HNL
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 01/08-2025
- Sidste kamp: 23/05-2026
- Antal hold: 10
- Fører: Dinamo Zagreb
- Runder i alt:
- Runder spillet:
HNL Stillinger
Her kan du se stillingerne for HNL i år.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Dinamo Zagreb
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
HNK Gorica
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
Hajduk Split
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
Istra 1961
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
Lokomotiva Zagreb
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
NK Osijek
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Rijeka
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Slaven Belupo
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
NK Varaždin
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
NK Vukovar 91
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
HNL Kampe
Her kan du se kampprogrammet for HNL i år.
Kommende HNL Kampe
Runde 1
Lokomotiva Zagreb
NK Osijek
Rijeka
Hajduk Split
NK Varaždin
Runde 2
Dinamo Zagreb
Istra 1961
NK Osijek
Slaven Belupo
Hajduk Split
Runde 3
NK Vukovar 91
Lokomotiva Zagreb
Rijeka
NK Varaždin
Hajduk Split
Runde 4
Rijeka
NK Osijek
Dinamo Zagreb
Slaven Belupo
NK Vukovar 91
Runde 5
Hajduk Split
Istra 1961
Lokomotiva Zagreb
NK Varaždin
NK Vukovar 91
Runde 6
Rijeka
NK Osijek
Dinamo Zagreb
Slaven Belupo
NK Varaždin
Runde 7
Hajduk Split
Istra 1961
Lokomotiva Zagreb
HNK Gorica
NK Vukovar 91
Runde 8
Rijeka
Hajduk Split
NK Osijek
Dinamo Zagreb
NK Varaždin
Runde 9
Istra 1961
Lokomotiva Zagreb
Slaven Belupo
HNK Gorica
NK Vukovar 91
Runde 10
Dinamo Zagreb
Istra 1961
Slaven Belupo
HNK Gorica
NK Vukovar 91
Runde 11
Rijeka
Lokomotiva Zagreb
HNK Gorica
NK Varaždin
NK Vukovar 91
Runde 12
NK Osijek
Dinamo Zagreb
Istra 1961
Slaven Belupo
HNK Gorica
Runde 13
HNK Gorica
Hajduk Split
Istra 1961
Lokomotiva Zagreb
NK Varaždin
Runde 14
Rijeka
NK Osijek
Dinamo Zagreb
Slaven Belupo
HNK Gorica
Runde 15
NK Vukovar 91
Hajduk Split
Istra 1961
Lokomotiva Zagreb
HNK Gorica
Runde 16
Rijeka
NK Osijek
Dinamo Zagreb
Slaven Belupo
NK Varaždin
Runde 17
NK Vukovar 91
Istra 1961
Lokomotiva Zagreb
Slaven Belupo
HNK Gorica
Runde 18
Rijeka
Hajduk Split
NK Osijek
Dinamo Zagreb
NK Varaždin
Runde 19
Rijeka
Hajduk Split
NK Osijek
Lokomotiva Zagreb
NK Varaždin
Runde 20
NK Osijek
Dinamo Zagreb
Istra 1961
Slaven Belupo
HNK Gorica
Runde 21
NK Vukovar 91
Rijeka
Hajduk Split
Lokomotiva Zagreb
NK Varaždin
Runde 22
Rijeka
NK Osijek
Dinamo Zagreb
Slaven Belupo
HNK Gorica
Runde 23
NK Vukovar 91
Hajduk Split
Istra 1961
Lokomotiva Zagreb
NK Varaždin
Runde 24
Rijeka
NK Osijek
Dinamo Zagreb
Slaven Belupo
NK Varaždin
Runde 25
NK Vukovar 91
Hajduk Split
Istra 1961
Lokomotiva Zagreb
HNK Gorica
Runde 26
Rijeka
Hajduk Split
NK Osijek
Dinamo Zagreb
NK Varaždin
Runde 27
NK Vukovar 91
Istra 1961
Lokomotiva Zagreb
Slaven Belupo
HNK Gorica
Runde 28
Dinamo Zagreb
Istra 1961
Slaven Belupo
HNK Gorica
NK Vukovar 91
Runde 29
Rijeka
Hajduk Split
Lokomotiva Zagreb
NK Varaždin
NK Vukovar 91
Runde 30
NK Osijek
Dinamo Zagreb
Istra 1961
Slaven Belupo
HNK Gorica
Runde 31
Hajduk Split
Istra 1961
Lokomotiva Zagreb
NK Varaždin
NK Vukovar 91
Runde 32
Rijeka
NK Osijek
Dinamo Zagreb
Slaven Belupo
HNK Gorica
Runde 33
Hajduk Split
Istra 1961
Lokomotiva Zagreb
HNK Gorica
NK Vukovar 91
Runde 34
Rijeka
NK Osijek
Dinamo Zagreb
Slaven Belupo
NK Varaždin
Runde 35
Istra 1961
Lokomotiva Zagreb
Slaven Belupo
HNK Gorica
NK Vukovar 91
Runde 36
Rijeka
Hajduk Split
NK Osijek
Dinamo Zagreb
NK Varaždin
HNL Historie
Hrvatska nogometna liga, forkortet HNL, er navnet på den øverste, professionelle fodboldrække i Kroatien og udgør dermed toppen af det kroatiske ligasystem for mænd. Ligaen blev etableret i den turbulente overgangsperiode efter opløsningen af Jugoslavien, og første sæson blev afviklet i 1992. Siden da har turneringen været scene for landets mest traditionsrige klubber, komplekse turneringsformater, skiftende sponsornavne og ikke mindst en række markante præstationer på både nationalt og europæisk niveau.
Fra sin spæde begyndelse til den nuværende udgave med ti deltagende hold har ligaen gennemgået tilpasninger i pointsystem, deltagerantal og afviklingsmodel. Flere gange har den kroatiske fodboldunion (HNS) indført opsigtsvækkende delest runder, A- og B-divisioner eller et uligt antal indbyrdes opgør for at balancere sportslig retfærdighed, økonomi og kalenderpres. Undervejs har navnlig Dinamo Zagreb og Hajduk Split domineret medaljekampen, men klubber som Osijek, Rijeka og Lokomotiva har ligeledes sat varige aftryk.
Artiklen her skitserer ligaens historiske baggrund, turneringsstruktur, klubdeltagelse, internationale meritter, økonomi, mediedækning, publikumstal, rekorder og de mest prestigefyldte individuelle priser. Fremstillingen er kronologisk, tematisk og udtømmende, men baserer sig udelukkende på dokumenterbare, offentliggjorte fakta.
Historisk baggrund og etablering
Prva HNL – som ligaen officielt hed frem til omstruktureringen i 2022-23 – blev til, da de kroatiske klubber forlod den jugoslaviske Første Liga i 1991. Splittelsen var en direkte konsekvens af Kroatiens uafhængighedserklæring og den efterfølgende krig, der nødvendiggjorde et selvstændigt forbund og en hjemlig turnering organiseret af Hrvatski nogometni savez (HNS). Selve debut-turneringen startede relativt sent på året den 29. februar 1992 og sluttede allerede i juni samme år, fordi kamphandlingerne fordrede en kompakt sæsonafstand.
Det indledende deltagerfelt talte tolv hold, og ingen rykkede ned efter premiæren, eftersom man fra begyndelsen planlagde at udvide til 16 klubber i 1992-93. Paradoksalt nok kom den efterfølgende sæson 1993-94 helt op på 18 deltagere – det højeste antal i ligaens historie – inden antallet igen blev reduceret til 16 og siden 12, 10, 16, 12 og endeligt de stabile ti klubber, som har kendetegnet ligaen siden 2013-14.
Pointsystem og turneringsformater
Overgang fra to til tre point per sejr
De tre første sæsoner (1992-93, 1993-94 og 1994-95) benyttede et klassisk system med to point for sejr og ét for uafgjort. Fra og med sæsonen 1994-95 gik ligaen over til det nu udbredte tre-pointsprincip, en ændring som blev implementeret tidligere end i flere andre europæiske ligaer.
Delte ligaer, slutspil og tre-runde-modeller
Årene fra midten af 1990’erne til midten af 2000’erne var præget af eksperimenter. Sæsonen 1995-96 introducerede to parallelle niveauer, benævnt A-liga og B-liga. Her blev tolv hold placeret i A-ligaen, mens ti klubber befandt sig i B-ligaen, der fungerede som sekundært niveau. I marts måned blev begge niveauer opdelt i tre nye puljer: en mesterpulje, en A-playoff og en B-playoff, hvor op- og nedrykning blev afgjort inden den efterfølgende sæson. Modellen var både logistisk og sportsligt kompleks og blev derfor revideret allerede i 1997-98.
I 1997-98 overgik ligaen til en todelt struktur med 12 hold, hvor halvdelen af pointene blev overført til henholdsvis en mesterskabs- og en nedrykningsgruppe. Denne løsning ophørte efter to år, og i 1999-2000 spillede alle klubber mod hinanden tre gange (33 runder) uden slutspil. Mellem 2000-01 og 2005-06 genindførte man igen gruppedeling, dog uden halverede point, og i 2006-07 vendte ligaen tilbage til den 33 runder lange basissæson.
Ekspansion og kontraktion efter 2009
Sæsonen 2009-10 markerede en større udvidelse til 16 klubber, men allerede tre år senere (2012-13) skar man feltet ned til 12. Siden 2013-14 har Prva HNL, nu blot omtalt som HNL eller SuperSport HNL af sponsorhensyn, bestået af ti hold, som møder hinanden fire gange pr. sæson – to gange hjemme, to gange ude – svarende til 36 kampe pr. klub og 180 kampe i alt.
Sponsoraftaler og navneforandringer
Et særkende for den kroatiske liga siden 2003 er de mange navneforandringer forårsaget af hovedsponsorer. Tabellen herunder sammenfatter tidspunkter og kommercielle partnere:
| Periode | Officielt liganavn | Sponsor |
|---|---|---|
| 2003-2007 | Prva HNL Ožujsko | Zagrebačka pivovara (Ølmærket Ožujsko) |
| 2007-2011 | T-Com Prva HNL | T-Hrvatski Telekom (Deutsche Telekom) |
| 2011-2017 | MAXtv Prva liga | T-Hrvatski Telekom |
| 2017-2022 | Hrvatski Telekom Prva liga / HT Prva liga | T-Hrvatski Telekom |
| 2022- | SuperSport Hrvatska nogometna liga / SuperSport HNL | Bettingselskabet SuperSport |
Den langvarige tilknytning til T-Hrvatski Telekom betyder, at virksomhedens logik og kommercielle interesser har haft stor indflydelse på både markedsføring, tv-rettigheder og i nogen grad kamptidspunkter. Siden sommeren 2022 optræder bookmaker-en SuperSport som titelsponsor for alle tre øverste ligaer, hvilket også markerede en administrativ omdøbning, hvor Prva HNL officielt afløstes af den kortere betegnelse HNL.
Klubbernes sammensætning og historik
Grundlæggere og kontinuitet
Tolv klubber var med til at sparke ligaen i gang i 1992. Af disse har fire – Dinamo Zagreb, Hajduk Split, Osijek og Rijeka – aldrig forladt det bedste selskab. De øvrige otte (bl.a. Cibalia, NK Zagreb og NK Inker Zaprešić) har enten oplevet nedrykning eller befinder sig i dag på lavere niveau.
Nuværende deltagerantal
Siden 2013-14-udgaven har ligaen været fastlåst på ti klubber. Eksempelvis talte sæsonerne 2021-22 og 2025-26 hver især ti hold, hvoraf halvdelen – Dinamo Zagreb, Hajduk Split, Lokomotiva, Osijek og Rijeka – også har erfaring fra den tidligere jugoslaviske Første Liga. Denne historiske forbindelse til en stærkere, multinational liga har givet de nævnte klubber en kulturarv og en fanskare, som fortsat præger den kroatiske fodbolds offentlige interesse.
Bemærkninger om navneskift
- Dinamo Zagreb blev i juni 1991 til HAŠK Građanski og i februar 1993 til Croatia Zagreb. Fem mesterskaber blev hentet under navnet Croatia Zagreb, hvorefter klubben i februar 2000 vende tilbage til Dinamo-navnet.
- Slaven Belupo fra Koprivnica hed indtil 1992 blot Slaven. Fra 1992 til 1994 gik klubben under navnet Slaven Bilokalnik, før medicinalfirmaet Belupo indtrådte som navnesponsor. I UEFA-regi optræder klubben som Slaven Koprivnica, da sponsornavne ikke anerkendes af forbundet.
Internationale meritter og UEFA-koefficienter
Første europæiske deltagelser
Allerede før selve HNL kom på banen, havde to kroatiske hold kvalificeret sig til europæisk fodbold via den jugoslaviske sæson 1990-91: HAŠK Građanski fik billet til UEFA Cuppen 1991-92 som sølvvinder i ligaen, mens Hajduk Split sejrede i den jugoslaviske pokal og dermed sikrede sig deltagelse i Cup Winners' Cup 1991-92. Begge måtte, på grund af kamphandlingerne i hjemlandet, spille deres ”hjemmekampe” i Østrig.
Otte gruppespil i UEFA Champions League
HNL-klubber har i alt otte gange optrådt i Champions Leagues gruppespil:
- 1994-95: Hajduk Split slog Legia Warszawa ud, blev toer i gruppen bag Benfica og røg i kvartfinalen mod Ajax.
- 1998-99: Croatia Zagreb eliminerede Celtic, endte to’er efter Olympiacos, men gik ikke videre da formatet kun gav avancement til gruppevinderne og to bedste toere.
- 1999-2000: Croatia Zagreb kvalificerede sig igen, men sluttede sidst i en gruppe med Manchester United, Marseille og Sturm Graz.
- 2011-12: Dinamo Zagreb klarede tre kvalifikationsrunder og havnede i en svær gruppe med Real Madrid, Lyon og Ajax.
- 2012-13: Dinamo Zagreb gentog kunststykket og mødte Dynamo Kyiv, Paris Saint-Germain og Porto.
- 2015-16: Dinamo Zagreb opnåede en bemærkelsesværdig 2-1-sejr over Arsenal i gruppespillet.
- 2016-17: Endnu et gruppespil for Dinamo Zagreb, dog uden at avancere.
- 2019-20: Dinamo Zagreb endte som nummer fire i en pulje bestående af Manchester City, Atalanta og Shakhtar Donetsk; blandt højdepunkterne var en 4-0-sejr over Atalanta.
UEFA-rangeringer
På forbundsplan rangerede UEFA den kroatiske liga som nummer 17 i Europa efter sæsonen 2014-15 og som nummer 20 i 2020-tabellen med en koefficient på 24,875. Disse placeringer udløser fire europæiske pladser: én til Champions League-kvalifikationen og tre til de forskellige Europa League-kvalifikationsrunder. På klubplan er Dinamo Zagreb langt den højest placerede kroatiske klub med en 48. plads i 2020 og en 34. plads i 2022 i UEFA’s klubkoefficient.
Tv-rettigheder og mediedækning
Frem til 2008 viste kroatisk tv traditionelt kun rundens storkamp. I sæsonen 2008-09 introducerede HRT programmet Volim Nogomet i samarbejde med T-Com, hvor fem kampe søndag eftermiddag samt en sen kamp kl. 20:15 blev transmitteret. Ordningen blev dog mødt med utilfredshed fra klubberne, som ønskede kampene flyttet til lørdag aften. Det førte til ændringer den følgende sæson, men midtvejs blev projektet skrottet, og man vendte tilbage til én kamp pr. runde.
I november 2010 overtog Digitel Komunikacije rettighederne for fem år. Efter forhandlinger sikrede T-Hrvatski Telekom sig distributionen via Arenasport – et kabelnetværk med fem kanaler, som viste alle kampe live. Siden sæsonen 2022-23 har kampene været tilgængelige på operatørens egen MAX Sport-tjeneste, mens HRT igen sender én kamp om ugen, typisk søndag kl. 15.00. I nabolandene transmitterer Arena Sport fortsat ligaen, og fra januar 2025 viser Hajduk Split alle egne hjemmekampe på klubbens kanal, Hajduk Digital TV.
Tilskuertal og stadionoplevelse
Der foreligger ingen fulde, sæsonopdelte officielle nøgletal for gennemsnitligt stadionbesøg i hele ligaens historie. Historiske meldinger indikerer dog et generelt udsving, hvor de store derbyopgør mellem Dinamo Zagreb og Hajduk Split tiltrækker de højeste tal, mens flere mindre klubber har haft perioder med forholdsvis lave fremmøder. Den manglende systematiske offentliggørelse gør det vanskeligt at drage statisk sikre konklusioner om publikumsudviklingen over tid.
Mesterskaber og klubpræstationer
Dinamo Zagreb er den mest vindende klub i ligaens historie. Ifølge opgørelsen frem til 2021 står hovedstadsklubben noteret for 22 kroatiske mesterskaber, mens en nyere opdatering frem mod 2025 nævner 25 titler. Hajduk Split har i samme periode erobret seks kroatiske guldmedaljer, hvilket kommer oven i ni jugoslaviske triumfer fra før 1991.
På trods af Dinamo Zagrebs dominans har ligaen set flere bemærkelsesværdige udfald, hvor eksempelvis NK Zagreb, Rijeka og Osijek har spillet afgørende roller i medaljestriden. Turneringens historik viser desuden perioder med regionel spredning af succes, idet både det nordlige, midterste og sydlige Kroatien har produceret tophold.
Topscorere og individuelle rekorder
Prisen som årets topscorer uddeles efter hver sæson og har frem til nu haft 19 (vietnamesisk kilde) til 26 (engelsk kilde) forskellige vindere. Fem spillere har vundet titlen to gange: Goran Vlaović, Robert Špehar, Igor Cvitanović, Tomislav Šokota og Ivica Olić.
Rekorden for flest ligamål tilhørte i mange år Dinamo-legenden Igor Cvitanović, som nåede 126 scoringer. Den 14. april 2012 blev han overhalet af Davor Vugrinec, der sluttede karrieren i 2015 med 146 mål. Tre andre – Joško Popović, Miljenko Mumlek og Ivan Krstanović – har krydset den magiske grænse på 100 mål.
Eduardo da Silva indehaver ligarekorden for flest mål i en enkelt sæson med 34 scoringer for Dinamo Zagreb i 2006-07. Det højeste antal mål af en spiller i en ligakamp er seks, sat af Marijo Dodik. Dinamo Zagreb passerede som første klub 1.000 ligamål, da brasilianeren Etto scorede mod NK Zagreb i 2005-06. Ligahistoriens mest målrige kamp er Dinamo Zagrebs 10-1 over NK Pazinka fra 12. december 1993.
Hædersbevisninger og awards
Tre priser markerer sæsonens bedste præstationer:
- Sportske novosti Yellow Shirt: Tildeles af sportsavisen Sportske novosti på baggrund af journalisternes stemmer.
- Prva HNL-spiller af året (Tportal): Udpeges af anførerne i ligaens klubber i samarbejde med nyhedssitet Tportal.
- Football Oscar: Uddeles af spillerforeningen og ligaens cheftrænere.
Økonomiske og organisatoriske perspektiver
Sponsor- og tv-aftaler har været afgørende for ligaens finansielle stabilitet. Den langstrakte relation til T-Hrvatski Telekom har sikret kontinuerlig dækning, mens bettingpartneren SuperSport tilfører nye, betydelige midler. Samtidig bidrager Europa-deltagelse – særligt for Dinamo Zagreb – med præmieindtægter, som skaber økonomiske skævheder internt i ligaen, men også højere international profil.
Fra et organisatorisk synspunkt arbejder HNS videre med et 10-holdsformat, der afvikles over 36 kampe. Dette setup giver en forudsigelig kalender, mindsker udgifterne til rejser og øger de indbyrdes rivalopgør, hvilket anses for kommercielt attraktivt.
Afsluttende bemærkninger
HNL repræsenterer i dag en liga, der i europæisk sammenhæng rangerer midt i feltet, men som på spillerudviklingssiden ofte leverer talenter til større ligaer. Historisk balancerer turneringen mellem stærk regional identitet, kommercielle udfordringer og kontinuerlige tilpasninger af format og struktur. Ligahistorien viser også, at ekstern politisk og økonomisk turbulens kan accelerere forandringer, som det sås ved etableringen i 1992 og igen ved strukturændringen i 2022-23.
Om fremtiden vil byde på yderligere ændringer i deltagerantal eller turneringsmodel afhænger af indtægtsstrømme, UEFA-koefficienter og klubbernes økonomiske bæredygtighed. Uanset udfald står HNL som et centralt omdrejningspunkt for kroatisk elitesport og et kontinuerligt udstillingsvindue for landets bedste fodboldspillere.