Sol, middelhavsvind og fodboldfeber. Split er byen, hvor du kan springe direkte fra et 1700 år gammelt palads ned i det krystalklare Adriaterhav – og stadig nå en high-intensity kamp på Stadion Poljud inden solnedgang. Men hvor ligger denne dalmatiske drømmeby egentlig? Og hvorfor er det netop her, at romersk kejserglans, ø-hop og klaptræer for HNK Hajduk smelter sammen til ét energifyldt hele?
I denne guide zoomer vi helt ind på Dalmatiniens solrige perle – fra dens præcise placering på Kroatiens fligede kystlinje til de skjulte kældre under Diokletians palads og ud på de færger, der forbinder både ø-livet og de største fodboldhjerter. Du får kortet, historien, transporttipsene, strandhemmelighederne – og naturligvis den nervepirrende baggrund for Splits status som en af Balkans mest passionerede fodboldbyer.
Læn dig tilbage, og lad Kroatisk Fodbold føre dig til stedet, hvor antikkens mure er cafévægge, hvor Riva-promenaden dufter af havsalt og espresso, og hvor en uforglemmelig kampdag starter med havudsigt og ender i hæs sang under Poljuds ikoniske skal-tag. Velkommen til Split!
Her ligger Split: Dalmatien, Adriaterhavet og Kroatiens næststørste by
Split – eller Spalato, som byens historiske italienske navn lyder – ligger midt på den dalmatiske kyst direkte ud til Adriaterhavet. Den gamle romerske havneby breder sig på en fliget halvø omgivet af øerne Čiovo, Šolta, Brač og Hvar; den naturlige læ fra skærgården har i århundreder gjort havnen til et sikkert tilløbssted for skibe – og i dag til et pulserende trafikknudepunkt for både færger, krydstogter og lystsejlere.
Fra hovedstaden Zagreb er der cirka 260 km i fugleflugtslinje mod syd, og for de fleste rejsende markerer Split det geografiske midtpunkt mellem Dalmatiens nordlige (Zadar, Šibenik) og sydlige (Makarska, Dubrovnik) kystafsnit. Samtidig er byen Kroatiens næststørste – og ifølge både Lex.dk og Wikipedia også landets vigtigste passagerhavn.
Befolkningstal – hvorfor sprænger de fra 160 000 til 200 000?
- Wikipedia (2021): 160 577 indbyggere – bykerne.
- Lex.dk (2021): 161 300 – kommune.
- Alt for Damerne rejseartikel: ≈ 180 000 – afrundet, antager forstæder.
- Kristeligt Dagblad: ≈ 200 000 – storbyområde.
Forskellene skyldes, om man tæller den officielle bygrænse, de omgivende forstadskommuner eller hele det funktionelle metroområde; dertil kommer, at rejsemedier gerne runder op, mens statistikkilder holder sig til folketællinger.
Klimaet er klassisk mediterrant: lange, tørre somre (juli-gennemsnit 26 °C) og milde, fugtigere vintre (januar 8 °C). Det betyder, at havnen året rundt fungerer som gateway til Dalmatiniens øer – Brač, Hvar, Vis, Korčula og et dusin mindre perler – og som udskibningssted for varer og passagerer videre ud i Adriaterhavet.
Når du står på den palmekransede havnepromenade Riva, er det altså ikke blot en smuk kulisse: den nøjagtige placering – i læ af øer, med bjergene Mosor og Kozjak som bagvæg – forklarer, hvorfor Spalato siden romertiden har været Dalmatiniens solrige perle og naturlige navlestreng mellem hav og fastland.
Byens hjerte: Diokletians palads og UNESCO-arven – hvor historien er levende
Split er én af de få moderne storbyer, hvor det antikke byplannet stadig danner ramme om hverdagslivet. Grunden til det finder man i Diokletians palads – den romerske kejservilla, som mellem år ca. 295-305 blev opført som både retræte og militært hovedkvarter. I dag udgør de næsten 1.700 år gamle mure hele den gamle bykerne.
Rå tal (kilde: Lex.dk):
- Areal: ca. 3 ha – svarer nogenlunde til 4-5 fodboldbaner.
- Mure: ca. 2 m tykke og op til 22 m høje mod havet / 18 m mod nord.
- Tårne: oprindeligt 16 – kun tre står fuldt bevaret.
- Mausoleet for kejseren blev siden omdannet til Skt. Domnius-katedralen – regnet blandt verdens ældste fungerende katolske katedraler.
Komplekset led skader under Balkankrigene i 1990’erne, men blev hurtigt restaureret, og siden 1979 har hele paladsområdet stået på UNESCOs verdensarvsliste.
Højdepunkter bag murene
- Peristyl – den centrale søjlegård, hvor romersk marmor, middelalderlige klokketårne og moderne caféstole mødes. I sommermånederne forvandler pladsen sig til udendørs opera- og a cappella-scene.
- Kældrene – et labyrintisk net af hvælvede sale, der afspejler den oprindelige stueetages plantegning. Fans af Game of Thrones vil genkende dragon-fængslerne fra sæson 4.
- Skt. Domnius-katedralen – Diokletians oktagonale mausoleum med romerske sarkofager, middelalderlige fresker og et klokketårn fra 1100-tallet. En stejl opstigning belønnes med panorama over havet og Poljud-stadion.
- Jupitertemplet / Dåbskapellet – ligger lige over for katedralen. Her gemmer sig den berømte bronzedør af den lokale billedhugger Ivan Meštrović.
Lag på lag – Og liv imellem dem
Går man gennem gader som Krešimirova eller Papalićeva, passerer man romerske søjler, gotiske palazzi, venetianske skodder og dalmatiske tørresnore på få meter. Historien er ikke indhegnet bag snor; den er kulisse for lokale markeder, familiefester og fodboldsnak over espresso.
- Caféer proppet ind i buer under Peristyl.
- Beboelseslejligheder på første sal – med vinduer boret direkte i kejserens mure.
- Frugt- og grøntboder ved Stari Pazar der åbner før solopgang.
Derfor kalder splitternerne stolt deres bymidte for “Grad” – byen inden i byen. Besøger man Split for fodbold, strande eller ø-hop, er et besøg her uundgåeligt: Man går bogstaveligt talt på antikken som fortov, mens nutiden folder sig ud omkring én. Det er denne symbiose, der gør Dalmatiniens hovedstad til noget helt særligt – og helt levende.
Sådan kommer du til Split – lufthavn, havn og forbindelser i hele Adriaterhavet
Uanset om du lander fra luften, ankommer med færge eller fortsætter din rundrejse på hjul, er Split designet til at være Midt-Dalmatiens trafikknudepunkt. Byens infrastruktur er kompakt: lufthavn, havn, busterminal og banegård ligger alle inden for en radius på få kilometer, så du hurtigt står på Riva-promenaden med palmesus og havudsigt.
Fly: Direkte til solen på lidt over to timer
- Split Airport (SPU) ligger i Resnik, ca. 24 km nordvest for centrum. En taxa eller Uber tager 25-30 min., mens den officielle Pleso Prijevoz-lufthavnsbus (kører efter flytiderne) bruger ca. 35 min. til hovedbanegården/havnen.
- Fra København er flyvetiden omkring 2 timer og 10 minutter; Billund og Aalborg har sæsonruter med tilsvarende rejsetid. Vinterprogrammet er sparsomt, men fra april til oktober åbner lavprisselskaber og charteroperatører en bred vifte af direkte afgange.
- Har du lejet bil, ligger motorvejsafkørsel A1 – Prgomet få minutter fra lufthavnen, så du undgår storbytrafik på vej mod f.eks. Šibenik, Zadar eller Makarska.
Havn & færger: Porten til ø-eventyr – Og til italien
- Splits passagerhavn (Trajektna luka Split) er én lang mole få skridt fra Diokletians palads. Herfra sejler Jadrolinija og andre rederier dagligt til Brač, Hvar, Vis, Korčula og Lastovo – med sæsonudvidelser til bl.a. Šolta og Mljet. Højfarts-katamaranerne lægger ofte til lige ved den sydlige del af molehovedet, mens bilfærgerne ligger mod nord.
- Internationale ruter: Natfærgen til Ancona (Italien) opererer året rundt, ca. 11 timer hver vej; i sommermånederne suppleres med forbindelser til Pescara og Bari.
- Billetsalg foregår både i terminalbygningen og online; bestil i god tid i juli-august, hvor både lokale pendlere og ferieø-hoppere kæmper om pladserne.
Bus, tog og motorvej: Videre rundt i kroatien
- Autobusni kolodvor Split (busterminalen) ligger klemt inde mellem havnen og stationen: Ét trin ned fra færgen, og du kan stige direkte på langdistancebusser mod Dubrovnik (ca. 4½ time), Makarska (1¼ time) eller Zagreb (ca. 5 timer via motorvej A1).
- Banegården betjener primært regionaltrafik til Sinj og Knin; intercitytog til Zagreb er få men naturskønne (ca. 6½ time gennem Dinariske Alper). Mange vælger dog bus eller lejebil for hurtigere rejsetid.
- Kører du selv, fører motorvej A1 (”Dalmatina”) dig lynhurtigt nordpå mod Zadar, Plitvice og hovedstaden, mens kystvejen D8 er den smukkeste – men langsommere – rute sydpå til Omiš, Makarska-rivieraen og videre til Dubrovnik.
Hvorfor så mange forbindelser?
Splits rolle som logistisk nav er ingen tilfældighed. Den fligede kyst ligger i læ af øbæltet, hvilket historisk har givet sikre anløb for skibe, skibsværfter og tung industri (kemi, aluminium). Det moderne universitet – med eget oceanografisk institut – bygger videre på den maritime tradition, og byen lever i dag af at forbinde fastland, øer og det bredere Adriaterhav. For fodboldfans, strandløver og kulturrejsende betyder det én ting: Det er nemt at komme hertil – og endnu nemmere at komme videre ud på eventyr.
Oplev Split: strande, promenader, markeder og ø-hop i skærgården
Når dagens sidste solstråler farver Diokletians mure honninggyldne, glider livet i Split helt naturligt ned til havet. Riva, byens berømte havnepromenade, fungerer som en sydlandsk stue under åben himmel: her spadserer lokale splitsani i deres daglige korzo, mens cappuccino-skum klirrer mod glas og lystbådene duver fredeligt blot få meter væk. Læg mærke til den lille “walk of fame” i belægningen – hvert stjerneformet messingindlæg hylder en af Kroatiens olympiske sejlsportshelte og minder om byens maritime DNA.
Tager du få skridt væk fra Rivas palmer, står du i UNESCO-zonen inden for paladsets mure, hvor caféerne fortsætter mellem romerske søjler og middelalderlige husfacader – en påmindelse om, at Splits oplevelser altid knytter sig til den levende historiske kerne.
Strandliv mellem paladsmure og pinjeskov
- Bačvice – bystranden par excellence, blot 10 minutters gang syd for gamle bydel. Det lave, sandede vand er perfekt til en omgang picigin (lokal boldleg), og strandbarerne serverer iskaffe fra tidlig morgen til sen nattetime.
- Bene – en håndfuld bugter på Marjan-halvøens nordside. Her erstatter småsten sandet, pinjetræer kaster skygge helt ned i det turkisblå vand, og en lille kiosk sørger for kolde drikke. Tag bus 12 fra Riva eller lej en cykel og kombiner badeturen med en rundtur på halvøen.
- Langs kysten øst- og vestpå finder du flere større badestrande – f.eks. Žnjan-plateauet (taxi 10 min.) – mens små, næsten hemmelige vige dukker op for hver få hundrede meter, hvis du bevæger dig til fods væk fra centrum.
Marjan – Splits grønne åndehul
Skyggerne fra de tusindårige pinjer på Marjan-parken giver herligt velkomment svalehygge i sommervarmen. Snør vandreskoene, eller hop på en lejecykel fra centrum: stigningen op til udsigtspunktet Vidilica belønner dig med panorama over de røde tegltage, havnen og den ø-strøede horisont. Derfra kan du fortsætte på grusstierne rundt om den 178 m høje knold og støde på både små eremitkapeller, klatreklipper og yderligere udsigtsbalkoner.
Dufte og dialekt på markederne
- Fiskemarkedet på Marmontova (ca. 6.30-14.00): en symfoni af havbars, sardiner og blæksprutter – og en social scene, hvor skipperen ofte diskuterer fodboldresultater med slagteren fra nabostanden.
- Stari Pazar lige øst for Skt. Domnius-klokketårnet åbner samtidig. Her bugner boderne med dalmatiske tomater, hjemmeproduceret olivenolie, tørret lavendel og skarpt hjemmedestilleret rakija. Glem ikke at smage de grønne mandariner, hvis du besøger byen i efteråret.
Ø-hop fra split – Adriaterhavet på dagsbillet
Jadrolinijas hvide færger lægger til kaj få trin fra Riva. På under en time kan du udskifte storbypaladset med ø-idyl:
- Brač – cirka 50 min. sejlads. Lej en scooter i Supetar, eller fortsæt med bus til Bol og den fotogene tange Zlatni Rat, hvor vinden lokker windsurfere fra hele verden.
- Hvar – 45 min. med hurtigkatamaran. Havnepromenaden i Hvar by summer af caféliv, mens lavendelmarkerne længere inde i landet fylder luften med parfumeduft i juni og juli.
- Vis – små 2 timer væk, men roen kompenserer. Øen var lukket militærzone indtil 1989, og atmosfæren er stadig uprætentiøs. Book en udflugt til naboøen Biševo og den neonblå grotte Modra špilja.
- Korčula – Katamaranen bruger godt 2 timer. Grøn skov, gyldne vinmarker og en kompakt middelalderby, der ofte kaldes “mini-Dubrovnik”. Flere sandstrande end noget andet sted i den centrale dalmatiske skærgård.
Uanset destination bringer færgerne dig tilbage til Split i tide til at slutte dagen med en gelato på Riva – med Diokletians palads som oplyst kulisse i baggrunden.
Historien som kulisse for hverdagen
Det unikke ved Split er, at alle disse oplevelser – fra ø-hop og stranddage til bjergvandring og markedssjov – foregår med et 1.700 år gammelt palads som naturligt samlingspunkt. Du kan nyde morgenkaffen under kejserlige buegange, tilbringe formiddagen på Bačvice, stige ombord på en færge til Hvar, og stadig nå tilbage til aftensmessen i Skt. Domnius. Historie, natur og havet smelter sammen i en daglig rytme, der gør Splits livsstil lige så fascinerende som dens seværdigheder.
Split for fodboldfans: HNK Hajduk, Poljud og byens sportslige sjæl
Når du ankommer til Split, mærker du hurtigt, at HNK Hajduk Split er lige så indgroet i byens identitet som Diokletians palads og den solvarme havnepromenade Riva. Klubben blev stiftet i 1911 af dalmatiske studerende i Prag og er siden blevet et kulturelt fyrtårn for hele regionen – ikke mindst på grund af hjemstedet, det spektakulære Stadion Poljud.
Poljud ligger smukt placeret i en bugt nordvest for den gamle by, kun ca. 2 km fra Peristyl-pladsen. På kortet syner det som en hvid muslingeskal, og netop det futuristiske skalpåg fra 1979 (tegnet af Boris Magaš til Middelhavslegene) gør stadionet let genkendeligt, når du kigger ud over byens kystlinje. Kapaciteten ligger i dag omkring 34.000 tilskuere, men på store europæiske aftener føler man sig snarere omgivet af én stor, pulserende væg af lyd – så meget rå energi kan de hvide betontribuner rumme.
Stemningen skabes først og fremmest af Torcida Split, stiftet i 1950 og dermed blandt Europas ældste organiserede fangrupper. Deres navn er inspireret af brasiliansk tribunekultur, men sangene, de koreograferede tifoer og de blå røgbomber er indbegrebet af dalmatisk passion. På kampdage starter opbygningen allerede ved frokosttid:
- På Riva summer cafébordene af fans i hvidt og rødt, mens trommer og megafoner tester lydbilledet.
- I de snævre gader i Varoš fyldes konobas’ene med grillede sardiner og lokale vin- eller rakijaskåle.
- Fra tidlig aften bevæger karavanen sig mod Poljud – til fods langs havet, i taxa eller i de blå ST-busser (linje 3, 8 og 17 stopper tæt på).
Selve gåturen fra paladsets nordport tager cirka 25 minutter, og den er en oplevelse i sig selv: du følger bugtens kurve med Marjan-halvøens fyrretræer som grøn bagkulisse, mens det hvide stadion langsomt vokser frem foran dig. Har du tid, så kombiner turen med en eftermiddagsvandring op til Marjan-udsigtsstedet Vidilica; herfra får du panoramabilleder af både Poljud, den middelalderlige skyline og de omgivende øer – den perfekte optakt til aftenens kick-off.
Efter kampen glider byen tilbage i sin rytme, men Hajduk-logoet (den blå-hvide skakkede skive) blinker fortsat fra souvenirs, graffitimalede husgavle og butiksvinduer. Klubben er et samlingspunkt, som fastholder dalmatisk egenart over for både Zagreb og det øvrige Europa. For fodboldfans betyder det, at et besøg i Split aldrig kun er sightseeing – det er også en lynindføring i lokal stolthed og historie fortalt gennem 90 intense minutter på grønsværen.
Praktiske tips til kampdagen
- Billetter: Køb i god tid via Hajduks officielle web-shop eller i butikskioskerne ved stadion (åbner normalt 2-3 dage før kamp).
- Transport:
- Til fods: 20-25 min. fra centrum via livlige Put Supavla.
- Bus: ST-linje 3 (Stinice), linje 8 (Žnjan) og linje 17 (Arbanija) kører til stoppet Poljud.
- Taxi: Ca. 5-7 min. fra Riva; bestil gerne via app for fast pris.
- Før kamp: Spis en tidlig brudetina (grillet kød) på Riva eller snup en hurtig espresso i Marmontova, og følg Torcidas trommer mod stadion.
- Efter kamp: Fejr eller trøst dig med en kold pivo i barerne langs Matejuška-molen, eller slut dagen af med natbad på Bačvice-stranden, hvor locals spiller picigin under projektørlys.
Hajduk og Poljud forklarer i virkeligheden hvorfor Split ligger, hvor Split gør: Byen har altid været porten til Adriaterhavet, og i dag er den også porten til kroatisk fodboldkultur. Når stadionlyset reflekteres i vandet, og råbet ”Hajduk živi vječno!” (Hajduk lever evigt!) runger over bugten, bliver det tydeligt for enhver, at Dalmatiniens solrige perle også har et brændende, hvidklædt hjerte.
