ønskelisten til næste fodboldrejse, så har du sikkert allerede hørt lyden af de karakteristiske č-, ć– og ž-konsonanter – uden helt at vide, hvad der bliver sagt. Bare rolig: Du behøver hverken være lingvist eller vokse op på Zagrebs brosten for at få styr på sproget. Du skal blot have den rette baggrundsviden – og et par velvalgte kroatiske gloser i baglommen.
I denne guide dykker vi ned i det officielle kroatiske sprog, afmystificerer dialekter som štokavisk, kajkavisk og čakavisk, og afklarer én gang for alle, hvorfor kroatisk, serbisk, bosnisk og montenegrinsk både er det samme – og så alligevel ikke. Undervejs får du indblik i alfabetets særlige bogstaver, politikken på Balkan og ikke mindst de sprogperler, der sikrer dig point hos både tjeneren på strandpromenaden og sidekammeraten på stadion.
Artiklens mål er enkelt: Når du når sidste linje, kan du sige mere end blot “Hvala” – du kan også gennemskue billetskiltene, hilse høfligt på lokale fans og forstå, hvorfor kroatisk i dag er et EU-sprog med stolte rødder i det sydslaviske sprogfællesskab.
Spænd sprogbæltet, find din bedste supportertrøje frem, og lad os begynde rejsen mod bedre forståelse – na hrvatskom, naravno.
Det officielle sprog i Kroatien: kroatisk – hvor, hvor mange og hvilken status?
Det dominerende sprog i Republikken Kroatien er kroatisk (hrvatski), et sydslavisk sprog der historisk har indgået i det fælles serbokroatiske sprogområde. Efter Kroatiens løsrivelse fra Jugoslavien i 1991 blev kroatisk stadfæstet som national- og eneste officielle sprog, og i 2013 rykkede det ind i EU-familien som officielt EU-arbejdssprog (Lex.dk).
Hvor mange taler kroatisk?
- Wikipedia angiver ca. 6,2 mio. modersmålstalere, primært i Kroatien og Bosnien-Hercegovina, og et samlet potentiale på op til ca. 7 mio. (2005-tal) – tallene kan være forældede (Wikipedia).
- I Bosnien-Hercegovina har kroatisk medofficiel status sammen med bosnisk og serbisk, fordi en betydelig del af befolkningen identificerer sig som kroater.
- Sproget høres også i dele af Serbien (Vojvodina), Montenegro, Slovenien samt i diasporaen – især i Tyskland, Østrig, Schweiz, USA, Canada og Australien.
Sprogets formelle og daglige anvendelse
- Offentlig forvaltning: al lovgivning, borgerbetjening og officielle dokumenter er på kroatisk.
- Uddannelsessystemet: fra folkeskole til universitet er undervisningssproget kroatisk, om end fremmedsprog (engelsk, tysk, italiensk) prioriteres højt.
- Medier og kultur: statslige radio- og tv-kanaler, aviser og digitale platforme producerer hovedsageligt indhold på kroatisk; undertekster bruges ved udenlandske film.
En sproglig detalje, der ofte nævnes i kroatisk offentlig debat, er den bevidste tendens til at favorisere slaviske og germanske ord frem for latinske lån. Eksempler er brzojav (telegram) og prijenos (transmission). Denne puristiske linje er dog ikke konsekvent, og moderne kroatisk optager fortsat internationale termer – men den viser, hvordan sprogpolitik og identitet spiller sammen i Kroatien.
Samlet set er kroatisk altså mere end blot dagligdags kommunikation: Det er et flag for national suverænitet, et EU-sprog og et nøgleelement i landets kultur- og sportsliv – fra regeringskontorerne i Zagreb til stadionhymnerne i Split.
Kilder: Lex.dk: “kroatisk”; Wikipedia: “Kroatisk (sprog)” – bemærk, at de angivne tal for antal talere kan være ændret siden seneste opgørelse.
Dialekterne i Kroatien: štokavisk, kajkavisk og čakavisk – og jekavisk/ikavisk i praksis
Selv om man officielt taler kroatisk i hele republikken, er der tydelige regionale farver på sproget. Standardsproget – dét du møder i aviser, på tv og i lovtekster – bygger på den štokaviske hoveddialekt. Den deler fundament med serbisk, bosnisk og montenegrinsk, og derfor er den indbyrdes forståelighed mellem de fire standarder stadig meget høj.
Tre store dialekter – Navngivet efter ordet for “hvad”
- Štokavisk (što ‘hvad’)
Udbredelse: størstedelen af Kroatien (og nabolandene). Danner basis for standardkroatisk og for de øvrige standarder i det tidligere Jugoslavien. - Kajkavisk (kaj ‘hvad’)
Udbredelse: det nordlige og nordøstlige Kroatien inklusive Zagreb-området.
Kendetegn: mere påvirket af centraleuropæiske (især tyske) lån; anderledes bøjningsendelser. Ordet hiža ‘hus’ er et kendt kajkavisk lån i standarden. - Čakavisk (ča ‘hvad’)
Udbredelse: Adriaterhavskysten, Istrien og de fleste øer.
Kendetegn: bevaret arkaisk ordforråd og vokalsystem; dialekten har leveret ord som žitak ‘liv/levnedsmidler’ til rigssproget.
Jekavisk & ikavisk – Udtalevariation oven på dialekterne
Ud over de tre “što-kaj-ča”-zoner skelner kroatisk mellem, hvordan det gamle slaviske vokal jat udtales:
- Jekavisk (standard) – mlijeko ‘mælk’, djevojka ‘pige’. Dominerer størstedelen af landet og ligger til grund for rigssproget.
- Ikavisk – mliko, dijovika. Særligt i dele af Dalmatien og Istrien, men også spredt i indlandet. Fordelingen varierer fra landsby til landsby.
(Til sammenligning findes der ekavisk i Serbien – mleko – men den udtale er marginal i Kroatien).
Fra regionale dialekter til én national standard
Både čakavisk og kajkavisk havde stærke litterære traditioner i middelalderen og renæssancen, men siden 1800-tallets sprogreformer har štokavisk jekavisk været normgivende. I dag undervises, sendes og forvaltes der næsten udelukkende på standardkroatisk, og de fleste kroater skifter uden problemer kode mellem dialekt og rigssprog afhængigt af situationen.
Forskellene er dog stadig hørbare: ordforrådet kan skifte markant, melodien i sproget varierer, og grammatiske endelser afviger. Alligevel vurderes den gensidige forståelighed internt i Kroatien som høj – især fordi alle skolebørn lærer standarden fra første klasse.
Dialektord i rigssproget
Som en bevidst identitetsmarkør har standardkroatisk indoptaget udvalgte dialektismer:
- hiža ‘hus’ (kajkavisk) – bruges i lyrik og som regionalt farvet ord.
- žitak ‘liv, madvarer’ (čakavisk) – ses i ældre tekster og i gastronomisammenhæng.
Kilder: Lex.dk: “kroatisk”; Wikipedia: “Kroatisk (sprog)”. Bemærk, at Wikipedia-oplysninger kan være forældede.
Er kroatisk, serbisk, bosnisk og montenegrinsk det samme? Historien, politikken og forståeligheden
Få sproglige spørgsmål i det tidligere Jugoslavien er så politiserede som forholdet mellem kroatisk, serbisk, bosnisk og montenegrinsk. Rent strukturelt baserer alle fire standarder sig på den samme štokaviske hoveddialekt, hvilket gør dem gensidigt forståelige på linje med fx norsk/bokmål og dansk. Det betyder dog ikke, at de opfattes som ét sprog – historien har tværtimod gang på gang vist, at sprog også er identitetspolitik.
Fra fælles ideal til nationale standarder: Et tidslinjeoverblik
- 1800-tallets nationale vækkelse: Kroatiske og serbiske intellektuelle søger et fælles skriftsprog på štokavisk grundlag. Kulminationen bliver Wieneraftalen 1850 (Bečki književni dogovor), som formelt anbefaler ét sydslavisk retskrivningsgrundlag (Lex.dk).
- Vuk Karadžić’ reformer implementeres i Kroatien fra 1892 og understreger fonetisk stavning (“skriv som du taler”).
- Mellemkrigstid, 1920’erne: Fælles ordbøger (1923/1929) forsøger at standardisere “serbokroatisk” i det sydlige Jugoslavien – 2. verdenskrig bryder processen.
- Titos Jugoslavien: Formelt sondres der mellem serbisk og kroatisk, men Novi Sad-aftalen 1954 genopliver ideen om ét standardsprog – den får begrænset effekt.
- 1967: En gruppe kroatiske intellektuelle udsender “Deklarationen om navnet og stillingen for det kroatiske litteratursprog” og kræver anerkendelse af kroatisk som særskilt sprog.
- 1974-forfatningen: De jugoslaviske delrepublikker får større sprogpolitisk råderum, og undervisning/medier bliver klarere opdelt.
- 1991-2007: Efter Jugoslaviens opløsning får hvert land sin egen, nationale standard:
- Kroatien – kroatisk (1991)
- Serbien – serbisk (1992)
- Bosnien-Hercegovina – bosnisk, kroatisk & serbisk (1995)
- Montenegro – montenegrinsk (2007)
Sociolingvistik i dag: Fælles forståelighed, forskellig politik
På gaden – og på tribunen – forstår en kroat, en serber, en bosnier og en montenegriner hinanden uden større problemer: ordforråd, grammatik og udtale overlapper i høj grad. Alligevel markerer hver stat sin egen standard med officielle ordbøger, terminologikommissioner og skolestandarder. Forskellene mærkes typisk i:
- Retstavning og bogstavvalg (kroatisk ij vs. serbisk j i nogle ord)
- Purisme vs. internationalismer (kroatisk zrakoplov ‘fly’ vs. serbisk/bosnisk avion)
- Alfabet: Kroatisk bruger kun latin, serbisk og montenegrinsk både kyrillisk og latin.
Videnskabelig debat: “deklarationen om fællesproget” 2017
I 2017 underskrev ca. 200 lingvister og 9.000 borgere fra regionen en Deklaration om fælles sprog (B/K/M/S), der argumenterer for at betragte sproget som ét polycentrisk sprog på linje med engelsk eller tysk. Modtagelsen i Kroatien var kølig: mange ser erklæringen som et angreb på national identitet (Lex.dk).
Lovgivning og identitet – Status 2024
Kroatiens nye Lov om det kroatiske sprog (januar 2024) fastslår i §1, stk. 2, at “det kroatiske sprog er et grundlæggende element i den nationale identitet”. Loven pålægger statslige institutioner at fremme kroatisk terminologi og modvirke “uberettigede fremmedord”. Dermed bliver den sproglige purisme, som bl.a. Kristeligt Dagblad beskrev allerede i 2011, nu lovfæstet.
Hvad betyder det for os som fodboldfans?
Praktisk set kan du som rejsende til Balkan tale kroatisk ordforråd i Zagreb, Beograd eller Sarajevo og stadig blive forstået. Men:
- Brug landets eget navn: Kald sproget “kroatisk” i Kroatien og “serbisk” i Serbien – det giver lynhurtigt goodwill.
- Bemærk små forskelle i billet- og stadionterminologi (ulaznica vs. karta, utakmica vs. tekma).
- Forvent forskellige alfabet-skilte i Beograd (kyrillisk) og Zagreb (latin).
Konklusion: Sprogligt taler kroatisk, serbisk, bosnisk og montenegrinsk stadig fra det samme štokaviske stamtræ; politisk er de fire derimod nøje afgrænsede identitetsmarkører. For dig som fan betyder det primært, at du kan rejse mellem Balkan-stadions uden de store sproglige barrierer – så længe du respekterer, hvad folk kalder deres sprog.
Alfabet, udtale og særtræk: sådan er kroatisk bygget op
Det kroatiske skriftsystem er i dag 100 % latinsk, men det har ikke altid været en selvfølge. For at forstå skiltene på Ban Jelačić-pladsen eller trøjetrykket på din nye Dinamo Zagreb-jersey er der tre nedslag, der er værd at kende:
Fra glagolitisk til gaj – Og aldrig kyrillisk
- Glagolitisk arv: Kroatiske franciskaner-munke holdt det gamle glagolitiske alfabet i live til ind i 1800-tallet, især til liturgisk brug på kysten og øerne. Alfabetet fik en kort nostalgisk renæssance i mellemkrigstiden, men er i dag primært museumsstof. (Wikipedia)
- Gajs alfabet (1830’erne): Sprogmanden Ljudevit Gaj kodificerede de 30 latinske bogstaver, som stadig er standarden – heraf otte med diakritik (č, ć, dž, đ, lj, nj, š, ž). Alfabetet kaldes ofte blot gajica.
- Ingen kyrillisk i Kroatien: Hvor serbisk og montenegrinsk veksler mellem latin og kyrillisk, fastholder kroatisk eksklusivt latin. (Lex.dk)
Lyd for begyndere – Sådan knækker du kroatisk udtale
Alfabetet er næsten lydret. Får du styr på diakritikken, er du allerede godt kørende på tribunen:
- č = “tj” som i tjekke (Zadar → Za–dar, č i fx Čačić)
- ć = blødt “tsj” (næsten som britisk tune), fx Ćorluka
- dž = “dj” som eng. jam, fx Džeko
- đ = blødt “dj” som i italiensk giorno, fx Đurić
- lj = én lyd, palatal “lj” (spansk ll), fx Ljubičić
- nj = “nj” (spansk ñ), fx Nin, Njanić
- š = “sj” som i sjov, fx Šuker
- ž = stemt “sj”, som fransk jour, fx Živić
Husk også:
- J lyder altid som dansk “j”/engelsk “y”: Juranović [yur-].
- R kan selv danne stavelse: Trg = “trrg” (torv). Det ser kryptisk ud, men kroaterne ruller bogstavet elegant.
Purisme & ordvalg: Når “telegram” bliver til brzojav
Siden uafhængigheden har kroatisk sproglovgivning og medier favoriseret hjemlige eller germansk-slaviske ord på bekostning af internationale (ofte latinske) lån. Et par klassiske eksempler:
| Kroatisk | Serbisk/Montenegrinsk | Dansk betydning |
|---|---|---|
| brzojav | telegram | telegram |
| organizirati / informirati | organizovati / informisati | at organisere / informere |
Linjen er dog ikke knivskarp: moderne medier importerer stadig engelske låneord, især inden for tech og fodbold (VAR, streaming, fan shop), og Wikipedia noterer, at tendensen til færre latinske lån end naboerne er mere kulturel end absolut.
Dialektismer i standarden
Selv om standardkroatisk er štokavisk, har akademikere med vilje optaget farverige ord fra de andre dialekter:
- žitak – ‘liv, madvarer’ (čakavisk oprindelse)
- hiža – ‘hus’ (kajkavisk)
Derfor kan du møde vendinger på caféen i Zagreb, som turister i Split aldrig bruger – men alle forstår dem.
Quick-ref: 30 bogstaver i brug
A B C Č Ć D DŽ Đ E F G H I J K L LJ M N NJ O P R S Š T U V Z Ž
Nul stillede ‘x’ og ‘y’, men du får til gengæld dobbelt-bogstaverne dž, lj, nj, der tæller som selvstændige bogstaver i ordbøger.
Kilder: Wikipedia – Kroatisk (sprog); Lex.dk – kroatisk. Bemærk, at Wikipedia-oplysninger om låneordsmængde kan være forældede og varierer regionalt.
Sprog i hverdagen og på stadion: hvad klarer engelsk, tysk og italiensk – og hvad er godt at kunne på kroatisk?
Når du rejser i Kroatien – hvad enten du er på ferie i Split eller på udebane i Osijek – oplever du hurtigt, at kroatisk er det altoverskyggende hverdagssprog. Alligevel kan du som dansker komme langt med andre sprog, især i turist- og fodboldmiljøer.
- Engelsk: Udbredt blandt yngre kroater, i servicebranchen og i fodboldklubbernes presse- og billetkontorer. På stadion vil mange fans (især i de store byer) kunne små-snakke engelsk.
- Tysk: Kystregionerne har årtier med tysk turisme bag sig. Du møder ofte tysk i restauranter, hos udlejere og på skilte som Zimmer Frei.
- Italiensk: Istrien og Dalmatien har historiske bånd til Venedig og Italien; her er italiensk både turistsprog og – i nogle kommuner – officielt mindretalssprog med to-sproget skiltning.
- Lokale mindretalssprog: Serbisk (kyrillisk + latinsk) kan være medofficielt i overvejende serbiske områder i øst, mens ungarsk, tjekkisk og andre sprog ses mere sporadisk. For dig som gæst betyder det primært, at du kan støde på dobbelt skiltning.
Men: I medier, offentlig transport, billetautomater og på selve stadion er det næsten udelukkende kroatisk. Derfor er lidt ordforråd guld værd.
Typiske ord på billetter og skilte
| Kroatisk | Dansk |
|---|---|
| Ulaz | Indgang |
| Izlaz | Udgang |
| Sektor | Sektion |
| Red | Række |
| Sjedalo | Sæde |
| Zabranjeno pušenje | Rygning forbudt |
Kampdagstermer du hører i højttaleren
| Kroatisk | Dansk |
|---|---|
| Utakmica | Kamp |
| Navijači | Fans/tilhængere |
| Gol! | Mål! |
| Prekršaj | Frispark/forseelse |
| Suci / Sudac | Dommere / dommer |
| Prijenos | TV-transmission |
| Zastava | Flag |
Høflighed og service
- Molim – vær så venlig / værsgo
- Hvala – tak
- Oprostite – undskyld
- Gdje je …? – hvor er …?
For at udtale klub- og spillernavne korrekt er der tre hurtige regler:
- j udtales som dansk j / engelsk y: Juranović [yur--a-no-vitj].
- lj og nj er én lyd – som det bløde lj i italiensk famiglia. Eksempel: Ljubičić, Njemu.
- Diakritiske konsonanter har faste værdier:
š = sj-lyd, ž = stemt sj-lyd, č = hårdt “tch”, ć = blød “tɕ”, đ/dž = blød/hård “dj”.
Prøv: Hrvatska [hr-va-tska], Zagreb [za-greb], Rijeka [ri-je-ka], Šibenik [shi-be-nik].
Vores anbefaling: Brug fem minutter på at lære 15-20 småfraser. Selvom samtalen glider over i engelsk, giver et Hvala eller Bok! dig øjeblikkelig goodwill på caféen eller i fan-zonen. Og når speaker-stemmen råber “Ajmo, Dinamo!” ved kampstart, ved du, at det betyder: “Kom så, Dinamo!”
Uundværlige rejsesætninger (og fodboldfraser) på kroatisk
Her finder du en lyn-phrasebook med de kroatiske ord og vendinger, der oftest giver point hos både tjenere, togførere og tribunevenner. Udtalen er angivet med omtrentlige danske lyde i skråstreger, fx š = /sh/, č = /tch/, j = /y/. Listen er udvalgt til rejse- og kampdage og bygger på den kroatiske standard beskrevet i Wikipedia: “Kroatisk (sprog)” og Lex.dk: “kroatisk”.
Hilsener & høflighed
| Kroatisk | Dansk | Udtale |
|---|---|---|
| Dobar dan | Goddag | /do-bar dan/ |
| Bok! | Hej! | /bok/ |
| Hvala | Tak | /hva-la/ |
| Molim | Vær så venlig / værsgo | /mo-lim/ |
| Oprostite / Ispričavam se | Undskyld | /o-pro-sti-te/ /is-pri-cha-vam se/ |
| Kako ste? (formelt) / Kako si? (uformelt) | Hvordan har De/du det? | /ka-ko ste/ /ka-ko si/ |
Praktisk orientering
| Kroatisk | Dansk | Udtale |
|---|---|---|
| Gdje je …? | Hvor er …? | /gdje je/ (udtales næsten “gdje je”) |
| Koliko košta? | Hvad koster det? | /ko-li-ko ko-shta/ |
| Može račun? | Må jeg få regningen? | /mo-zhe ra-tshoon/ |
| Govorite li engleski / njemački / talijanski? | Taler De engelsk / tysk / italiensk? | /go-vo-ri-te li …/ |
Transport & vej
| Kroatisk | Dansk | Udtale |
|---|---|---|
| Karta / ulaznica | Billet | /kar-ta/ /u-la-zni-tsa/ |
| Kolodvor / stanica | Station / stop | /ko-lod-vor/ /sta-ni-tsa/ |
| Ulaz / Izlaz | Indgang / udgang | /u-las/ /iz-las/ |
| Lijevo / Desno | Venstre / højre | /li-je-vo/ /des-no/ |
| Ravno | Ligeud | /ra-vno/ |
Mad & drikke
| Kroatisk | Dansk | Udtale |
|---|---|---|
| Voda | Vand | /vo-da/ |
| Pivo | Øl | /pi-vo/ |
| Vino | Vin | /vi-no/ |
| Bez leda | Uden is | /bez le-da/ |
| Bez glutena / bez laktoze | Glutenfri / laktosefri | /bez glu-te-na/ /bez lak-to-ze/ |
| Račun, molim | Regningen, tak | /ra-tshoon mo-lim/ |
Nødsituationer
| Kroatisk | Dansk | Udtale |
|---|---|---|
| Pomoć! | Hjælp! | /po-mo-tch/ |
| Liječnik / Hitna pomoć | Læge / ambulance | /lje-ch-nik/ /hit-na po-mo-tch/ |
| Policija | Politi | /po-li-tsi-ya/ |
| Izgubio sam… (m) / Izgubila sam… (f) | Jeg har mistet… | /iz-gu-bi-o sam/ /iz-gu-bi-la sam/ |
Fodbold & stadion
| Kroatisk | Dansk | Udtale |
|---|---|---|
| Ulaznice za utakmicu | Kampbilletter | /u-la-zni-tse za u-tak-mi-tsu/ |
| Kojeg sektora? | Hvilken sektion? | /ko-jeg sek-to-ra/ |
| Navijačka zona | Fan-zone | /na-vi-yach-ka zo-na/ |
| Zabranjeno unošenje pirotehnike | Forbud mod pyro | /za-bra-nje-no u-no-she-nje pi-ro-te-hni-ke/ |
| Idemo! | Kom så! | /i-de-mo/ |
| Ajmo Hrvatska! | Kom så Kroatien! | /aj-mo hrvats-ka/ |
Talord 1-10
1 jedan/jedna 2 dva/dvije 3 tri 4 četiri 5 pet 6 šest 7 sedam 8 osam 9 devet 10 deset
Formelle vs. Uformelle former
Brug De-formen (2. person flertal + endelsen -te) når du taler med ældre, tjenestefolk eller myndigheder: Možete li mi pomoći? “Kan De hjælpe mig?”. Med venner eller jævnaldrende er du-formen (ti) normen: Možeš li…?
Fraserne ovenfor dækker 80 % af de situationer, de fleste danskere møder på en fodboldtur til Kroatien. Lær 10-15 af dem udenad – kroaterne vil kvittere med et smil (og måske en hurtig leksion i udtalen af č vs. ć).
