Hvad snakker man i Kroatien? En guide til sprog, dialekter og lokale fraser

Zrakoplov eller avion? Ča, kaj eller što? Allerede her fornemmer man, at sproget i Kroatien er lige så farverigt som landets ternede landsholdstrøjer. Uanset om du planlægger en soltur til Dalmatien, en weekendkamp på Maksimir-stadion eller en rundrejse i de bjergrige grænseområder, vil du hurtigt opdage, at ordvalg, dialekt og skriftsystem kan sige næsten lige så meget om en kroats identitet som klubtrøjen på hans ryg.

I denne guide zoomer vi ind på alt fra alfabetets skarpe č/ć/ž-lyde over kystens bløde čakavisk til de stadionbrøl, du roligt kan råbe med på – og dem, du bør lade blive hjemme. Undervejs får du:

• et lynkursus i forskellene mellem kroatisk, serbisk og de andre sydslaviske søskendesprog,
• et kort kulturkompas til de tre store dialektzoner,
• indsigt i, hvorfor visse fraser er mere end bare ord,
• en praktisk parlør til kampdagen – fra “Bok!” til “Ajmo Hrvatska!”.

Artiklen starter med en kort disclaimer om historisk følsomme udtryk, så du kan navigere sikkert uden at træde i sproglige minespor. Resten er rendyrket fodboldglæde, rejse­nyttige tips og en håndsrækning til dig, der vil gøre indtryk på både bartenderen i Split og den ældre herre på tribunen i Osijek.

Lad os dykke ned i bogstaver, dialekter og de fraser, der gør din næste kroatiske fodboldrejse endnu mere vatrena – glødende!

Hovedsproget i Kroatien: kroatisk – alfabet, slægtskab og forskelle til nabosprogene

Kroatien har ét officielt nationalsprog: kroatisk. Det hører til den sydslaviske sproggruppe og indgår i det, der ofte kaldes BCSM-kontinuummet (bosnisk-kroatisk-serbisk-montenegrinsk). I praksis kan talere af de fire varianter som regel forstå hinanden uden større problemer, men der er markante forskelle i både ordforråd, stavning, stil og – ikke mindst – i brugen af alfabet.

Gajs alfabet – 30 latinske bogstaver

Siden 1800-tallet har kroatisk konsekvent anvendt det latinske alfabet i den version, der kaldes Gajs alfabet. Det rummer 30 tegn, heraf fem karakteristiske bogstaver med diakritiske streger eller accenter:

• č [ch som i “church”]
• ć [blødere tj-lyd]
• đ [dj som i “judge”]
• š [sh-lyd]
• ž [stemte zh-lyd som i fransk “journal”]

Serbisk er derimod officielt toskriftligt: man kan vælge mellem latin (næsten identisk med kroatisk) og kyrillisk. I daglig brug vil mange serbere dog primært skrive latin online, men statslige dokumenter, skiltning og undervisning benytter fortsat begge alfabeter. Netop skriftvalget er et af de tydeligste symboler på sproglig og national identitet i regionen.

Samme mening – forskelligt ord

Nedenfor ses tre hyppige eksempler, hvor kroatisk foretrækker et “eget” ordvalg, mens serbisk og/eller bosnisk holder fast i en international (ofte fransk eller tysk) lånform:

Dansk	Kroatisk	Serbisk/Bosnisk
Fly	zrakoplov	avion
Musik	glazba	muzika
Butik	trgovina	prodavnica

For den rejsende betyder det, at en serbisk eller bosnisk parlør langt hen ad vejen fungerer i Kroatien, men du vil støde på netop disse ord, som afslører hvilken standard der tales eller skrives.

Lokale minoritetssprog

Den kroatiske forfatning giver mulighed for, at minoriteters sprog kan få medofficiel status i kommuner, hvor gruppen udgør mindst en tredjedel af befolkningen. Derfor kan du møde:

• Italiensk i store dele af Istrien og enkelte øer.
• Serbisk (ofte på kyrillisk) i dele af Slavonien/Østslavonien.
• Ungarsk i Baranja-området nord for Osijek.

Sprog som symbolpolitik

Alfabetvalget er mere end praktisk kommunikation – det er identitet. Da myndighederne i den krigshærgede grænseby Vukovar i 2013-15 opsatte tosprogede (latin + kyrilliske) skilte, udløste det voldsomme protester og et midlertidigt forbud mod kyrillisk. Episoden er beskrevet i Kristeligt Dagblad, 2015 og bruges ofte som eksempel på, hvordan skrift kan blive politisk brændstof længe efter konflikten.

Hvad betyder det for dig som fodboldfan eller turist?

• Engelsk er udbredt – især blandt unge, på hoteller, barer og stadioner langs kysten.
• Tysk hjælper i det nordlige Adriaterhav, mens italiensk er nyttigt i Istrien.
• Et par enkle kroatiske høflighedsfraser (bok, hvala, molim) gør altid underværker uden for de mest turisttunge steder.

Med andre ord: Selvom sproggrænsen mellem Kroatien og nabolandene på papiret kan virke skarp, vil du som besøgende primært opleve et glidende kontinuerligt talesprog – farvet af regionale ord, dialekter og et alfabet, der i sig selv fortæller en historie om kultur og identitet.

Dialekterne i Kroatien: štokavisk, čakavisk og kajkavisk – hvor lyder hvad?

Kroaterne siger ofte, at de “taler som de spørger om hvad”. Netop det lille spørgeord deler landet op i tre folkeligt velkendte dialektbælter, som de fleste indfødte kan placere på et øjeblik – og som turisten hurtigt vil begynde at høre forskellen på.

Štokavisk – “što?”

• Udbredelse: Det klart største område: det meste af indlandet fra Slavonien i øst over Lika til baglandet i Dalmatien samt dele af Bosnien-Hercegovina. Den ijekaviske variant ligger til grund for det officielle kroatiske skriftsprog.
• Kendetegn i øret: spørgeordet što; diftongen ije/je i ord som mlijeko (mælk), vrijeme (vejr). Mange bløde “lj” og “nj”.
• Typiske ord: djevojka (pige), momak (fyr), zrakoplov (fly).
• Hverdagsbrug: Fordi standardkroatisk vokser ud af štokavisk, skifter de fleste herfra ubesværet mellem dialekt og rigssprog – især i medier, skole og fodboldkommentarer.

Čakavisk – “ča?”

• Udbredelse: Øerne og kyststrækningen fra Kvarnerbugten (Krk, Cres, Rab) ned gennem det nordlige/centrale Dalmatien. Her har venetiansk og moderne italiensk gennem århundreder sat tydelige spor.
• Kendetegn i øret: spørgeordet ča; hyppig bortfald af konsonanter – ordene bliver “luftige”; bløde italiensk-klingende vokaler.
• Typiske ord og vendinger: čakula (småsnak/sladder), po ure (en halv time), fermata (busstop fra it. fermata).
• Kulturel note: Čakavisk ses som selve “lyden af Adriaterhavsidyl”; mange dalmatinske sange og supportersange fra Hajduk Splits Torcida klinger derfor af “ča”.

Kajkavisk – “kaj?”

• Udbredelse: Nordvestkroatien: Zagreb-regionen, Zagorje-bakkerne og hele vejen op til den slovenske grænse.
• Kendetegn i øret: spørgeordet kaj; kort, skarpt tryk; lyden “ž” bliver ofte “z”; masser af låneord fra tysk/østrigsk (špajz = spisekammer, fra Speise).
• Typiske ord: bum (jeg vil), kak (hvordan), šterkati (at styrke/røre suppe op, fra ty. stärken).
• Fodboldfornemmelse: På Maksimir-stadion hører du Bad Blue Boys råbe “Ajmo, Dinamo, kaj je?!” – et klart kajkavisk fingeraftryk på hovedstadens fodboldlyd.

Dialekter som identitetsmarkører

Selv om skolebøger og sportsaviser bruger standardsproget, er det helt almindeligt at “hoppe” mellem rigskroatisk og den hjemlige dialekt – ofte i samme sætning. På stadion eller i baren før kamp bliver det ekstra tydeligt:

• Zagreb & Nordvest: Kajkaviske råb og drillerier præget af centraleuropæisk klang.
• Dalmatien & Øerne: Čakaviske sange med lange vokaler og låneord fra italiensk.
• Resten af landet: Štokavisk i alle farver – den dialekt de fleste TV-kommentatorer lægger sig tættest op ad.

Som rejsende betyder det, at du kan forvente en mild dialekt-cocktail på pubben eller tribunen: en Zagreber, der skifter fra rigskroatisk til kajkavisk, møder en dalmatiner, der falder tilbage i “ča”, når han bliver ivrig. Lyt med – og prøv eventuelt selv et enkelt ajmo eller bravo; uanset dialekt bliver det forstået.

Sprog, symboler og historie: hvorfor nogle ord og råb er følsomme

Som nævnt i den korte disclaimer øverst i artiklen: Kroatien er i dag et fredeligt rejsemål, men sproget bærer stadig ar fra den blodige opløsning af Jugoslavien i 1990’erne. Nogle få ord, hilsener og symboler kan derfor vække stærke følelser – især når de råbes i offentligheden eller på et fodboldstadion. For at forstå hvorfor er det nyttigt at se på den historiske baggrund.

Fra 2. Verdenskrig til 1990’erne – Myter som politisk våben

Artiklen “Krigene i Jugoslavien og anvendelsen af fortællinger om 2. verdenskrig” (Lex.dk) viser, hvordan alle parter i det tidligere Jugoslavien genbrugte, forstørrede eller fordrejede fortællinger om helte og martyrer fra 1940’erne for at styrke egne nationale dagsordener i 1990’ernes krige. Kilden peger især på tre elementer:

• Selektiv historiefortælling: Man fremhævede egne ofre og nedtonede egne overgreb. Denne “konkurrerende offerskabskonkurrence” gjorde forsoning svær.
• Reaktivering af symboler: Fascistiske Ustaša-mærker og hilsener fra 2. verdenskrig – især “Za dom spremni” (“For hjemlandet – klar!”) – dukkede op i nationalistiske kredse og spredte sig til fodboldtribunerne.
• Sprog som markør: Valget af bestemte ord, hilsener og endda alfabet (latin vs. kyrillisk) blev identitetspolitiske markører, ikke blot neutrale kommunikationsmidler.

Hvad betyder det for dig som fodboldfan?

Det store flertal af kroatere tager afstand fra ekstrem nationalisme, men på visse tribuner kan man stadig høre slagord som “Za dom spremni!” eller se bannere med kontroversielle symboler. Brug aldrig disse hilsener selv – de kan være ulovlige og opfattes som støtte til fascistisk ideologi. Holder du dig til neutrale råb som “Ajmo Hrvatska!” eller “Svaka čast!”, er du på sikker grund.

Skrift som symbolkamp – Eksemplet vukovar

Spenningerne kan også dukke op omkring alfabetet. Kroatisk bruger det latinske Gaj-alfabet, mens serbisk officielt benytter både latin og kyrillisk. I grænsebyen Vukovar, hvor der bor et serbisk mindretal, besluttede lokale myndigheder i 2015 at forbyde kyrilliske skilte – et skridt, der ifølge Kristeligt Dagblad (2015) blev set som symbolpolitik midt i en ny krise mellem Kroatien og Serbien. Eksemplet viser, at selv valget af bogstaver kan være politisk ladet i regionen.

Praktisk tommelfingerregel

• Hold dig til de neutrale fraser fra vores sprogliste. Hvis du er i tvivl om et ords bagage, lad være med at bruge det.
• På stadion: hep, syng og fejr – men undgå politiske eller historisk belastede slogans.
• Respekter lokale mindesteder og monumenter; mange bærer minder om nylige krige.

Med denne baggrundsviden er du klædt på til at forstå, hvorfor visse ord og råb kan vække debat – og til trygt at nyde fodboldfesten uden at træde på historiske landminer.

Lokale fraser til kampdagen: nyttige udtryk, kælenavne og fodboldkultur

Tip: Brug hellere ét velment “Hvala” end ti engelske sætninger. Et par kroatiske ord giver pluspoint hos både baristaen i Zagreb og billetkontrolløren i Split.

1. Høflighed & hverdag

• Bok / Dobar dan – hej / goddag
• Hvala – tak
• Molim – vær så venlig / det var så lidt
• Izvolite – værsgo’ (hørt i butikker & barer)
• Oprostite – undskyld / pardon
• Gdje je…? – hvor er …?
• Koliko košta? – hvad koster det?

2. Kampdag & stadion

• Utakmica – kamp
• Stadion – stadion (udtales stádijon)
• Ulaznica – billet
• Tribina – tribune
• Navijači – fans / tilhængere
• Gol! – mål!
• Sudac – dommer
• Ajmo! / Idemo! – kom så! / let’s go!
• Bravo! – flot!
• Dobar faul / Loš faul – god / dårlig tackling

3. Landshold & stil

Kroatien spiller i røde og hvide tern – derfor kaldes holdet ofte “kockasti” (de ternede) eller helt officielt “Vatreni” (de ildfulde). DR beskriver dem som de “ternede balkandrenge” med teknik og snu tidsudtræk (DR, 2021). Tipsbladets Kenneth Perez minder om, at man ikke behøver frygte dem blindt – det handler ikke kun om Luka Modrić (Tipsbladet, 2022).

• Ajmo Hrvatska! – kom så Kroatien!
• Svaka čast! – respekt / bravo
• Dobra igra! – godt spil

4. Klubkultur & lokale kælenavne

• Dinamo Zagreb – fans: Bad Blue Boys
• Hajduk Split – fans: Torcida
• Rijeka – fans: Armada
• Osijek – fans: Kohorta

Supportergrupperne er stolte af deres byer og dialekter – men husk at holde råbene sportslige. Nationalistiske eller fascistiske slogans (fx “Za dom spremni”) kan være strafbare og skaber dårlig stemning. Bliv på den sikre side med “Ajmo!”, “Bravo!” og et høfligt “Hvala” på vej ud af stadion.

Udtale, høflighed og praksis: sådan kommer du længst på kroatisk (og engelsk)

Første skridt til at charmere din kroatiske bartender, billetkontrollør eller midtbanemakker er at få lydene rigtigt.

1. Lynhurtig udtaleguide

• č – som dansk “tj” / eng. “ch” i “church” (fx Čakovec).
• ć – blødere og mere palatal end č; tænk et hurtigt, næsten hvisket “tj”.
• dž – eng. “j” i “jungle” (fx Džeko – godt nok bosnisk angriber, men samme lyd).
• đ – blødt “dj” / eng. “j” i “judge” (fx byen Đakovo).
• š – “sh” som i “shop”.
• ž – stemt “zh”, fransk j i “journal”.
• c – “ts” (fx Croatia udtales “Tsró-a- tia”).
• j – dansk/eng. “y” i “yes”.
• r – rulles let; øv med en kort “trrrrr” mellem tænderne.

Tryk kan falde forskelligt (f.eks. Zágreb vs. Sibénik). Lyt til folk omkring dig og efterlign dem – det opfattes som respektfuldt.

2. Tiltaleformer

Kroatere skifter ubesværet mellem uformelt og formelt:

• ti – uformel “du” til venner, familie og ved sportssnak på tribunen.
• Vi – høflig “De” (skrives med stort V).
• gospodin (hr.) / gospođa (fr.) – hr./fru; brugt sammen med efternavn eller alene (“Izvolite, gospodine!” – “Værsgo, hr.!”).

3. Do’s & don’ts i praksis

• Sigt efter et klart “Dobar dan” (goddag) og “Hvala” (tak) – de to ord alene åbner døre.
• Peg med ord før du peger med fingre; kroatere bruger ofte hele hånden frem for én finger.
• Spørg høfligt (“Smijem li slikati?” – “Må jeg tage et billede?”) før du fotograferer i barer, på markeder eller blandt fan-grupper.
• Hold dig til neutrale stadion-råb som “Ajmo!” (kom så!) eller “Svaka čast!” (respekt!). Undgå historisk belastede slogans.

4. Hvor langt rækker engelsk?

I Zagreb, langs hele kysten (Istrien, Kvarner, Dalmatien) og omkring stadioner er engelskkundskaberne gode – især blandt unge og i turisme- og fodboldbranchen. I nordvest kan du støde på tysk, mens italiensk er almindeligt i Istrien og Kvarner. Rejser du ind i baglandet eller mindre landsbyer, vil nogle få kroatiske høflighedsfraser være guld værd.

5. Skiltning og symboler

Du kan møde flersproget skiltning – italiensk ved kysten, og i områder med serbisk mindretal også kyrillisk. Bemærk dog, at kyrilliske skilte fortsat kan være kontroversielle; fx forbød byrådet i Vukovar i 2015 offentlige skilte på kyrillisk (kilde: Kristeligt Dagblad, “Flygtningekrise udløser ny istid mellem Kroatien og Serbien”). Sprog er med andre ord også symbolpolitik her.