Kan man drikke vand fra hanen i Kroatien?

Solen bager over Poljud, tribunerne koger, og du har netop jublet Zlatko Dalićs drenge frem til endnu et mål. Sveden perler, pulsen hamrer - og det eneste, du drømmer om, er en kold slurk vand. Men tør du dreje på hanen i lejligheden, hotelværelset eller på stadionets toiletter?

Rygter om salt, kalk og klor florerer flittigt i rejsegrupper, og alle kender én, der insisterer på at slæbe halve supermarkeder af plastikflasker med i kufferten. Men hvor meget er myte, og hvor meget er fakta? Kan du trygt fylde drikkedunken i Zagreb, Split eller på Korčulas stejle havnepromenade - eller risikerer du at tilbringe kampdagen på bænken med mavekramper?

I denne guide dykker Kroatisk Fodbold ned i hanen (bogstaveligt talt) og giver dig de vigtigste svar, før du fløjter din ferie eller fodboldrejse i gang. Vi gennemgår alt fra EU-certificeret vandkvalitet og regionale forskelle til praktiske tips om refill-etikette på stadioner. Kort sagt: Efter fem minutters læsning ved du præcis, om du kan skåle “Živjeli!” direkte fra vandhanen - eller om du bør satse på flaskevand.

Det korte svar: Kan man drikke vand fra hanen i Kroatien?

Ja - i langt de fleste kroatiske byer, ferieområder og på de populære fodbolddestinationer kan du roligt fylde din drikkedunk direkte fra hanen. Kroatien har noget af Europas reneste grund- og kildevand, og forsyningerne følger EU’s drikkevandsdirektiv til punkt og prikke. Som turist vil du derfor opleve, at postevandet smager friskt, er let kloreret (ofte næsten ikke), og uden problemer serveres på cafeer, hoteller og private Airbnb-boliger.

Der er dog få situationer, hvor du bør være ekstra opmærksom. Typiske undtagelser omfatter:

• Mindre, tyndtbefolkede øer, hvor drikkevandet hentes fra regnvandscisterner eller leveres med tankskib i højsæsonen.
• Ældre bygninger med bly- eller galvaniserede rør - især i historiske bykerner, hvor rørene aldrig er blevet skiftet.
• Midlertidige kogepåbud efter kraftig regn, oversvømmelser eller jordskred, som kan forurene lokale kilder.

På hoteller stilles der som regel en kande postevand på værelset, og restauranter giver gerne et gratis glas vand, hvis du spørger “Može čaša vode iz slavine?”. På stadioner må du medbringe tomme flasker og fylde ved offentlige haner - fulde plastikflasker konfiskeres ofte af sikkerhedshensyn. Kort sagt: Hav en genopfyldelig flaske på dig, spørg efter postevand, og nyd kampen eller ferien uden bekymringer om vandkvaliteten.

Vandkvalitet, kilder og standarder

Det meste kroatiske postevand stammer fra naturlige karst-kilder i bjergene (Dinara-massivet, Velebit, Gorski Kotar), suppleret af grundvandsboringer langs floder som Sava og Drava. De porøse kalkstenslag fungerer som gigantiske filtre, hvilket giver et vand, der ofte tappes med minimal behandling. I kystområderne bruges desuden opsamlet regnvand og underjordiske vandlommer, mens de mindste øer i højsæsonen kan blive forsynet med tankskibe fra fastlandet. Den geologiske variation betyder, at vandet kan føles blødt og silkeblødt i Zagreb, men mere mineralrigt (hårdt) i Split og på mange dalmatiske øer.

Alle offentlige vandforsyninger følger EU’s drikkevandsdirektiv (Direktiv 2020/2184) og er forankret i den kroatiske Zakon o vodi za ljudsku potrošnju. Kontrollen foregår i flere led:

• HZJZ (Hrvatski zavod za javno zdravstvo) tager mikrobiologiske og kemiske prøver månedligt.
• De 128 komunalne tvrtke - lokale forsyningsselskaber - publicerer årlige rapporter på deres hjemmesider.
• EU’s fælles rapporteringssystem (EWG) samler resultaterne og alarmere ved overskridelser.

Typisk tilsættes en meget lav dosis klor (< 0,2 mg/l) for at sikre hygiejne gennem det sidste distributionsnet. Fluor, kunstige sødestoffer eller andre tilsætningsstoffer bruges ikke.

Rent sensorisk opleves kroatisk postevand som svalt og let “kalket”. Den gennemsnitlige hårdhed ligger på 10-18 °dH, men variationen er markant. Tabellen viser de mest besøgte regioner:

Region	Typisk hårdhed	Smagsnoter
Zagreb & indland	8-12 °dH (blødt-middel)	Næsten neutral, let sødlig
Istrien	10-14 °dH (middel)	Svag kalk, frisk bjergkilde
Dalmatien (Split, Zadar)	14-18 °dH (middel-hård)	Mere mineral, “stenet” eftersmag
Mindre øer	18 °dH+ (hård, sæsonudsving)	Kan føles salt efter tørkeperioder

Hvis du foretrækker helt neutralt vand, kan du lade det stå på køl i en karaffel et par minutter, så klorresten fordamper.

Regionale forskelle: kyst, øer og indland

Selv om Kroatien generelt har høj drikkevandskvalitet, kommer vandet fra vidt forskellige kilder, og det kan mærkes på både smag, hårdhed og stabilitet. I Istrien får de fleste byer vand fra karst-kilder omkring Učka-massivet og den kunstige Boljun- og Butoniga-sø, hvilket giver relativt blødt og let mineraliseret vand. Zagreb og det øvrige indland tapper derimod fra store sand‐ og grusaflejringer langs Sava-floden; filtreringen gennem flere meter moræne giver krystalklart men lidt hårdere vand. Dalmatien henter hovedparten fra Cetina-floden (Split), Jadro-kilden (Solin/Split) og Omble-kilden (Dubrovnik), som alle udspringer dybt i kalkstens­bjergene - her får du køligt, kalkrigt vand med en lille kalkstens­smag, der kan efterlade hvide aflejringer i elkedlen, men som er fuldt drikkeligt.

Overblik over de største forskelle:

Region	Primær vandkilde	Hårdhed (°dH)	Typisk smag/forhold
Istrien	Karst-kilder & Butoniga	6-8 (blød)	Let mineralisk, næsten ingen klor
Dalmatien (kystbyer)	Flod- & kildevand fra kalksten	10-15 (middel)	Køligt, en anelse kalket eftersmag
Zagreb & indland	Grundvands­magasiner langs Sava	8-12 (middel)	Neutral smag, svag klor i yderkvarterer

På de mindre øer - især i det centrale Adriaterhav som Vis, Lastovo og Kornati - er situationen mere følsom. Her samler man traditionelt regnvand i store cisterner, suppleret af færgeleverancer eller små afsaltnings­anlæg. Når turisterne tredobler befolkningen i juli-august, kan lagrene blive pressede, og risikoen for saltindtrængning eller midlertidig klor­overdosering stiger. Ser du skiltet “Voda nije za piće” (ikke drikkeligt), eller oplever du usædvanlig misfarvning efter kraftig regn, bør du ty til flaskevand eller koge vandet, især hvis du rejser med spædbørn eller har sart mave.

Inden du fylder drikkedunken, kan du hurtigt tjekke den lokale status:

1. Besøg kommunens eller vandforsyningens hjemmeside - de fleste opdaterer drikkevands­kvalitet dagligt og udsender obavijest o vodi (vandmeddelelser) ved problemer.
2. HZJZ (det kroatiske folkesundheds­institut) har et interaktivt kort over seneste analyser - søg på “Kvaliteta vode za piće”.
3. På øerne informerer det lokale turistbureau ofte på Facebook, når der indføres vandrationering.
4. Spørg på hotellet, hos værten eller i baren - de vil straks fortælle, hvis alle lige nu bruger flaskevand.

Med andre ord: drik trygt fra hanen de fleste steder, men vær ekstra opmærksom, hvis du bor i ældre huse på øerne midt i højsæsonen eller efter ekstreme vejrhændelser.

Hvornår du bør vælge flaskevand eller koge vandet

Selv om kroatisk postevand generelt holder høj kvalitet, er der situationer, hvor du bør overveje flaskevand eller at koge vandet i mindst ét minut. Det gælder især i ældre bygninger med galvaniserede eller blyholdige rør, hvor metalsmag og aflejringer kan forekomme, og i feriehuse på landet, der forsynes fra private brønde eller cisterner. Efter kraftige regnskyl, oversvømmelser eller arbejde på forsyningsnettet udsender de lokale myndigheder (HZJZ eller kommunens “vodovod”) undertiden midlertidige preporuka za prokuhavanje - anbefalinger om at koge drikkevandet. Spørg vært eller hotelreception, eller hold øje med gule opslag i supermarkeder og busstoppesteder, hvor sådanne meldinger typisk hænges op.

Har du spædbørn, er gravid, immunsvækket eller har sart mave, kan ekstra forsigtighed være på sin plads, især på øer med sæsonprægede vandforsyninger. Følg disse råd:

• Brug flaskevand til modermælkserstatning, eller kog hanevand og lad det køle ned i en ren flaske.
• Skold sutteflasker og drikkedunke i kogt vand for at undgå bakterievækst.
• Vælg prirodna izvorska voda (naturligt kildevand) frem for stærkt mineraliseret vand til små børn.
• Hvis du er i tvivl, så lad vandet løbe 30 sekunder, indtil det bliver koldt, før du fylder glasset - det skyller eventuelle metaller og stillestående vand ud af rørsystemet.
• Ved længere vandreture eller stadionbesøg kan tabletter til vandrensning være et let og billigt ekstra sikkerhedsnet.

Praktiske råd til rejsende og fodboldfans

De fleste kroatiske byer - især langs kysten og i de større turistområder - har offentlige vandposter eller drikkefontæner mærket “pitka voda” (drikkeligt vand). Fyld trygt din drikkedunk her; vandet er samme kvalitet som fra husstandshaner og bliver løbende kontrolleret af de lokale forsyninger. På caféer og restauranter er isterninger næsten altid fremstillet af postevand fra godkendte ismaskiner, og du kan roligt skylle frugt eller salat under hanen i lejligheder og hotelkøkkener, medmindre personalet specifikt fraråder det efter usædvanligt kraftig regn eller rørbrud.

• Søg efter blå eller grønne skilte med teksten “pitka voda” - især ved torve, parker, havnepromenader og vandrestier.
• Skyl drikkedunken kort, hvis hanen ikke har været brugt i længere tid; lad vandet løbe 10-15 sekunder.
• Virker vandet mælkehvidt? Det er blot ilt og forsvinder efter få sekunder - helt ufarligt.

Vil du alligevel købe flaskevand, er priserne lave i supermarkeder, men på stadioner og strandbarer ryger de hurtigt i vejret. Mange serveringssteder giver uden tøven et gratis glas postevand, når du bestiller andet - spørg blot høfligt: “Može čaša vode iz slavine?” (må jeg få et glas vand fra hanen?). Ved fodboldkampe er det god tone at fylde sin egen flaske før man går til pladsen, da visse arenaer kun tillader én genopfyldning pr. person i pausen for at holde køerne nede.

Hvor	Størrelse	Typisk pris
Supermarked	1,5 L	0,50 - 0,80 €
Kiosk/strandbar	0,5 L	1,00 - 1,50 €
Stadion (matchday)	0,5 L	2,00 - 3,00 €

1. Medbring en tom, gennemsigtig plastflaske - metalflasker kan blive afvist i indgangen.
2. Hold dig til de officielle refill-områder; personale kan nægte påfyldning ved øl-haner.
3. Del ikke drikkedunk i fan-zonen af hensyn til hygiejne - især i sommervarmen.

Bæredygtighed og myter om kroatisk postevand

Vælg postevand - spar miljøet og pengepungen. Når du fylder drikkedunken fra hanen i stedet for at købe engangsflasker, undgår du unødvendig plastikaffald, særligt på øerne hvor affaldshåndtering kan være presset i højsæsonen. Ifølge det kroatiske miljøministerium udleder produktion og transport af én liter flaskevand op til 300 g CO₂, mens hanevand oftest tappes lokalt og har et næsten ubetydeligt klimaaftryk. På et almindeligt fodboldophold med 10 flasker dagligt kan en lille familie dermed spare over 2 kg plastik og mere end 3 kg CO₂. Flere kroatiske byer - bl.a. Zagreb, Split og Rijeka - har endda opsat offentlige “water refill stations”, så du kan tanke koldt drikkevand gratis på vej til stadion eller stranden.

”Det smager anderledes end hjemme” - ja, og det er helt normalt. Vandet i Kroatien stammer oftest fra kalkrige bjergkilder og har derfor en højere hårdhedsgrad end dansk vand, hvilket kan give en let mineralsk, “kridtet” eftersmag. I indlandet (Zagreb, Slavonien) er vandet moderat hårdt, mens det i Istrien og på nogle dalmatiske øer kan være blødt, især hvor regnvand opsamles i cisterner. Variationen skyldes naturlig mineralsammensætning - ikke dårlig hygiejne. Er du følsom over for smag, så:

1. Stil kanden et par minutter, så eventuel klor fordamper.
2. Tilsæt et par dråber citron eller et mynteblad.
3. Tjek vandbarerne på større stadioner; mange tilbyder filtreret, afkølet hanevand.

Myter, faktatjek og hvor du finder den nyeste vandrapport:

• “Man bliver syg af kroatisk postevand.” - Myten stammer ofte fra ældre rejseguides. Officielle data fra HZJZ viser, at over 99 % af prøverne opfylder EU’s drikkevandskrav.
• “Der er arsen i vandet omkring Zagreb.” - Kun enkelte landsbyer nord for hovedstaden har haft forhøjet arsen; her har lokale myndigheder opsat advarsler og udleverer flaskevand.
• “Man kan ikke stole på vandkvaliteten om sommeren.” - Vandforsyningerne øger netop hyppigheden af test i højsæsonen pga. turistryk.

Region	Seneste vandrapport	Link
Zagreb	Marts 2024	VIO.hr
Split-Dalmatien	April 2024	Vodovod-Split.hr
Istrien	Februar 2024	Vodovod-Pula.hr

Tip: Søg efter “kvaliteta vode za piće + bynavn” for den seneste pdf-rapport eller download den nationale app VodaInfo, der pusher lokale kogeanbefalinger direkte til din mobil.