Marko Livaja

Marko Livaja (født 26. august 1993 i Split) er en kroatisk professionel fodboldspiller, der primært anvendes som angriber og gennem sin alsidighed kan dække flere offensive positioner. Han har siden februar 2021 repræsenteret barndomsklubben HNK Hajduk Split, efter et langt, omflakkende karriereforløb, der har ført ham forbi blandt andet Internazionale, Atalanta, Rubin Kazan, Las Palmas og AEK Athen. På det kroatiske landshold nåede han i perioden 2018-2023 at optræde 21 gange og score fire mål, og han var del af den trup, som vandt bronze ved VM 2022 i Qatar.

Tidlige år og ungdomstid

Livaja begyndte allerede som fireårig at sparke til bolden i den lille klub GOŠK Kaštel Gomilica. Kort efter fortsatte han i NK Omladinac Vranjic, inden talentet blev opsnappet af Dinamo Zagreb, som inviterede ham til akademiet i sommeren 2008. Den planlagte registrering nåede imidlertid aldrig at blive gennemført, for rivalerne fra Hajduk Split tilbød den driblestærke angriber en plads i deres eget ungdoms­setup. Skiftet til Hajduk blev en realitet, og ved indgangen til 2010-sæsonen fik han sin første kontrakt med klubbens førstehold.

Klubkarriere

Inter-årene og de første lån (2010-2013)

Senere i 2010 indløste Internazionale transferen fra Hajduk Split og sendte straks den 17-årige kroat til schweiziske FC Lugano på lejeaftale. Sommeren 2011 fulgte et nyt lejemål, denne gang til Cesena, hvor der indgik en betaling på 250.000 € til Hajduk. Serie A-debuten kom i oktober 2011 mod Fiorentina, og Livaja nåede både spilletid for førsteholdet og ungdomsholdet.

I januar 2012 vendte han tilbage til Milano. Beløbet, som Inter betalte for at købe Cesenas andel, er forskellige opgjort i kilderne – enkelte nævner 2,25 mio. €, mens andre angiver 11 mio. € – men resultatet var, at Inter overtog hele spillerrettigheden. Under Andrea Stramaccioni var han en nøglefigur i Primavera-holdet, der vandt både Campionato Nazionale Primavera og den europæiske NextGen-serie i 2012. 1. april samme år sad han første gang på Serie A-bænken for Inter.

I efteråret 2012 fik han sin europæiske debut og markerede sig kraftigt i UEFA Europa League. Han nettede fire gange i gruppespillet – alle mod Rubin Kazan, FK Partizan og Neftçi – og sluttede som Inters topscorer i gruppen. I ligaen blev det dog blot til seks indhop i den første halvdel af sæsonen 2012-13.

Atalanta (2013-2014)

31. januar 2013 skiftede Livaja på leje til Atalanta, mens Inter beholdt 50 % af rettighederne. Inter havde forinden købt ham fuldt fra Cesena for 1,5 mio. € og solgte derefter halvdelen til Atalanta for 2,5 mio. € som led i handlen med Ezequiel Schelotto. Debuten faldt 10. februar mod Catania, og allerede på 26. spillerunde scorede han to gange mod AS Roma. Trods indledende succes kom disciplinære problemer til at fylde: han blev udeladt af truppen i april både før mødet med Sampdoria og, senere samme måned, før kampen mod Juventus. Fansene kvitterede dog med prisen som månedens spiller for februar 2013.

Rubin Kazan og lån til Empoli (2014-2016)

15. maj 2014 skrev han under på en femårig aftale med Rubin Kazan, der betalte cirka 6 mio. € for transferen. Opholdet i Rusland blev ujævnt, og 31. august 2015 blev han udlejet til Empoli i Serie A. I Toscana blev det til ét mål i 18 kampe – et udlignende hovedstød i 2-2-opgøret mod Fiorentina den 22. november – og kun fire startere i alt.

Las Palmas (2016-2017)

I juli 2016 købte La Liga-klubben UD Las Palmas ham fri og bandt ham til juni 2020. Debuten på Mestalla mod Valencia 22. august kunne dårligt være gået bedre, da han scorede to gange i 4-2-sejren. Siden fulgte dog en 613 minutters måltørke, som først blev brudt 4. december med udligningen til 1-1 mod Deportivo Alavés. I Copa del Rey satte han 10. januar 2017 to mål ind mod Atlético Madrid, men selv en 3-2-sejr i returopgøret var ikke nok til samlet avancement.

AEK Athen – lån og permanent skifte (2017-2021)

2017-18: Låneaftalen

1. juli 2017 aftalte AEK Athen et lejeophold mod 200.000 € med en købs­option på 1,8 mio. €. Selvom debutkampen mod CSKA Moskva i Champions League-kvalifikationen endte med et 0-2-nederlag, blev resten af sæsonen en succes. Han udlignede sent til 2-2 mod Austria Wien, afgjorde derbyet mod PAOK, reddede et point mod Panathinaikos og leverede yderligere vigtige scoringer mod Platanias, Levadiakos og andre. Med 10 sæsonmål i alle turneringer bidrog han væsentligt til, at AEK vandt det græske mesterskab 2017-18.

2018-19: Fast mand og Champions League-kvalifikation

AEK udnyttede i marts 2018 købsoptionen og gav ham en kontrakt til 2021 til en årsløn på 700.000 €. Han kvitterede i august med et vigtigt hovedstødsmål i 2-1-sejren over Celtic, der gav adgang til Champions League-playoff. En transferhenvendelse på 8 mio. € fra Sampdoria blev afvist. I Superligaen blev det til adskillige nøgletal: scoringer mod PAS Giannina, Apollon Smyrnis, Aris, Xanthi og i pokalturneringen mod Volos, Chania-Kissamikos m.fl.

2019-20 og 2020-21: Profil og afsked

I europæisk fodbold sæsonen 2019-20 scorede han både mod Universitatea Craiova og Trabzonspor, selvom AEK røg ud på udebanemål. I ligaen nettede han regelmæssigt, blandt andet mod Asteras Tripolis, Panetolikos og Volos, og han blev efter sæsonen hædret som Superligaens bedste spiller. 2020-21 begyndte med transferinteresse fra Al Wahda, Rennes og Saint-Étienne, men AEK fastholdt en pris på 8 mio. €. I november 2020 scorede han to gange mod Zorya Luhansk i Europa League. I februar 2021 ophævede parterne kontrakten efter uenighed om en forlængelse.

Tilbage hos Hajduk Split (2021- )

Samme dag, 17. februar 2021, satte han sin signatur på en korttidsaftale, der hurtigt blev forlænget til sommeren 2024 og siden – i juli 2022 – yderligere fire år. Siden hjemkomsten har han genoplivet sin karriere med imponerende statistik: syv mål og otte assists i forårssæsonen 2021, topscorer i den kroatiske liga 2021-22 med 28 mål – et klubrekord for Hajduk – og igen topscorer 2022-23 med 19 fuldtræffere. Ved årsskiftet 2021-22 kårede ligaens kaptajner ham til sæsonens bedste spiller, en hæder han gentog for 2022-23 og – som første spiller nogensinde – også modtog i januar 2025, hvor han ligeledes tog priserne som topscorer og for sæsonens flotteste mål. Han har desuden været afgørende i to kroatiske pokaltitler i træk (2022 og 2023) og passerede i sidste rundes kamp 2022-23 de 100 klubkampe for Hajduk.

Landsholdskarriere

Efter flotte præstationer i Grækenland blev Livaja den 20. august 2018 for første gang udtaget til Kroatiens A-landshold til en venskabskamp mod Portugal og Nations League-opgøret mod Spanien. 7. september 2021 kom hans første landskampsmål i 3-0-sejren over Slovenien. Ved VM 2022 scorede han i 4-1-triumfen mod Canada, hvorved han blev den første aktive Hajduk-spiller med en VM-scoring for Kroatien. I bronzekampen assisterede han Mislav Oršić til sejrsmålet mod Marokko. I juni 2023 trak han sig midlertidigt fra landsholdet efter en konfrontation med tilskuere, men vendte tilbage til bruttotruppen i september. 8. oktober samme år valgte han dog permanent at indstille sin landsholdskarriere efter fortsatte tilråb fra fan-fraktioner.

Statistik i udvalg

• Landshold: 21 kampe, 4 mål (2018-2023)
• Topscorer i Prva HNL: 28 mål i 2021-22, 19 mål i 2022-23
• Superliga Grækenland: Player of the Season 2019-20

Meritter

Klubtitler

• Inter Primavera: NextGen Series 2012, Campionato Nazionale Primavera 2012
• AEK Athen: Græsk mester 2017-18
• Hajduk Split: Kroatisk pokalvinder 2021-22, 2022-23
• Kroatien: VM-bronze 2022

Individuelle priser

• Super League Greece Player of the Season: 2019-20
• Super League Greece Team of the Season: 2017-18, 2019-20
• AEK Athens Player of the Season: 2019-20
• Prva HNL Årets spiller (Tportal): 2021-22, 2022-23, 2024-25
• Prva HNL topscorer: 2021-22, 2022-23
• Prva HNL Bedste assistgiver: 2022-23

Med en karriere, der har budt på både store toppe og disciplinære udfordringer, har Marko Livaja udviklet sig til en af de mest markante kroatiske angribere i sin generation. Hans tekniske evner, stærke fysik og flair for vigtige mål har gjort ham til en nøglefigur i både klub- og landsholdssammenhæng, og hans tilbagevenden til Hajduk Split har cementeret hans status som klubbens største profil i nyere tid.