Hvis og vis? Når ‘hvad nu hvis’ bliver til virkelighed

Vigtige forbehold
Denne artikel er skrevet til generel information og kan ikke erstatte professionel rådgivning.

• Ved akutte symptomer: Ring 112.
• Ved mistanke om hjertesvigt eller andre helbredsproblemer: Kontakt egen læge.
• Har du spørgsmål om seksuel sundhed: Søg rådgivning hos sundhedsfaglige kilder.

Hvis og vis? – Når ”hvad nu hvis” bliver til virkelighed

Forestil dig, at du sidder på Maksimir-tribunen i Zagreb og venter på kampstart. Stemningen dirrer, men pludselig drukner tifo-sangene i en skinger sirene. Er det bare en test – eller begyndelsen på noget, du kun har set på film?

I både fodbold og livet uden for stadionet lever vi side om side med små og store hvad nu hvis-scenarier. Nogle dør, før de når fra tanke til handling; andre lander med et brag og kræver, at vi er klar nu. Fra kolde krigs-pjecer og hjertesvigt, over kønsvorter og skilsmisser, til det øjeblik du trykker ”send” og en potentiel shitstorm bryder løs – beredskab kan antage mange former.

Denne artikel samler fem vidt forskellige arenaer, men med ét fælles mål: at vise, hvordan konkret viden og små forberedelser kan forvandle ængstelig ”hvis” til handlekraftig ”vis mig hvordan”. Vi begynder med luftalarmernes rungende ekko fra den kolde krig, bevæger os gennem kroppens stille advarsler og familiens skrøbelige konstruktioner, og slutter på de sociale mediers højeksplosive slagmark.

Tag plads – kampen om at være klar til det uventede fløjtes i gang lige her.

Fra ’hvad nu hvis’ til beredskab: Når sirenerne lyder igen

Forestil dig, at sirenerne flækker himlen over Zagreb eller København i morgen tidlig. De fleste af os har hvad nu hvis-tanker på bagkant af en avisoverskrift eller en push-notifikation, men lader dem hurtigt glide væk igen. Alligevel er der tidspunkter, hvor et abstrakt scenarie må omsættes til konkret handling – for det kan blive virkelighed. Sådan tænkte den danske stat i begyndelsen af 1960’erne, hvor den kolde krigs iskolde logik var hverdag.

Årene op til udgivelsen af pjecen Hvis krigen kommer (Statsministeriet, 1962) var alt andet end rolige: Warszawapagten blev stiftet i 1955, Sputnik susede over hovederne i 1957, Fidel Castro overtog magten i 1959, Svinebugtaffæren brændte løs i 1961, og samme år rejste DDR Berlinmuren. USA og USSR stod stejlt over for hinanden – og små lande som Danmark skulle kunne reagere, hvis atomskyens skygge gled ind over Østersøen.

Pjecen, der landede i samtlige danske postkasser, gjorde staten til praktisk coach i masseberedskab:

• Sirenesignaler: Én lang tone = risiko for luftangreb; tone med op- og nedadgående bevægelse = radioaktivt nedfald. Kend forskellen, lød budskabet.
• Dækning: Find læ bag murværk, i kældre eller i improviserede krybekasser; beskyt hud mod varmestråling; læg dig fladt ved trykbølge.
• Nødforsyninger til otte dage: vanddunke, konserves, tørmælk, medicin, stearinlys – og ja, den berømte dåse “minutkød” fra Irma, som udløste murren om skjult reklame.
• Evakuering & informationskanaler: Lyt til statsradiofonien, følg anvisninger fra civilforsvaret, og tag kun én kuffert med pr. person.

Trods de detaljerede anvisninger blev publikationen mødt med kølig modtagelse. I Folketinget og pressen lød kritik af både skræmmekampagne og varefremstød, og en Gallup-måling viste, at kun to ud af tre danskere overhovedet bladrede i den. Alligevel er pointen fra 1962 lysende aktuel:

Klar viden og simple forberedelser dæmper panik – og øger handlekraften – når “hvad nu hvis” banker på døren. Uanset om det er atomtrusler i den kolde krig eller naturkatastrofer og cyberangreb i dag, er beredskab hverken hysteri eller håbløs nostalgi. Det er sund fornuft.

Kilde: Lex.dk – “Pjecen ‘Hvis krigen kommer’ fra Statsministeriet, 1962”

Hvad nu hvis kroppen hvisker? Hjertesvigt og HPV – fra første tegn til handling

Vigtig information:
Denne artikel er til generel oplysning og kan ikke erstatte professionel rådgivning.
• Ved akutte symptomer: Ring 112.
• Mistanke om hjertesvigt eller andre helbredsproblemer: kontakt din egen læge.
• Spørgsmål om seksuel sundhed: søg vejledning hos sundhedsfaglige kilder.

De fleste ”hvad nu hvis”-scenarier i hverdagen er ufarlige, men når kroppen skruer op for de stille advarsler, kan den tidlige reaktion være forskellen på ro og risiko. Her er to hyppige, men ofte oversete eksempler.

1) hjertesvigt – Når motoren mister moment

Hjerteforeningen kalder hjertesvigt for ”den tavse folkesygdom” – hyppig, kronisk og dødelig, men stadig undervurderet:

• Over 60.000 danskere lever med diagnosen.
• Mere end 10.000 indlæggelser om året.
• For hver patient, der kendes, kan der gå én uopdaget rundt*.

Typiske signaler:

• Nytilkommen åndenød – især ved trappegang eller let motion.
• Udtalt træthed ved dagligdagsaktiviteter.
• Væskeophobning (hævede ankler, pludselig vægtstigning).

Din handleplan:

1. Kontakt egen læge ved vedvarende symptomer – helst før de forværres.
2. Ring gratis til Hjertelinjen 70 25 00 00 for rådgivning.
3. Hjerteforeningens kampagne ”Det går ikke over” og et landsdækkende forskningsprojekt (20  mio. kr.) skal øge tidlig opsporing – men din opmærksomhed er første skridt.

Kilde: Hjerteforeningen, 22.01.2026

2) kønsvorter (hpv) – Når hud mod hud rimer på ”hvad nu hvis”

Kønsvorter skyldes næsten altid HPV 6 eller 11 – ikke de kræftfremkaldende typer, men generende nok i sig selv. De fleste får infektionen på et tidspunkt; kun nogle udvikler synlige vorter.

Hurtigt overblik:

• Symptomer: Små glatte, blomkålsagtige eller stilkede vorter på/omkring kønsdele eller endetarm. Kløe, svie eller kosmetisk gene kan forekomme.
• Smitte: Hud-mod-hud ved sex (også via fingre). Kondom reducerer, men fjerner ikke risikoen.
• Forekomst lige nu: Ca. 1 % af de 18-49-årige har synlige vorter; 10 % får dem på et tidspunkt.
• Partner-risiko: 70 % af partnere til én med vorter har selv infektionen.

Diagnose & behandling:

• Typisk stillet klinisk hos læge, evt. med vævsprøve, anoskopi eller gynækologisk undersøgelse.
• Egenbehandling: Podofyllotoksin (kur-cyklusser, ikke til gravide) eller Imiquimod-creme 3 gange ugentligt (vask af efter 6-10 t.; olieindhold kan svække kondom/pessar – undgå sex mens cremen er på).
• Større/vanskelige læsioner: frysning, klipning, brænding hos hud- eller gynækolog.
• Recidiv er almindeligt, da omliggende hud kan være smittet.

Forebyggelse & forventningsafstemning:

1. HPV-vaccinen (børnevaccinationsprogrammet) beskytter mod kønsvorter.
2. Kondom hjælper – men husk hudkontakt uden for kondomet.
3. Vorter kan forsvinde spontant over måneder-år; mange vælger behandling pga. smittefare eller kosmetik.

Kilde: Sundhed.dk – ”Kønsvorter (kondylomer)”

Fællesnævneren? Jo tidligere du reagerer på kroppens hvisken, jo bedre kan du – og sundhedsvæsenet – skrue op for handling, før scenariet bliver en højlydt alarm.

Hvad nu hvis familien brister? Bedsteforældre som ro i kaos

Julen er pakket ind i bobleplast, børnenes hverdagsrytme står på kant, og man kan næsten høre kaffen syde i termokanden, inden den obligatoriske familiesamtale går i gang: “Hvad gør vi nu, hvor de skal skilles?” For mange bedsteforældre er det øjeblikket, hvor et stille “hvad nu hvis” bliver til virkelighed.

Familieterapeut Lola Jensen peger på, at bedsteforældre kan være selve ankeret i stormen – men kun, hvis de bevidst vælger rollen som roskaber.

Tre første skridt til fred i familien

1. Sænk paraderne – drop privilegierne.
   Selv traditionsbærere må slække på arvesølvet. Har I altid haft børnebørnene til 2. juledag? Tilbyd at vige pladsen i år, hvis det letter logistikken for forældrene.
2. Klar rollefordeling.
   Tag en åben snak med både jeres barn og eks-svigersøn/-datter: “Hvordan kan vi bedst støtte jer – sammen og hver for sig?” Når alle ved, hvor linjerne går, falder skuldrene.
3. Ingen skjulte dagsordener.
   Pres, hentydninger og alliancebyggeri skaber kun splittelser. Hold fokus på børnenes trivsel, ikke på at “vinde” tid eller opmærksomhed.

Konfliktnedtrappende sætninger

• “Vi bakker jer op – sig til, hvad der er lettest for børnene den 24.”
• “Ring, hvis I mangler barnepige midt i flytterod eller ferieplaner.”
• “Vi holder fast i fastelavnsbollerne, men alt andet er til forhandling.”

Nye traditioner, samme kærlighed

Derfor virker det

Når bedsteforældre viser respekt, rummelighed og smidighed, sender de et stærkt signal om tryghed til både voksne og børn. Ifølge Lola Jensen reducerer netop denne holdning risikoen for loyalitetskonflikter og giver børnene lov til at elske begge forældre – og begge sæt bedsteforældre – uden dårlig samvittighed.

Bottom line: Bedsteforældre kan ikke forhindre et samlivsbrud, men de kan forhindre, at skilsmissen bliver en evig kampplads. Den ægte gave er fremskudt fredsbevarende indsats – og den kræver kun to ting: Lyttende ører og villighed til at justere egne forventninger.

Hvad nu hvis du siger det højt? Mod, meninger og shitstorms

”Når man når en vis alder, gider man bare ikke høre mere pis.”
Så kontant sammenfatter skuespiller Ulrich Thomsen sin egen udvikling i et DR-interview fra 26. maj 2024, hvor han taler om dokudramaet Grundtvig og værdien af at sige tingene højt. Pointen er genkendelig for mange: Jo flere år på bagen, desto tydeligere bliver det, hvem og hvad der giver energi – og hvad der dræner.

Thomsen beskriver, hvordan han i dag prioriterer de relationer og projekter, der føles meningsfulde, og lader resten passere. Den kompromisløshed er befriende, men den udfolder sig i et klima, hvor et enkelt tweet, et skævt ord eller bare en lidt for kontant holdning kan tænde lunden til en digital steppebrand. Thomsen nævner sin egen hverdagsanekdote: Han sender et velmenende ”godt comeback” til tennisstjernen Holger Rune – og før han får svaret, er Kommentarpolitiet i gang med at rette hans komma-placering. Det minder os om, hvor lav tærsklen er, før småting kan vokse til store korrektioner og korstog.

For mange bliver frygten for netop dén storm en undskyldning for tavshed. Men, som Thomsen noterer, ville Grundtvig have været ”ked af”, hvis vi lod støjen kue meningerne. Derfor er kunsten ikke at tie, men at være forberedt. I tråd med hele artiklens tema – ”hvad nu hvis” – handler det om at have et indre beredskab, før man trykker send.

Redaktørens overlevelseskit til den åbne mening:

• Vælg dine kampe – alt behøver ikke en offentlig kommentar. Spørg: Gavner det debatten? Har jeg reel indsigt?
• Hav argumenterne i orden – dokumentér, link og kildehenvis, før du ytrer dig. Fakta er den bedste regnfrakke i en shitstorm.
• Kend dine grænser – der er ingen skam i at sige ”det ved jeg ikke” eller lade andre tage ordet. Stilhed kan også være styrke.
• Pas på psyken – sluk notifikationer, tag pauser, og tal med mennesker offline, når støjvolumen bliver for høj.

I sidste ende er spørgsmålet ikke, om modspillet kommer, men hvordan vi møder det. Ligesom 1960’ernes beredskabspjece gav konkrete råd mod bomber og nedfald, kan en mental checkliste dæmpe panikken, når kommentarerne hagler. Og husk: Enhver storm stilner, men det gør tavsheden også – den risikerer bare at efterlade samtalen til andre stemmer end dine.