Rijeka

Rijeka Kampe

Her kan du se kampprogrammet for Rijeka i år.

RijekaKommende Kampe

Runde 1

3. Aug 18:45

Stadion HNK Rijeka

Rijeka

vs.

Slaven Belupo

16:45

Dommer: Igor Pajač

Runde 2

9. Aug 21:00

Opus Arena

NK Osijek

vs.

Rijeka

19:00

Dommer: -

Runde 3

16. Aug 21:00

Stadion HNK Rijeka

Rijeka

vs.

Dinamo Zagreb

19:00

Dommer: -

Runde 4

23. Aug 17:00

Kantrida

Rijeka

vs.

NK Varaždin

15:00

Dommer: -

Runde 5

30. Aug 17:00

POLJUD

Hajduk Split

vs.

Rijeka

15:00

Dommer: -

Runde 6

13. Sep 17:00

Kantrida

Rijeka

vs.

Lokomotiva Zagreb

15:00

Dommer: -

Runde 7

20. Sep 17:00

Stadion Cibalia

NK Vukovar 91

vs.

Rijeka

15:00

Dommer: -

Runde 8

27. Sep 17:00

Kantrida

Rijeka

vs.

Istra 1961

15:00

Dommer: -

Runde 9

4. Oct 17:00

HNK Gorica

vs.

Rijeka

15:00

Dommer: -

Runde 10

18. Oct 17:00

Slaven Belupo

vs.

Rijeka

15:00

Dommer: -

Runde 11

25. Oct 17:00

Kantrida

Rijeka

vs.

NK Osijek

15:00

Dommer: -

Runde 12

1. Nov 18:00

Maksimir

Dinamo Zagreb

vs.

Rijeka

16:00

Dommer: -

Runde 13

8. Nov 18:00

NK Varaždin

vs.

Rijeka

16:00

Dommer: -

Runde 14

22. Nov 18:00

Kantrida

Rijeka

vs.

Hajduk Split

16:00

Dommer: -

Runde 15

29. Nov 18:00

Maksimir

Lokomotiva Zagreb

vs.

Rijeka

16:00

Dommer: -

Runde 16

6. Dec 18:00

Kantrida

Rijeka

vs.

NK Vukovar 91

16:00

Dommer: -

Runde 17

13. Dec 18:00

Stadion Aldo Drosina

Istra 1961

vs.

Rijeka

16:00

Dommer: -

Runde 18

20. Dec 18:00

Kantrida

Rijeka

vs.

HNK Gorica

16:00

Dommer: -

Runde 19

24. Jan 18:00

Kantrida

Rijeka

vs.

Slaven Belupo

16:00

Dommer: -

Runde 20

31. Jan 18:00

Gradski vrt

NK Osijek

vs.

Rijeka

16:00

Dommer: -

Runde 21

7. Feb 18:00

Kantrida

Rijeka

vs.

Dinamo Zagreb

16:00

Dommer: -

Runde 22

14. Feb 18:00

Kantrida

Rijeka

vs.

NK Varaždin

16:00

Dommer: -

Runde 23

21. Feb 18:00

POLJUD

Hajduk Split

vs.

Rijeka

16:00

Dommer: -

Runde 24

28. Feb 18:00

Kantrida

Rijeka

vs.

Lokomotiva Zagreb

16:00

Dommer: -

Runde 25

7. Mar 17:00

Gradski Stadion

NK Vukovar 91

vs.

Rijeka

15:00

Dommer: -

Runde 26

14. Mar 18:00

Kantrida

Rijeka

vs.

Istra 1961

16:00

Dommer: -

Runde 27

21. Mar 18:00

HNK Gorica

vs.

Rijeka

16:00

Dommer: -

Runde 28

4. Apr 17:00

Slaven Belupo

vs.

Rijeka

15:00

Dommer: -

Runde 29

11. Apr 17:00

Kantrida

Rijeka

vs.

NK Osijek

15:00

Dommer: -

Runde 30

18. Apr 17:00

Maksimir

Dinamo Zagreb

vs.

Rijeka

15:00

Dommer: -

Runde 31

22. Apr 17:00

NK Varaždin

vs.

Rijeka

15:00

Dommer: -

Runde 32

25. Apr 17:00

Kantrida

Rijeka

vs.

Hajduk Split

15:00

Dommer: -

Runde 33

2. May 17:00

Maksimir

Lokomotiva Zagreb

vs.

Rijeka

15:00

Dommer: -

Runde 34

9. May 17:00

Kantrida

Rijeka

vs.

NK Vukovar 91

15:00

Dommer: -

Runde 35

16. May 17:00

Stadion Aldo Drosina

Istra 1961

vs.

Rijeka

15:00

Dommer: -

Runde 36

23. May 17:00

Kantrida

Rijeka

vs.

HNK Gorica

15:00

Dommer: -

Rijeka Stillinger

Her kan du se Rijekas HNL stilling. Rijeka ligger lige nu på 7 plads i HNL stillingen.

#	Hold	K	V	U	T	+	−	±	P	Form
1	Dinamo Zagreb	0	0	0	0	0	0	0	0
2	HNK Gorica	0	0	0	0	0	0	0	0
3	Hajduk Split	0	0	0	0	0	0	0	0
4	Istra 1961	0	0	0	0	0	0	0	0
5	Lokomotiva Zagreb	0	0	0	0	0	0	0	0
6	NK Osijek	0	0	0	0	0	0	0	0
7	Rijeka	0	0	0	0	0	0	0	0
8	Slaven Belupo	0	0	0	0	0	0	0	0
9	NK Varaždin	0	0	0	0	0	0	0	0
10	NK Vukovar 91	0	0	0	0	0	0	0	0

Rijeka Spillere sæsonen 25/26

Her er alle 32 spillere på Rijekas hold i 25/26, til både HNL og andre turneringer som Rijeka er med i:

Niko Vučetić

Goalkeeper

Trøje #12

Martin Zlomislić

Goalkeeper

Trøje #13

Vito Kovač

Goalkeeper

Trøje #33

Aleksa Todorović

Goalkeeper

Trøje #99

J. Lasickas

Defender

Trøje #0

Lovro Kitin

Defender

Trøje #2

Mile Škorić

Defender

Trøje #5

Stjepan Radeljić

Defender

Trøje #6

Jovan Manev

Defender

Trøje #15

Ante Oreč

Defender

Trøje #22

Mladen Devetak

Defender

Trøje #34

Ante Majstorović

Defender

Trøje #45

Anel Husić

Defender

Trøje #51

Petar Raguž

Defender

Trøje #55

Niko Janković

Midfielder

Trøje #4

Merveil Ndockyt

Midfielder

Trøje #8

Dejan Petrovič

Midfielder

Trøje #8

Toni Fruk

Midfielder

Trøje #10

Amer Gojak

Midfielder

Trøje #14

Nikola Medojević

Midfielder

Trøje #16

Tiago Dantas

Midfielder

Trøje #20

Silvio Ilinković

Midfielder

Trøje #21

Rajan Žlibanović

Midfielder

Trøje #23

Šimun Butić

Midfielder

Trøje #27

Andro Babić

Midfielder

Trøje #29

Bruno Bogojević

Midfielder

Trøje #30

Ante Jurič

Attacker

Trøje #7

Duje Čop

Attacker

Trøje #9

Gabriel Rukavina

Attacker

Trøje #11

Dominik Thaqi

Attacker

Trøje #16

Dominik Dogan

Attacker

Trøje #20

Luka Menalo

Attacker

Trøje #70

Rijeka Historie og Info

HNK Rijeka er et af Adriaterhavets mest traditionsrige fodboldflagskibe, hvis rødder strækker sig tilbage til århundredskiftet, hvor passionerede idrætsfolk i den da multikulturelle havneby grundlagde Club Sportivo Olimpia. Klubben har siden skiftet navn og identitet adskillige gange i takt med de politiske strømninger, men har uafbrudt dyrket fodboldspillet fra den tidligst dokumenterede kampaktivitet i 1906 frem til i dag, og regnes derfor som det ældste stadig aktive fodboldhold i Kroatien.

I dag fremstår Rijeka som det tredje mest vindende kroatiske klubnavn – kun overgået af Dinamo Zagreb og Hajduk Split – efter at have sikret to kroatiske mesterskaber, syv pokaltitler, en supercup-triumf samt et bemærkelsesværdigt antal internationale og historiske pokaler fra den tid, hvor byen tilhørte henholdsvis Østrig-Ungarn, den Frie Stat Fiume, Kongeriget Italien og siden Jugoslavien. Hertil kommer en markant europæisk historik med sejre over blandt andre Real Madrid, AC Milan og VfB Stuttgart.

Klubbens hjemsted er i disse år Stadion Rujevica, der fungerer som midlertidig base, mens en ny, moderne udgave af det ikoniske Kantrida-anlæg planlægges opført på samme dramatiske klippegrund mellem hav og stejle kalkstensvægge. På lægterne samler Rijeka folkelig opbakning fra den karismatiske ultras-fraktion Armada, der siden 1987 har givet stadionoplevelsen en intens og farverig atmosfære. Nedenfor følger en dybdegående encyklopædisk gennemgang af alle væsentlige aspekter af klubben.

Historisk udvikling

Fra Olimpia til Fiumana (1904-1926)

21. april 1904 stiftede brødrene Mitrovich sammen med Antonio Marchich, Aristodemo Susmel, Agesilao Satti og Carlo Colussi den tværkulturelle sportsklub Club Sportivo Olimpia. Selve fodboldsektionen trådte for alvor ind på scenen 25. november 1906 – en dato historikere anerkender som klubbens officielle fødselsdag på det grønne græs. I et Rijeka, hvor klubber ofte repræsenterede bestemte etniske grupper, valgte Olimpia bevidst en inkluderende linje og sammenbragte italienske, kroatiske, ungarske og tyske spillere. Holdet spillede oprindeligt i sort-hvidt, men skiftede op igennem 1910’erne gradvist til helhvide dragter.

På den lokale fodboldscene stod arbejderklubbens aflægger C.S. Gloria hurtigt frem som arvefjende, og rivaliseringen kulminerede i 1920’erne. Stadig under navnet Olympia opnåede klubben sine første større resultater med mesterskaber i både den lille Frie Stat Fiume (1921) og i turneringer i Juliske Krajina og Nordøst-Italien.

Mussolinis samling – U.S. Fiumana (1926-1943)

Efter byens annektering til Italien blev Olimpia og Gloria i 1926 tvunget sammen under fascistisk sportslovgivning og omdøbt til Unione Sportiva Fiumana. Allerede i 1928 hentede man Coppa Federale, og i den efterfølgende sæson fik det nyrenoverede Kantrida-stadion besøg af storklubber som Ambrosiana-Inter, Juventus og Napoli, idet Fiumana kvalificerede sig til Serie A. Økonomiske realiteter gjorde det imidlertid vanskeligt at fastholde profilerne, og klubben pendlede gennem 1930’erne mellem næst- og tredjebedste italienske række, inden en førsteplads i Serie C 1940/41 gav ny sportslig optimisme.

Krig, genopbygning og Kvarner-æraen (1943-1954)

Slutfasen af Anden Verdenskrig bragte store omvæltninger. En gruppe spillere sluttede sig til de jugoslaviske partisaner, mens andre havnede i tyske koncentrationslejre. Efter befrielsen genoptog holdet aktiviteten som Rappresentativa Sindacale Fiumana og besejrede blandt andre Dinamo Zagreb 4-2 i en række venskabskampe. Da de nye jugoslaviske myndigheder ønskede en mindre italiensk klingende identitet, omdøbtes klubben i 1946 til det to-sprogede S.C.F. Quarnero – Sportsko Društvo Kvarner på kroatisk – og indtrådte som repræsentant for Zone B i den første efterkrigsliga.

Politisk pres fortsatte: I 1948 fjernede man de fleste multisports-sektioner, og navnet kortedes til S.C. Quarnero / N.K. Kvarner. De sportslige resultater var varierende, påvirket af den store befolkningseksodus fra Rijeka. Først 2. juli 1954, under høj spænding omkring den såkaldte Trieste-krise, antog klubben sit nuværende geografisk neutrale navn N.K. Rijeka.

Jugoslavisk storhed og pokaltriumfer (1954-1991)

Rijeka etablerede sig i 1958 i den jugoslaviske 1. liga og forblev her elleve år i træk, inden nedrykning i 1969. Mellom 1974 og 1991 var klubben igen fast topniveauhold. De største meritter kom i pokalturneringen: back-to-back triumfer i Kup Maršala Tita 1977/78 og 1978/79 samt en finaleplads i 1986/87. I ligaen var fjerdepladsen i 1983/84, blot to point fra guldet, det bedste resultat, og Rijeka stod flere gange som højest placerede kroatiske klub i den jugoslaviske struktur.

Kroatisk æra og de to mesterskaber (1991-i dag)

Efter selvstændigheden blev Rijeka en ufravigelig del af den kroatiske 1. HNL. Klubben skiftede officielt betegnelse til HNK Rijeka i 1995. Siden har man kunnet fremvise en imponerende stabilitet: aldrig rykket ned, otte sølvplaceringer og – mest markant – to nationale mesterskabstitler i 2016/17 og 2024/25.

Mesterskabet i 2017 blev sikret på Stadion Rujevica mod Cibalia og fuldendtes kort efter med pokalsejr, hvilket gav klubbens første ”double”. I 2024/25 gentog man bedriften. En dramatisk dommerfejl kostede ellers potentiale for et endnu tidligere guld i 1998/99, hvor et korrekt scoring mod Osijek fejlagtigt blev annulleret for offside.

Privatisering og ejerskab

I januar 2012 indskød den italienske entreprenør Gabriele Volpi kapital og erhvervede 70 % af aktierne via Stichting Social Sport. Bykommunen beholdt 30 %. Fem år senere solgte fonden aktieposten til London-baserede Teanna Limited, kontrolleret af den daværende klubpræsident Damir Mišković, som fortsat leder foretagendet.

Identitet og kultur

Historiske klubnavne

Klubfarver og dragt

I pionertiden spillede Olimpia i sort og hvid. Under Quarnero-perioden skiftede farverne hyppigt afhængigt af materialetilgængelighed, men siden en kamp i Šibenik i sæsonen 1957/58 har helhvidt sat dagsordenen og er i dag Rijeka-brandets signatur. Siden sæsonen 2014/15 leveres trøjerne af den tyske producent Jako, og personlige spiller-navne pryder ryggen.

Mascot og symbolik

Maskotten er en pešekan – en lokal betegnelse for haj – som refererer til både Adriaterhavet og holdets aggressivitet på banen.

Stadioner

Kantrida – et stadion mellem klipper og hav

Det nuværende historiske stadion Kantrida blev oprindeligt anlagt i et nedlagt stenbrud i 1913 af Sušak-klubben Victoria. Beliggenheden – presset ind mellem dramatiske kalkstensvægge og Adriaterhavet blot få meter væk – har gennem årtierne givet anlægget ikonisk status. CNN udpegede i 2011 Kantrida som et af verdens syv mest spektakulære fodboldstadioner.

Anlægget blev løbende moderniseret: græstørv i 1950’erne, nye betontribuner i 1960’erne og højere hjørnesektioner i 1970’erne. På grund af planerne om en fuldstændig nyopbygning har førsteholdet dog siden august 2015 spillet sine hjemmekampe andetsteds.

Rujevica – den midlertidige hjemmebane

Stadion Rujevica, åbnet 2015, rummer 8 279 siddepladser og fungerer som del af et større trænings- og uddannelseskompleks. På sigt er det planen, at Rujevica skal blive ren træningscampus, når det nye Kantrida står færdigt.

Fremtidens Kantrida-projekt

Projektet har i længere tid afventet finansiering, men i december 2023 blev en revideret plan offentliggjort: Et UEFA kategori 4-stadion med 12 000-14 000 pladser, drejet 90 grader i forhold til det gamle baneforløb, kombineret med et kommercielt kompleks, herunder hotel og tre beboelsestårne. Den samlede investering forventes at overstige € 100 millioner.

Meritter og titler

Indenlandske triumfer

Internationale og øvrige trofæer

• Balkansk Cup: vinder 1978, finalist 1980
• Mitropa Cup: tredjeplads 1986
• Atlantic Cup: vinder 2017

Ungdomstitler

Rijeka lægger stor vægt på talentudvikling, hvilket afspejles i disse landspokaler:

• Juniormesterskab Kroatien: 1992, 1995/96, 2013/14
• Kadetterpokalen: 1993/94
• Juniorpokalen: 1992, 1996/97, 2006/07, 2021/22

Europæiske eventyr

Højdepunkter

Rijeka har deltaget i UEFA-turneringer 24 gange, heraf tolv sæsoner i træk siden 2013/14. Kvartfinalen i Cup Winners’ Cup 1979/80 mod Juventus (0-0 hjemme, 0-2 ude) står som det bedste resultat, mens en 3-1-sejr over Real Madrid i UEFA Cup 1984/85 og 2-0-triumfen over AC Milan i Europa League 2017/18 er klubkultens mest omtalte enkeltkampe.

Statistiske topnoteringer i Europa

• Flest europæiske kampe: Zoran Kvržić & Ivan Tomečak – 38 optrædener
• Flest europæiske mål: Andrej Kramarić – 8 mål

Spillere og profiler

Topscorere og markante sæsoner

• Milan Radović – 26 mål i Jugoslavisk 1. liga 1980/81 (ligaens topscorer)
• Tomislav Erceg – 17 mål, topscorer i 1. HNL 2004/05
• Leon Benko – topscorer i 1. HNL 2012/13

Rekordhandel

I januar 2015 solgte Rijeka stjernespidsen Andrej Kramarić til Leicester City for £ 9,7 millioner – den højeste transfersum modtaget af klubben til dato.

Udpeget All-Time XI (Lazzarich-undersøgelse 2005-07)

1. Jantoljak
2. Milevoj
3. Hrstić
4. Radaković
5. Radin
6. Juričić
7. Lukarić
8. Gračan
9. Osojnak
10. Naumović
11. Desnica

Bedste hold 2010-2020 (fanafstemning)

Formation 4-2-3-1: Prskalo – Ristovski, Župarić, Mitrović, Zuta – Kreilach, Moisés – Vešović, Andrijašević, Sharbini – Kramarić. Træner: Matjaž Kek.

Trænere, ledelse og struktur

Klubben har gennemløbet adskillige trænerskift siden grundlæggelsen. Blandt de mest succesfulde figurer er Branko Stanković (cupvinder 1978, 1979) og Matjaž Kek, der styrede holdet til mesterskab og double i 2017. Det organisatoriske hierarki toppes af præsident Damir Mišković, hvis virksomhed Teanna Limited kontrollerer majoriteten af aktierne.

Supportere og rivalisering

Armada – passionens hav

Organiserede tilhængere kan spores tilbage til gruppen Uscocchi (1926), men nutidens ultras bærer navnet Armada, skabt i 1987 af en flok unge fans på taget af stormagasinet ”Rijeka”. Armada fylder både Rujevica og udebanesektioner med tifoer, flag og pyroteknik. Til sæsonen 2024/25 havde klubben over 4 600 sæsonkortholdere og 16 500 registrerede medlemmer.

Vigtigste derbyer

• Adriaterhavets derby: Hajduk Split. Duellerne daterer fra 1946 og er de mest emotionelt ladede.
• Hovedstadsdueller: Dinamo Zagreb, præget af kamp om mesterskaber siden 1990’erne.
• Istrien-derbyet: Istra Pula. Rødder fra møderne mellem Fiumana og Grion Pola i 1920’erne.
• Byderbyet: Orijent. Lokalopgør med rødder i Olimpia-Gloria kontra Victoria/Orijent-konkurrencen.

Talentudvikling og samfundsforankring

Siden 1953 har klubben arrangeret ungdomsturneringen Kvarnerska rivijera hver juni, som regnes blandt de ældste U-19-stævner i Europa. I 1979 modtog Rijeka den kroatiske fodboldunions pris Trofej podmlatka for eksemplarisk arbejde med ungdomssektoren.

Rekorder og kuriositeter

Pointrekord i Jugoslavisk 2. liga

I begyndelsen af 1970’erne satte Rijeka en endnu ubesejret rekord for højeste pointprocent i den daværende fire-delte andendivision – et resultat af fire afdelingsmesterskaber på fem sæsoner og blot tre nederlag i de år, hvor oprykningen blev sikret.

Uafbrudt topfodbold siden 1974

Sammen med Dinamo Zagreb, Hajduk Split og Osijek er Rijeka blandt de få kroatiske klubber, der aldrig er rykket ud af landets øverste række siden selvstændigheden – et vidnesbyrd om vedvarende sportslig og organisatorisk styrke.

Fremtidsperspektiver

Med to dobbelte titler i bagagen, en moderniseret infrastruktur under opsejling og fortsat satsning på talentudvikling placerer Rijeka sig solidt som udfordrer til de etablerede kræfter i kroatisk og regional fodbold. Realiseringen af det nye Kantrida-projekt vil – sammen med Armadaens utrættelige støtte – udgøre fundamentet for klubbens næste epoke, hvor ambitionen er at kombinere national dominans med tilbagevendende europæiske gruppespil.

Litteratur

• Marinko Lazzarich: Kantrida bijelih snova, Rijeka 2008.
• Rijeka bijelih snova, Rijeka 2020.

Eksterne henvisninger

• Officiel hjemmeside (hr/eng)
• Armada Rijeka (arkiveret)
• Klubprofil på UEFA.com