Hvor mange lande ligger der egentlig på verdens største kontinent? Det lyder som et simpelt spørgsmål – perfekt til den hurtige quiz på stadiontribunen eller som small-talk på vej til Maksimirs øvre ring. Men svaret er alt andet end simpelt: Slår du op i tre forskellige opslagsværker, kan du få tre forskellige tal! Er Asien hjemsted for 48, 49 eller 50 lande? Og hvorfor i alverden er det så svært at blive enige?
På Kroatisk Fodbold elsker vi at dykke ned i tallene bag resultattavlen. Derfor zoomer vi i denne artikel ind på det asiatiske kontinent – fra Uralbjergenes sne til Indonesiens tropenætter – og forklarer, hvorfor gråzoner, transkontinentale stormagter og delvist anerkendte stater driller enhver optælling. Undervejs snører vi selvfølgelig også fodboldstøvlerne: Hvad betyder det, når Kasakhstan spiller i UEFA, mens Australien – geografisk set i Oceanien – har valgt Asiens fodboldforbund?
Glæd dig til en rejse gennem geografi, politik og overraskende demografi, der ender med en solid konklusion og flere fun facts, du kan imponere med til næste gang Vatreni møder en “asiatisk” modstander. Lad os komme i gang!
Det korte svar: 48, 49 eller 50 – hvorfor tallet for Asien varierer
Det lynhurtige svar: Alt efter hvem du spørger, ligger tallet på 48, 49 eller 50 selvstændige lande i Asien.
Forskellen skyldes tre forhold, der hele tiden rokerer rundt på listen:
- Kontinentgrænsen Europa-Asien
Hvor fast lægger man skillelinjen ved Ural, Bosporus og Kaukasus? Hvis man fx siger, at Cypern og Armenien er “europæiske”, falder asienskontoen allerede med to. - Transkontinentale lande
Rusland, Tyrkiet, Kasakhstan, Aserbajdsjan og Georgien har territorium i begge verdensdele. Medregnes de som asiatiske (det gør langt de fleste kilder), trækker de tallet op – ellers ned. - Delvist anerkendte stater
Taiwan (de facto selvstændig) og Palæstina (FN-observatør) er accepteret af mange, men ikke alle. Tager man dem begge med, kommer man på 50; udelader man dem, står man tilbage med 48.
| Scenarie | Med/uden transkontinentale | Taiwan | Palæstina | Sum |
|---|---|---|---|---|
| Stramt FN-udgangspunkt | Med | Nej | Nej | 48 |
| “Klassisk leksikon” | Med | Ja | Nej | 49 |
| Mest inkluderende | Med | Ja | Ja | 50 |
| Ren geografisk “hardliner” | Uden | Nej | Nej | 43-44* |
*Her fraskriver man samtlige transkontinentale lande (Rusland, Tyrkiet, Kasakhstan, Aserbajdsjan, Georgien – og sommetider også Cypern og Armenien). Tallet svinger derfor mellem 43 og 44 afhængigt af præcis afgrænsning.
Det mest citerede tal i opslagsværker – heriblandt Oxford, Britannica og ofte også FN’s egen statistikafdeling – er altså 49 lande. Men når du støder på 48 eller 50, ved du nu præcis, hvem der er faldet ud eller kommet med på listen.
Hvor går Asiens grænser? Geografi, definitioner og gråzoner
Hvor ender Europa og hvor begynder Asien? Det lyder som et simpelt geografispørgsmål, men i praksis har grænsen mellem de to verdensdele aldrig været hugget i sten. Allerede de antikke grækere diskuterede, hvor linjen skulle trækkes, og siden har skiftende kortmagere flyttet på den – ofte af politiske eller kulturelle årsager. Usikkerheden er vigtig, fordi den direkte påvirker, hvor mange lande vi tæller som ”asiatiske”.
I dag anvender de fleste atlas og opslagsværker en nogenlunde fælles reference, som kan opsummeres sådan:
- Fra Uralbjergene (nord-syd) ned til
- Uralfloden, der munder ud i det nordlige Kaspiske Hav.
- Videre gennem Kaukasus til kysten ved Sortehavet.
- Herfra sydpå gennem Bosporus-strædet, Marmarahavet og Dardanellerne.
- Endeligt mod Det Røde Hav, som markerer overgangen til Afrika.
Nogle kilder lader Kaukasus’ højeste ryg udgøre grænsen; andre bruger floderne Kuma-Manytj, hvilket flytter både Georgien, Aserbajdsjan og dele af Rusland frem og tilbage mellem verdensdelene.
Asien i tal
| Fakta | Tal / Info |
|---|---|
| Areal | ≈ 44,58 mio. km² (verdens største kontinent) |
| Kystlinjer | Arktiske Hav (N), Stillehavet (Ø), Indiske Ocean (S) |
| Andel af Jordens landareal | ≈ 30 % |
Etymologi: Ordet Asien
menes at stamme fra det hettitiske assu
, der kan oversættes til ”solopgang” eller blot ”øst”. Det siger meget om, hvordan kontinentet blev betragtet fra et oldgræsk perspektiv: som det sted, hvor solen stod op.
Med andre ord er kontinentet både fysisk enormt og historisk komplekst – og derfor får vi aldrig et én-til-én-svar på, hvor grænsen præcist ligger. Men ovenstående linje er den mest brugte reference, når man i dag regner sig frem til de berømte 48-50 lande i Asien.
Kilde: “Asien” – Wikipedia
Hvad tæller som et land? FN, anerkendelse og omstridte områder
Det, der for alvor mudrer vandene, når man forsøger at tælle lande i Asien, er definitionen af selve begrebet stat. I praksis opererer man med tre hovedkategorier, som hver især kan lægge én eller flere enheder til – eller trække dem fra – den samlede optælling.
1. Suveræne stater – fn-medlemmerne (basislisten)
Alle 193 medlemslande i De Forenede Nationer (FN) er internationalt anerkendte som fuldt suveræne stater. Af dem ligger 45/46/47 (afhængigt af hvor man placerer Cypern, Georgien og Armenien) helt eller delvist i Asien. Tager man udgangspunkt i kun FN-medlemmerne, lander man altså på omkring 48 asiatiske lande, hvis man også medregner de transkontinentale (f.eks. Rusland og Tyrkiet).
2. Fn-observatørstater – Et skridt fra fuldt medlemskab
| Enhed | Status | Indvirkning på totalen |
|---|---|---|
| Palæstina | FN-observatørstat siden 2012, anerkendt af 140+ lande | +1 hvis man tæller den med |
| Vatikanstaten | Også observatørstat, men geografisk i Europa | Ingen relevans for Asien |
Inkluderer man Palæstina som selvstændigt land, hopper Asiens total fra f.eks. 48 til 49.
3. Delvist eller slet ikke anerkendte stater – De grå zoner
- Taiwan (Republikken Kina)
De facto selvstyrende siden 1949. Anerkendes i dag kun formelt af en håndfuld lande og er ikke medlem af FN. Tæller med hos nogle opslagsværker, men udelades hos andre for ikke at kollidere med FN-linjen.
→ Optællingen kan stige til 50, hvis både Palæstina og Taiwan medregnes. - Nagorno-Karabakh, Nordcypern, Abkhasien, Sydossetien m.fl.
De facto-kontrollerede områder, der hverken har FN-medlemskab eller bred diplomatisk anerkendelse. Fremgår sjældent af standardlister og påvirker derfor normalt ikke tallene.
Hvad med hongkong, macao og andre særlige regioner?
Hongkong og Macao er særlige administrative regioner under Kina, mens f.eks. Juleøen hører under Australien og Guam er et amerikansk territorium. Disse enheder har vidtstrakt autonomi, egne love og i Hongkongs tilfælde endda et separat fodboldlandshold – men de regnes ikke som selvstændige stater i internationale statistikker.
Sådan påvirker kategorierne optællingen
- Basis (kun FN-medlemmer): ~48 asiatiske lande
- + Palæstina: 49
- + Taiwan: 50
- Øvrige de facto-stater: ændrer sjældent officielle tal
Det er altså politiske – snarere end geografiske – definitioner, der afgør, hvor på skalaen mellem 48 og 50 den endelige liste lander.
Transkontinentale lande: Når geografi og politik trækker i hver sin retning
Når man skal tælle hvor mange lande, der hører til i Asien, støder man hurtigt på de såkaldt transkontinentale stater – lande, hvis territorium strækker sig over både Europa og Asien. De fungerer som veritable jokere i kortspillet, fordi optællingen ganske enkelt ændrer sig, alt efter om man placerer dem på det ene eller andet kontinent.
Hvem er de transkontinentale?
| Land | Europæisk del | Asiatisk del | Typisk placering i lister |
|---|---|---|---|
| Rusland | Område vest for Ural (ca. 3,9 mio. km²) | Alt øst for Ural (over 13 mio. km²) | Medregnes normalt i både Europa og Asien (men én stat) |
| Tyrkiet | Østtraktionen rundt om Istanbul (Thrakien, ca. 3 % af landet) | Anatolien-halvøen (ca. 97 %) | Medregnes næsten altid som asiatisk, men UEFA-medlem |
| Kasakhstan | Lille kile vest for Uralfloden (ca. 5 % af landet) | Resten af stepperne i Centralasien | Normalt asiatisk (trods UEFA-medlemskab) |
| Aserbajdsjan | En stribe nord for Kaukasus-bjergkæden | Majoriteten syd for bjergene | Ofte asiatiske, men spiller i UEFA |
| Georgien | Nordskråningen af Store Kaukasus | Størstedelen syd for bjergkæden | Ligesom Aserbajdsjan: Asiatisk i geografi, europæisk i sport og politik |
| Armenien | Ingen formel europæisk del | Hele landet syd for Kaukasus | Geografisk i Asien, men med tæt EU-samarbejde og UEFA-medlemskab |
| Cypern | – | Ø i det østlige Middelhav, syd for Tyrkiet | Geografisk asiatiske, men EU- og UEFA-medlem; ofte placeret i Europa |
Hvorfor giver de problemer i optællingen?
- Uklare naturgrænser. Uralbjergene og Kaukasus er praktiske, men ikke ufravigelige grænselinjer. Flytter man linjen få kilometer, skifter et helt ministerium eller en landsby “kontinent”.
- Politiske bindinger. Flere af staterne – især Tyrkiet, Cypern, Georgien, Aserbajdsjan og Armenien – orienterer sig kulturelt og institutionelt mod Europa (EU, Europarådet, UEFA). Det lokker visse opslagsværker til at lade dem figurere på den europæiske liste.
- Praktisk statistik. FN’s regionkontorer og Verdensbanken tæller typisk Rusland, Tyrkiet og de tre kaukasiske republikker med i Asien for at bevare sammenlignelighed i deres tal. Akademiske værker følger ofte samme linje – men ikke altid.
Konsekvensen for det endelige tal
Hvis man ikke regner de transkontinentale med i Asien, falder kontinentets landeliste med helt op til 7 stater – og tallet kan derved lande på blot 42 – 43 lande. Omvendt kan en “alt inkluderet”-tilgang hæve totalen til 49 – 50, før spørgsmålet om Taiwan og Palæstina overhovedet er bragt på banen.
De fleste moderne atlas, encyklopædier og FN-baserede statistikker kalder dog følgende fem stater for asiatiske (helt eller delvist): Rusland, Tyrkiet, Kasakhstan, Aserbajdsjan og Georgien. Armenien og Cypern er de to mest omdiskuterede – og præcis dér ryger vi fra 48 til 49 eller 50 lande, afhængigt af redaktørens pen.
Med andre ord: Geografi kan virke solidt, men når politik og kultur kobler sig på, bliver selv verdens største kontinent en smule flydende i kanterne.
Asiens regioner – sådan deles kontinentet typisk op
Når man støder på forskellige lister over asiatiske lande, kan forskellene ofte spores tilbage til hvordan man underopdeler verdens største kontinent. Internationale organisationer som FN, Verdensbanken og AFC grupperer Asien i faste subregioner for at gøre statistik, økonomisk planlægning og sportslig turneringsstruktur mere overskuelig. Selve regionsinddelingen ændrer ikke antallet af lande, men den afslører, hvorfor ét opslagsværk kan medtage et land, som et andet springer over: Et land kan nemlig skifte “region” afhængigt af om fokus er politisk, økonomisk eller kulturelt.
| Subregion | Typiske landeeksempler | Hvad kendetegner regionen? |
|---|---|---|
| Vestasien / Mellemøsten | Saudi-Arabien, Qatar, Iran, Irak, Jordan, De Forenede Arabiske Emirater | Olieøkonomier, arabisk flertal (dog ikke Iran), geostrategisk bindeled mellem Afrika, Europa og Asien. |
| Centralasien | Kasakhstan, Usbekistan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan | Tidligere sovjetrepublikker, store steppe- og ørkenområder, silkevejs-historik. |
| Sydasien | Indien, Pakistan, Bangladesh, Nepal, Sri Lanka, Maldiverne, Bhutan | Verdens tættest befolkede subregion, kulturel tyngdepunkt for hinduismen og en stor muslimsk befolkning. |
| Sydøstasien | Indonesien, Vietnam, Thailand, Filippinerne, Malaysia, Singapore, Cambodja, Laos, Myanmar, Brunei, Østtimor | Ø-riger og fastlandsstater i tropisk klima, ASEAN-samarbejdet, verdens største muslimske land (Indonesien). |
| Østasien | Japan, Sydkorea, Kina, Nordkorea, Mongoliet, Taiwan* | Højt urbaniseret, økonomiske stormagter, kulturel indflydelse via K-pop, anime og konfucianske traditioner. |
| Kaukasus | Armenien, Aserbajdsjan, Georgien | Bjergkæden Kaukasus mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav; lande, der ofte pendler mellem europæiske og asiatiske fora (fx UEFA). |
- OECD, IMF og FN bruger typisk de seks ovenstående blokke, men du kan også støde på udvidede varianter som Nordeastasien eller Mikronesien (når Oceanien indgår).
- Transkontinentale stater (f.eks. Tyrkiet, Rusland, Cypern) dukker op på tværs af regionerne – afhængigt af om de behandles som
helt
asiatiske eller delvist europæiske. - Selv om regionerne er praktiske analytiske værktøjer, er de ikke juridisk bindende – og de ændrer som sagt ikke det samlede landetal, kun vores forståelse af det.
Kort sagt: Når du læser, at et tal kun gælder “Vestasien” eller “Sydøstasien”, er det ikke selve kontinentdefinitionen, der har ændret sig – men blot måden, dataene er sorteret på.
Overraskende fakta: Flest muslimer bor i Asien
Når man siger islam, tænker mange instinktivt på Mellemøsten, men statistik fortæller en helt anden historie: Det egentlige tyngdepunkt ligger i Asien. En omfattende kortlægning fra Pew Research Center, gengivet af DR, viser nemlig, atca. 60 % af verdens muslimer bor i asiatiske lande, mens kun omtrent 20 % bor i Mellemøsten og Nordafrika.
Undersøgelsen bygger på data fra 232 lande og territorier og anslår det samlede antal muslimer til cirka 1,57 mia., svarende til godt 23 % af verdens befolkning på det tidspunkt dataene blev indsamlet. Tallene er siden vokset, men det overordnede billede – at Asien dominerer – er uændret.
Hvor bor verdens muslimer?
| Region | Andel af verdens muslimer | Bemærkning |
|---|---|---|
| Asien og Stillehavsområdet | ≈ 60 % | Flest muslimer – især i Syd- & Sydøstasien |
| Mellemøsten & Nordafrika | ≈ 20 % | Regionen med størst procentdel muslimer pr. land |
| Subsaharaisk Afrika | ≈ 15 % | Befolkningsrig region med hurtig vækst |
| Europa | ≈ 3 % | Hovedsageligt Balkan + vesteuropæisk diaspora |
| Amerika & øvrige | < 2 % | Primært indvandrersamfund |
Verdens fire største muslimske lande – Alle i asien
- Indonesien – over 230 millioner muslimer
- Pakistan – omkring 200 millioner
- Indien – ca. 195 millioner (det største muslimske mindretal i verden)
- Bangladesh – knap 155 millioner
Fælles for disse lande er enorme befolkninger, hvilket forklarer, hvorfor Asien trods et mindre markant muslimsk flertal end Mellemøsten alligevel huser det absolut største antal troende.
Denne demografiske realitet har også betydning for alt fra økonomiske markeder til popkultur – og ikke mindst fodbold: De fire lande råder samlet over mere end én mia. mennesker, hvilket udgør et enormt talent- og fanpotentiale, som både internationale forbund og klubber (inklusive dem, Kroatien møder på banen) i stigende grad retter blikket mod.
Fodboldvinklen: Asien i international fodbold – når geografi møder forbund
Set med fodboldbriller er det ikke altid de samme linjer på landkortet, som afgør, om et land havner i det europæiske eller det asiatiske forbund. FIFA godkender nationale forbund, men lader kontinentalforbundene – UEFA (Europa) og AFC (Asien) – selv definere deres medlemslister. Resultatet er en håndfuld paradokser, som gør det umuligt at bruge fodboldstatistik til at tælle “asiatiske lande”.
1. Asiatiske lande i uefa
Hele syv geografisk asiatiske eller transkontinentale lande er fuldgyldige medlemmer af UEFA:
| Land | Geografisk placering | År optaget i UEFA | Hvorfor UEFA? |
|---|---|---|---|
| Tyrkiet | 90 % i Asien | 1962 | Historiske bånd til Europa, Bosporus som bro |
| Cypern | Ø i det østlige Middelhav | 1962 | Politisk, kulturelt og økonomisk orienteret mod Europa |
| Israel | Vestasien | 1994 | Sikkerhedshensyn – nægtet spil i Asien siden 1970’erne |
| Kasakhstan | Størstedelen i Asien | 2002 | Kortere rejser til Østeuropa, ønske om stærkere konkurrence |
| Aserbajdsjan | Kaukasus/Asien | 1994 | Kulturelle og logistiske årsager |
| Georgien | Kaukasus/Asien | 1992 | Ligesom Aserbajdsjan |
| Armenien | Kaukasus/Asien | 1992 | Samme motivation som Georgien |
Disse lande tæller altså som Europa i fodboldregi – og kan derfor trække Kroatien i EM- eller Nations League-puljer, selvom de rent geografisk ligger (delvist) i Asien.
2. Et oceanisk land under asiatisk paraply
På den anden side af ligningen finder vi Australien. Landet ligger i Oceanien, men siden 2006 har det australske forbund spillet i AFC for at opnå stærkere sportslig modstand og flere VM-billetter. Det betyder, at Kroatien potentielt kan møde Australien i asiatisk kvalifikationsturnering – eller som vi så ved VM 2006, hvor “Socceroos” slog kroaterne i Gruppe F.
3. Politik, logistik og boldønsker
- Politiske hensyn: Israels skifte til UEFA er det klassiske eksempel; landet havde stort set ingen modstandere i AFC, efter flere arabiske nationer nægtede at spille imod dem.
- Logistik: Kasakhstans hovedstad Astana ligger fire tidszoner fra Zagreb, men turen til Moskva, Tbilisi eller Warszawa er kortere end til Bangkok eller Tokyo.
- Sportsligt niveau: Flere transkontinentale forbund vurderer, at UEFA’s konkurrenceniveau fremmer talentudviklingen og kommercielle indtægter.
Konklusionen: Fodboldforbundenes grænser er flytbare og følsomme, hvilket understreger, at antallet af “asiatiske lande” afhænger af, hvilket regelsæt man kigger på.
4. Kroatisk perspektiv – Mulige vinkler i den færdige artikel
- Historiske VM-dueller mod Asien:
- 1998: Sejr over Japan (1-0) i Nantes – Davor Šukers mål sendte Vatreni videre.
- 2006: Dramatiske 2-2 mod Australien – kampen med “tre gule kort” til Šimunić.
- 2022: Knusende 4-1 over Canada i Qatar – Canada tilhører dog CONCACAF, men puljen bød på asiatisk modstand (Japan) i ottendedelsfinalen, hvor Dominik Livaković blev helten i straffesparkskonkurrencen.
- UEFA-asiater i kroatiske grupper: Møder med Tyrkiet i EM-kvalifikationen, Israel i Nations League-testkampe og Aserbajdsjan i EM 2020-kval.
- Klubfodbold: Dinamo Zagreb vs. Astana, Qarabağ eller Maccabi Tel Aviv i europæiske kvalifikationsrunder – eksempler på “asiatiske” udebaneture under UEFA-paraplyen.
- Ungdoms- og futsalturneringer: HNS-talenter dyster ofte mod Japan, Sydkorea og Saudi-Arabien i U-venskabsturneringer arrangeret af AFC.
Ved at trække disse cases ind kan vi vise læseren, at selv om Asien på papiret har 48-50 lande, er fodbolden et levende bevis på, at grænser kan sparkes til hjørne, når politik, økonomi og sportslige ambitioner spiller sammen.
