Bruger Kroatien euro, og hvor hæver man billigst kontanter?
Måske har du allerede booket flybilletterne til Zagreb eller sikret dig plads på tribunen i Split - men har du styr på, hvilke sedler du skal have i lommen, når du bestiller din første kava?
Siden 1. januar 2023 har kunas haft selskab af euroen som Kroatiens officielle valuta, men der er stadig masser af faldgruber, der kan koste dig unødige gebyrer. Hvilke automater flår dig for skjulte omkostninger? Hvordan undgår du den berygtede Dynamic Currency Conversion? Og er dit danske betalingskort overhovedet det smarteste valg til stadionpølser, ø-hop og caféregningen på Riva-promenaden?
I denne guide får du:
- Det korte svar på, om og hvordan Kroatien bruger euroen i 2025
- Tips til at vælge mellem kortbetaling og kontanter i praksis
- En trin-for-trin-vejledning til billigste kontanthævning - og automaterne du bør løbe langt væk fra
- Et overblik over danske bankgebyrer, fintech-løsninger og sikkerhedsråd, så du kan bruge pengene på fodbold og feriesjov i stedet for dyre valutakurser
Læn dig tilbage - vi sørger for, at du kun skal bekymre dig om, hvorvidt dommeren giver modrićerne (og dommerne!) det gule kort, og ikke om du får røde tal på kontoudtoget.
Bruger Kroatien euro? Sådan er reglerne i 2025
Kroatien afsluttede overgangen til euroen den 1. januar 2023, hvor den tidligere valuta, kuna (HRK), officielt blev udfaset. Den faste konverteringskurs var 1 € = 7,53450 HRK, og i hele 2023 blev priser vist dobbelt - både i euro og kuna - for at hjælpe forbrugerne. Fra 2025 vil du udelukkende møde priser i euro, og de fleste kortterminaler, billetautomater og parkeringsautomater accepterer naturligvis den fælles valuta uden problemer.
For rejsende betyder introduktionen af euro, at veksling hjemmefra er overflødig, og at betaling med internationale debit- og kreditkort (Visa, Mastercard m.fl.) nu er lige så gnidningsfri som i resten af eurozonen. Du slipper for kursrisikoen på selve rejsen, og når du sammenligner priser - hvad enten det gælder en kop kaffe i Zagreb eller en færgebillet til Hvar - kan du gøre det direkte i euro uden hovedregning.
Der er dog stadig situationer, hvor kontanter er praktiske: små familieejede konobas, markedsboder, boder ved nationalparker, toiletter på motorvejsrastepladser eller når du giver drikkepenge til en taxachauffør. Det er smart at have et mindre beløb (20-50 €) på dig, især på øer eller i landområder med ustabil dækning - men store bundter er unødvendige, da langt de fleste steder tager kort eller mobilbetaling (Apple Pay/Google Pay).
Ligger du stadig inde med gamle kuna? Sådan gør du:
- Mønter: Kan indløses gebyrfrit på Hrvatska narodna banka frem til 31. december 2025. Private banker og postkontorer stoppede den service ved udgangen af 2023.
- Sedler: Kan veksles på ubestemt tid hos den kroatiske nationalbank - helt uden tidsfrist eller gebyr. Du kan også sende sedlerne med anbefalet post, hvis du ikke selv kommer forbi Zagreb.
- Danske løsninger: Enkelte danske banker har kortvarigt taget sedler ind til indsendelse, men den sikreste (og ofte billigste) metode er at sende direkte til nationalbanken i Zagreb, fx i forbindelse med din næste ferie.
Kort eller kontanter: Sådan betaler du smartest i Kroatien
Kort er kongen i Kroatien: De fleste butikker, restauranter, hoteller og tankstationer accepterer i dag både Visa og Mastercard, og næsten alle terminaler er kontaktløse. Har du sat dit kort op i Apple Pay eller Google Pay, kan du typisk bare “tappe” telefonen eller uret på terminalen - også selv om beløbet overstiger 350 kuna-grænsen fra gamle dage, eftersom PIN-kravet i dag alene styres af kortudstederen. American Express og Diners ses sjældnere, så medbring altid et internationalt Visa/Mastercard som backup.
Her er kontanter stadig konge: Uden for de større byer og turistmagneterne kan du støde på forretninger, der kun tager kontanter - især på øerne, i små caféer, på markeder og hos private udlejere. Som tommelfingerregel bør du have et mindre beløb (50-100 €) i sedler og mønter til:
- Friske varer på det lokale grønt- eller fiskemarked
- Småstrande og strandbarer uden fast strøm- eller internetforbindelse
- Parkering i landlige områder, hvor automaten kun sluger mønter
- Drikkepenge til taxachauffører, guider og tjenere
Undgå dyre overraskelser ved kassen: Når terminalen tilbyder DCC (Dynamic Currency Conversion) - altså at trække beløbet i danske kroner - så vælg altid Nej og betal i EUR. Vælger du DCC, mister du typisk 3-8 % i dårligere kurs plus eventuelle kortgebyrer. Tjek altid skærmen, før du godkender, og be’ ekspedienten om at “charge in euro” hvis de vælger forkert. Dermed får du den officielle Mastercard/Visa-kurs, som næsten altid er billigere end butikkens egen.
Hævning af kontanter: Hvor er det billigst – og hvilke automater skal du vælge?
Vil du hæve billigst muligt, skal du altid sigte efter en bankejet hæveautomat. De står typisk ved filialerne, i større supermarkeder og på hovedgaderne og bærer tydelige logoer fra banken. De mest udbredte kroatiske banker er:
- Zagrebačka banka (ZABA)
- Privredna banka Zagreb (PBZ)
- Erste & Steiermärkische Bank
- OTP banka
- Raiffeisenbank (RBA)
- Addiko Bank, Hrvatska poštanska banka (HPB) m.fl.
Undgå så vidt muligt uafhængige operatører som Euronet, ATM Hrvatska og lignende. De lokker ofte med strategisk placering i turistområder, men tager højere hævegebyrer (op til 5 €) og tilbyder en dårligere vekselkurs. Du genkender dem ved manglende banklogo, kraftige reklamefarver (ofte gule/blå), et stort ATM
-skilt og små linjer om independent operator
på skærmen.
Når du står ved automaten, skal du især passe på DCC - Dynamic Currency Conversion. Får du valget mellem at blive debiteret i DKK eller EUR, så vælg altid EUR (uden omregning). Følg typisk denne rækkefølge for at slippe billigst:
- Indtast beløbet (hæv hellere 150-200 € ad gangen end 4×50 €).
- Læs gebyrskærmen; er der uventede afgifter, tryk
Annuller
og find en anden automat. - Når DCC-tilbuddet vises, vælg
Proceed without conversion
/Charge in EUR
. - Gem kvitteringen til senere kontrol af kurs og gebyrer.
For at minimere omkostningerne gælder få, enkle tommelfingerregler: Hæv færre gange i større beløb, brug så vidt muligt bankautomater i dagtimerne (lavere risiko for skimming), dæk PIN-tastaturet, og tjek straks din netbank for korrekt beløb. Skulle automaten kræve et uventet tillægsgebyr, annuller transaktionen - der står næsten altid en billigere bankautomat mindre end fem minutters gang væk.
Gebyrer, valutakurser og praktiske råd til danske rejsende
De fleste danske banker tager både et fast hævegebyr og et valutakurstillæg, når du bruger dit almindelige Visa- eller Mastercard i en kroatisk hæveautomat eller butik. Det faste gebyr ligger typisk på 30-50 kr. pr. hævning, mens valutakurstillægget oftest er 1,50-2,00 % af beløbet. Da de to gebyrtyper lægges oven i hinanden, koster en kontanthævning på f.eks. 1.000 € hurtigt 150-200 kr. i rene omkostninger, før den kroatiske automat har taget sit eget gebyr. Vurder selv med tabellen nedenfor, men tjek altid de aktuelle priser i netbanken:
| Bank | Hævegebyr i udlandet | Valutakurstillæg |
|---|---|---|
| Danske Bank | 30 kr. | 1,75 % |
| Nordea | 40 kr. | 1,80 % |
| Jyske Bank | 50 kr. | 1,50 % |
| Sydbank | 0 kr.* | 2,00 % |
Fintech-kort som Revolut, Wise eller Monese kan derfor hurtigt spare dig penge. De giver ofte (1) en interbank-kurs uden tillæg på hverdage, (2) en gratis hævegrænse på 200-800 € pr. måned og (3) ingen faste hævegebyrer. Der er dog et par hager: I weekenden lægger de fleste 0,5-2 % oven i kursen, og overskrider du den månedlige gratis grænse, betaler du typisk 2 %. Hav derfor flere kort med, top op hjemmefra via bankoverførsel (ikke kreditkort), og husk at vælge “Debet i EUR” på selve automaten, så du ikke bliver fanget af DCC.
Selve hæveautomaten har som regel en daglig grænse på 400-500 € (kan variere mellem Zagrebačka og PBZ), mens din danske bank ofte sætter sit eget loft på 15-25.000 kr. i døgnet. Du minimerer samlede gebyrer ved at hæve færre, men større beløb - og ved at betale med kort hvor det er muligt. Kontaktløse køb under 50 € kræver normalt ikke PIN, men mange butikker lader dig hæve det beløb, hvis du ønsker det. Overvej også at skrue hævedelen af dit kort ned i netbank-appen, så svindlere højst kan tømme et lille beløb, hvis uheldet er ude.
Sikkerhed & veksling: Skimning forekommer sjældent på bankejede automater, men dæk stadig tastaturet, og afvis alle “Do you accept our conversion rate?”-skærmbilleder. Spær hurtigt kortet i mobil-appen eller ring til Nets +45 448 62929, hvis du mister det. Med kort og bankautomater i ryggen kan du stort set undgå vekselkontorer, der typisk tager 5-10 % i skjulte gebyrer. Brug kun et bureau som sidste udvej, og sammenlign altid deres kurs mod den officielle ECB-kurs (kan ses i Google eller i en valutaapp), før du siger ja.
