24. februar 2022. En grå russisk vintermorgen i Skt. Petersborg bliver TV 2-journalisten Claus Borg Reinholdt vækket af sin hustru. Hun hulker – og med få ord ændrer hun deres verden: “Rusland har lige angrebet Ukraine.”
I løbet af minutter forvandles soveværelsets mørke til et skarpt lys af chok, rædsel og spørgsmål, ingen endnu kan besvare. Den garvede Ruslandskorrespondent, der i årtier har oversat Kremls signaler til dansk tv, bryder sammen i tårer. Han troede, han kendte landet.
Det her er fortællingen om, hvordan tilliden til en hel nation krakelerede på et øjeblik – og om den kaotiske rejse, der førte Claus Borg Reinholdt fra Nevaflodens bredder til frontlinjen i Kyiv, videre til nødtvungen eksil i Danmark og ind i et nyt kapitel af sit og familiens liv.
Men hvad har det med Kroatien og fodbold at gøre? Krigens rystelser har sat gang i en dominoeffekt, der også har vendt op og ned på sportens verden: russiske klubber er smidt ud af europæiske turneringer, rejseruter ændret, spillermarkeder forskubbet – og pludselig er vores Balkan-bold uløseligt vævet ind i de samme geopolitiske tråde.
Dyk med os ned i fem kapitler, der både folder den personlige tragedie og de større linjer ud – fra taxaturen med en skamfuld russisk chauffør til påskemysteriet i Kramatorsk og den uforudsigelige fremtid for østeuropæisk fodbold. Historien begynder i et soveværelse i Skt. Petersborg – men ender med at angå os alle.
Morgenen i Skt. Petersborg: Hustruens tårer og chokket 24. februar 2022
Klokken er lidt over fem om morgenen den 24. februar 2022, da Claus Borg Reinholdt mærker sin hustru ryste ham vågen på hotelværelset i Skt. Petersborg. Hun græder ukontrollabelt, mobilen dirrer i hendes hånd med breaking-notifikationer: “Rusland har indledt en fuldskala-invasion af Ukraine.”
“Det kan ikke passe,” når han at sige, før ordene knækker midt over, og tårerne presser sig på hos dem begge. Som mangeårig kender af Rusland har Reinholdt længe registreret de voksende spændinger, men han havde troet, at Kreml – i værste fald – ville skrue yderligere op for konflikten i Luhansk og Donetsk. Idéen om missilangreb mod Kyiv, Kharkiv og andre storbyer havde han afvist som urealistisk. Nu tårner røg og ild sig op på hustruens telefon, og tilliden til hans egen dømmekraft smuldrer i realtid.
Mens de pakker en lille taske i hastigt kaos, ringer udlandschefen på TV 2: “Kan du rykke ud med det samme?” Reinholdt svarer ja, men selve afrejsen virker surrealistisk. I taxien mod Pulkovo-lufthavnen sidder parret tavse, indtil chaufføren bryder stilheden med et lavmælt: “Izviníte… jeg skammer mig.” Han tager afstand fra invasionen, ryster på hovedet og tør ikke møde dem i øjnene i bakspejlet. Den korte samtale – halvt russisk, halvt engelsk – forstærker følelsen af, at noget uopretteligt netop er sket, ikke kun mellem stater, men mellem mennesker.
I lufthavnen skilles Claus og hustruen. Han fortsætter mod grænsen til Ukraine som udsendt reporter; hun rejser tilbage til familiens lejlighed ved Nevafloden for at pakke resten af deres liv ned. Beslutningen om, at familien må forlade Rusland permanent, hænger allerede i luften. Tre måneder senere, i maj 2022, bliver det officielt: de er ikke længere velkomne. Hele husholdningen flyttes til Danmark, og et årti i Skt. Petersborg slutter brat – udløst af et opkald fyldt med tårer, der for altid vil skille ‘før’ fra ‘efter’ i Claus Borg Reinholdts liv som korrespondent.
Kilde: TV 2, 17.11.2022
Fra Ruslandskender til brudt tillid: Hvorfor Reinholdt blev taget på sengen
For Claus Borg Reinholdt var Rusland ikke blot en arbejdsplads – det var et andet hjem. Han har dækket landet on-and-off siden begyndelsen af 00’erne, talt sproget flydende og opbygget et netværk af kilder fra Murmansk til Vladivostok. Derfor ramte 24. februar 2022 som et svigt fra en nær ven. ”Jeg følte mig personligt forrådt,” har han forklaret til TV 2. I årevis havde han søgt at forstå, nu måtte han erkende, at han alligevel havde læst Kreml forkert.
Logikken i Moskva var, at Ukraine – efter Maidan-revolutionen i 2014 – langsomt, men sikkert bevægede sig mod EU og NATO. Det gjorde ondt på den russiske selvforståelse, og vrede taler fra Putin om ”brødrefolk” og ”udenlandske marionetter” blev stadigt skarpere. Det forudså Reinholdt. Hvad han ikke forudså, var beslutningen om at tvinge Ukraine på plads militært. I hans analyse var det simpelthen for risikabelt: For mange soldater ville dø, Vesten ville reagere, og den russiske økonomi kunne kollapse under sanktioner.
Dét, han troede ville blive endnu en pressionskampagne i Donbas, blev i stedet missilregn over Kyiv, Kharkiv og Odesa. Her opstod bruddet. Reinholdt beskriver, hvordan han i løbet af krigens første døgn måtte omskrive hele sit mentale landkort: ”Putin er ikke rationel i klassisk forstand. Det gør ham uforudsigelig – også for os, der har fulgt ham i årtier.”
I dag peger han på, at invasionen har haft den stik modsatte effekt af det, Kreml ønskede. Ukraine står tættere på EU og NATO end nogensinde, og den militære støtte fra Vesten er kun vokset. ”Rusland ville presse Ukraine væk fra Vesten – i stedet har de cementeret Ukraines vestlige orientering,” siger han tørt. Det er en pointe, han ofte gentager i analyser: Putins beslutning har ikke alene fremmedgjort millioner af ukrainere, men også undermineret Ruslands langsigtede strategiske position.
For Reinholdt blev krigen derfor et personligt paradigmeskifte. Hvor han før søgte nuancer i det russiske narrativ, opererer han i dag med et grundlæggende brudt tillidsforhold. Ikke fordi han er blevet antirussisk – tværtimod fastholder han respekten for de russere, der modsætter sig krigen – men fordi han har lært, at intet på Kremls bonede gulve er givet på forhånd. Når den uforudsigelige faktor kan ændre alt fra den ene dag til den anden, må analysen – og analytikeren – også ændre sig.
Jobbet kalder: Fra Skt. Petersborg til Kyiv – feltarbejde, podcast og hjemkomst
Telefonen ringer få timer efter de tårerige scener i lejligheden i Skt. Petersborg. I den anden ende er TV 2’s udlandschef, der kun stiller ét spørgsmål: “Kan du rykke til Ukraine nu?” Claus Borg Reinholdt tøver ikke. Til trods for chokket og den skælvende stemme fra få timer tidligere svarer han ja – og går i gang med at pakke feltudstyret, mens hans hustru finder børnenes pas frem.
Allerede samme døgn påbegynder han den omstændige rejse mod Kyiv: fly til Tallinn, videre til Warszawa og derfra med bil over grænsen til et Ukraine, der er ved at lukke sig om sig selv. Undervejs briefer han redaktionen i Odense om checkpoints, brændstofrationer og et informationskaos, hvor ingen endnu kender omfanget af invasionen. Da Reinholdt når frem til hovedstaden, møder han sin kollega Divya Das, der er rejst ind fra Polen, og sammen dækker de de første voldsomme døgn, hvor luftalarmerne hylede næsten uafbrudt.
Meget af det, seerne så på TV 2 Nyhederne – de forladte forstæder, improviserede tilflugtsrum i metroen og den elektriske stemning på Maidan – er siden blevet foldet yderligere ud i TV 2’s podcast “Korrespondenterne”. Her deler Reinholdt og Das anekdoter, der aldrig nåede levende billeder: journalister, der sov på hotelkorridorer for at være tæt på kælderen, en taxatur gennem en mørklagt by, hvor kun cigaretgløder afslørede civilforsvaret, og den livline det var at kunne ringe hjem via en skrattende satellittelefon. For lyttere, der vil bag kulissen, er afsnittene om Kyiv en stærk anbefaling.
Mens arbejdet i felten er hektisk, ruller konsekvenserne for familielivet. I maj 2022 meddeler de russiske migrationsmyndigheder, at familiens opholdstilladelser ikke forlænges – en kontant påmindelse om, at Reinholdts reporterkarriere nu er uønsket på russisk jord. Kort efter pakker han, hustruen og børnene deres liv i Skt. Petersborg ned i flyttekasser og vender tilbage til Danmark. Adressen skifter, men historierne fra Kyiv – og de erfaringer, der fulgte – bliver hos ham og former fortsat hans journalistik.
Kilde: TV 2 – “TV 2-korrespondent brød ud i gråd, da Putins tropper invaderede Ukraine” (17.11.2022). Lyt til Reinholdt og Divya Das i podcasten Korrespondenterne for flere detaljer fra Kyiv.
Et langt forhold til regionen: Da Tantholdt troede gækkebrevet kom fra Reinholdt
Claus Borg Reinholdt har ikke kun lært Ukraines veje og bagveje at kende siden 24. februar 2022. Allerede under de blodige måneder, der fulgte Maidan-opstanden og den russiske annektering af Krim i 2014, rejste han rundt i Østukraine som field producer for TV 2’s korrespondent Rasmus Tantholdt. De to var stationeret i byer som Slovjansk, Donetsk og det dengang stærkt omstridte Kramatorsk, hvor frontlinjen hele tiden rykkede sig, og hvor tilværelsen på hotelværelset ofte blev afbrudt af air-raid sirener og improviserede pressemøder med lokale militser.
I netop Kramatorsk udspillede der sig i påsken 2014 en lille, men sigende episode, der vidner om Reinholdts tætte tilstedeværelse i feltet. Tidligt en morgen lå der pludselig et håndskrevet gækkebrev under hotelværelsesdøren – komplet med udklippede tulipaner og de klassiske prikker i stedet for afsendernavn. Tantholdt fortalte senere til BILLED-BLADET, at han straks vendte sig mod sin faste makker: »Claus, det må være dig!« Mistanken var ikke helt grebet ud af luften; Reinholdt er kendt for et tørt ironisk gemyt, og påskesøndag midt i en krigszone lød som det perfekte tidspunkt til at lette stemningen.
Men Reinholdt nægtede hårdnakket. Der blev grinet, spekuleret og konfereret med hotelpersonalet – indtil Tantholdt modtog et opkald hjemmefra: Det var hans søn, som i al hemmelighed havde allieret sig med en værnepligtig dansk soldat på samme hotel og fået brevet smuglet ind under døren. Mysteriet blev dermed løst, som BILLED-BLADET skrev 19. april 2014.
Episoden er påskesjov på overfladen, men den dokumenterer også, at Reinholdt allerede for et årti siden befandt sig midt i konflikten – længe før Kyiv, Kharkiv og Mariupol blev hverdagsemner i europæiske stuer. Han var med til at koordinere interviewaftaler med lokale ledere, finde sikre ruter igennem separatistkontrollerede områder og oversætte både russiske og ukrainske udsagn til dansk nyhedsdækning. Den erfaring gjorde ham til en af de få danskere, der – da invasionen eskalerede i 2022 – kunne trække på næsten ti års kontinuerlig tilstedeværelse i regionen.
Selv omtaler Tantholdt i dag gækkebrevs-anekdoten som et kærkomment pusterum midt i den voldsomme frontdækning; for Reinholdt blev den snarere et tidligt bevis på, hvor uforudsigelige og menneskelige krigszoner kan være. Det er den slags oplevelser, der fortsat farver hans analyser af Ukraine og Rusland – og som giver hans senere rapporter om Putins fuldskala-invasion et dybt rodfæstet perspektiv.
Et nyt liv i Danmark – og hvorfor historien betyder noget for vores læsere
Tilværelsen i Danmark giver i dag Claus Borg Reinholdt en fysisk afstand til frontlinjerne – men mentalt er han sjældent langt væk. Både i TV-studiet og som kilde i danske medier trækker han kontinuerligt på de erfaringer, der blev mejslet ind i ham på motorvejene mellem Skt. Petersborg, Kyiv og Donbas. Krigens første måneder var én lang øvelse i at adskille sandhed fra propaganda; den disciplin er nu blevet rygraden i hans videre arbejde med Østeuropa. Når han analyserer Kremls næste træk eller Zelenskyjs kommunikationsstrategi, står erindringen om hustruens tårer 24. februar 2022 som en konstant påmindelse om konfliktens menneskelige pris.
For os på Kroatisk Fodbold er Reinholdts perspektiver mere end blot udenrigsstof:
- Turneringsstrukturer: UEFA’s og FIFA’s suspensioner af russiske klubber og landshold har skubbet hele seednings-systemet én tak ned. Det gav eksempelvis Dinamo Zagreb og Hajduk Split lettere lodtrækninger i de europæiske kvalifikationsrunder 2022/23 – og nye økonomiske muligheder.
- Rejse- og logistikmønstre: Hvor klubber tidligere fløj via Moskva eller Skt. Petersborg til kaukasiske eller centralasiatiske modstandere, går ruten nu oftest via Wien, Istanbul eller Zagreb. Det lægger pres på allerede stramme kampkalendere.
- Spillerstrømme: Ukrainske talenter, der er flygtet vestpå, havner i stigende grad i Balkan-ligaerne, mens russiske spillere mangler internationale udstillingsvinduer. Det ændrer lønstrukturer og scouting-strategier, også i kroatisk fodbold.
Reinholdt giver med andre ord et førstehåndsindblik i de geopolitiske mekanismer, som på rekordtid har rykket ved alt fra tv-rettigheder til talentudvikling. Fortællingerne fra hans notesbog minder os om, at bolden ganske vist er rund – men at banen, bogstaveligt talt, kan blive bombet i stykker fra den ene dag til den anden.
Bemærk: Denne artikel bygger primært på kilder fra 2014 og 2022. Udviklingen i årene 2023-2026 – herunder eventuelle ændringer i sanktioner, rejseforbud og turneringsformat – bør verificeres i den endelige udgave.
