Hvordan er vejret i Zagreb i januar måned?

Af Kroatiskfodbold.dk i Om Kroatien den 4. oktober 2025

Frostrøg over Sava-floden, dampende kaffekopper på Tkalčićeva-gaden og sneklædte tribuner på Maksimir. Januar i Zagreb kan være både eventyrlig og ubarmhjertig - og hvis du drømmer om at kombinere vinterstemning med fodboldpassion, er det værd at kende vejrudsigten på forhånd.

Her på Kroatisk Fodbold får vi jævnligt spørgsmålet: “Hvor koldt er der egentlig i hovedstaden midt i sæsonpausen?” I denne guide giver vi dig et hurtigt, men grundigt overblik over alt fra temperaturfald og tågepakker til sne, transporttips og den uundgåelige fodboldvinkel. Læs med, så du ved, om du skal pakke skistrømper eller sneakers - og om du overhovedet kan komme til at se bold, mens termometret danser omkring frysepunktet.

Januar i Zagreb: kort klima-overblik

Zagreb befinder sig i overgangen mellem alpint og pannonisk fastlandsklima, og januar markerer den ubestridt koldeste tid på året. Den kroatiske hovedstad ligger lavt i Savadalen, mens bjergmassivet Medvednica rejser sig umiddelbart nord for byens tage. Det skaber et tydeligt todelt vinterbillede: nede i dalen dominerer kolde, fugtige og ofte tågede dage, mens de højere kvarterer - og især skisporene på Sljeme - hyppigere får sne og et par grader lavere temperaturer.

Selv om vejret kan svinge mellem tøvejr og kortvarige kuldechok, er vinterforholdene som regel stabile og forudsigelige. Typisk vil en uge med frost og mulig sne efterfølges af et par mildere dage, før næste kolde front ruller ind fra nordøst. Så længe man pakker sig ind og holder øje med vejrudsigten, er det let at navigere i januarkulden:

Middeltemperatur: omkring 0 °C, med hyppige udsving fra +5 °C i solrige perioder til −5 °C under klar nattehimmel.
Fugt & tåge: inversioner lægger et gråt låg over dalen, mens bakkeskråningerne ofte bader i sol.
Sneforhold: kortvarig snedække i centrum; mere vedvarende lag på Medvednica, hvor pisterne åbner ved passende dybde.
Kuldebølger: 2-3 dyk i løbet af måneden kan sende nattemperaturen ned mod −10 °C eller endnu koldere.

Temperaturer og følt kulde: hvad kan du forvente?

Januar er statistisk set årets koldeste måned i Zagreb, og termometret holder sig det meste af tiden tæt på frysepunktet. Typiske maksimumtemperaturer ligger mellem 2 - 5 °C, mens minimums- og natteværdier typisk falder til −5 - 0 °C. Ofte ligger temperaturen nogle timer over nul om eftermiddagen, hvorefter den dykker, så der opstår daglige frys-tø-cyklusser med risiko for glatte veje og fortove.

En til to gange i løbet af måneden rammer en koldfront fra nord eller øst, som kan sende niveauet ned omkring −10 °C (eller lidt lavere i udkanten af byen). Disse kuldebølger er som regel kortvarige, men de kombineres ofte med en let til moderat vind, der giver en mærkbart lavere wind-chill. Nedenstående skema viser, hvor meget vinden kan forstærke kuldefornemmelsen:

Lufttemp.	Vind 3 m/s	Vind 6 m/s	Vind 10 m/s
0 °C	−3 °C	−6 °C	−9 °C
−5 °C	−9 °C	−12 °C	−16 °C

Fugtig inversionståge i Savadalen holder ofte vinden nede, men den høje luftfugtighed gør kulden mere gennemtrængende, og tøj, handsker og batterier (på telefoner, kameraer m.m.) kan føles svagere end tallene antyder. På klare dage er kulden tør og kan opleves mere ”sprød”, men vindstød fra nordøst-lokalt kaldet ’sjeverac’-kan skære i kinderne, selv ved få plusgrader.

Zagrebs mikroklima varierer desuden over små afstande: bymidten ligger i læ og er en anelse varmere, mens forstæderne mod øst og syd kan være 1-2 °C koldere om natten. Bakkerne ved Medvednica (ca. 500-1 000 m) holder generelt 3-5 °C lavere døgnmiddel, og her er sne- og isdække langt mere stabilt. Planlæg derfor tøjet efter dagens mål: en eftermiddagskaffe på Trg Bana Jelačića kan klares med tyk vinterjakke og et ekstra mellemlag, mens en tur til skisportsområdet Sljeme kræver fuldt vintersetup inklusive skibriller og skalbukser.

Nedbør, sne, is og tåge

Januar ligger blandt de vådeste vintermåneder i Zagreb med i gennemsnit 10-13 nedbørsdage og et samlet nedbørstal på cirka 40-60 mm. Nedbøren fordeler sig ikke jævnt: ét kraftigere frontpassage kan levere en stor del af månedens millimeter, mens længere perioder med højtryk kan give helt tørre, men kolde og grå dage.

Sne er næsten garanteret på et eller andet tidspunkt i løbet af måneden. I selve bymidten smelter den dog ofte efter få døgn, fordi temperaturerne svinger omkring frysepunktet og saltning er effektiv. På skråningerne af Medvednica (700-1.000 moh.) er billedet et andet:

Flere centimeter til over en halv meter kan ligge stabilt i uger.
Slalomcentret ved Sljeme holder typisk åbent, når sneen topper.

Det giver mulighed for vinteraktiviteter - men også udfordringer for trafikken, især på de snoede bjergveje.

Når luften bliver lidt lunere, dukker regn, slud og isregn op, som sammen med frysende vejbaner skaber glatte fortove og cykelstier. Typiske risikoscenarier omfatter:

Let tøsne, der hurtigt bliver til spejlglat sjap.
Pludselig isslag (kold jord + varm, fugtig luft).
Gentagne fryse/optø-cyklusser, der danner usynlig sort is.

Kommunen salter flittigt, men fodgængere bør stadig gå med forsigtighed - især i aftentimerne.

Endelig er tåge og inversion hyppige gæster. Lav, tæt tåge kan dække Savadalen flere døgn i træk og begrænse sigtbarheden til under 100 m. Over 500-600 m bryder solen ofte igennem, mens dalen forbliver grå og fugtig. Inversionen fanger bilos og partikler, så luftkvaliteten glider fra moderat til dårlig; personer med luftvejsproblemer mærker det især på stille, småkolde dage uden vind.

Vind, soltimer og dagslængde

Vinden i Zagreb er i januar som hovedregel svag til moderat, typisk 2-4 m/s i gennemsnit på de officielle målinger ved Maksimir-observatoriet. Byens placering i Savadalen betyder, at bygninger og terræn ofte skærmer for kraftige pust, så det kan føles næsten stille, især i den indre by. Netop den lave luftudskiftning er en af årsagerne til, at kulde og fugt kan hænge længe i gaderne på grå vinterdage.

Når kold luft strømmer ned fra nord eller øst - lokalt omtalt som “sjeverac” og “istočnjak” - skærpes kuldefornemmelsen markant. Temperaturer omkring frysepunktet kan da opleves som adskillige grader koldere, fordi vinden bider gennem tøjlagene og øger fordampningen af fugt på huden. Omvendt er føhn-lignende sydlige vinde sjældne i januar, men når de forekommer, kan de midlertidigt hæve temperaturen og tørre luften ud, især på de sydvendte skråninger af Medvednica-bjerget.

Selv om solen i gennemsnit blot bryder gennem skydækket 2-3 timer pr. dag, er der store lokale forskelle: lavlandet omkring floden Save ligger ofte under en grå, inversionstung “dyne”, mens beboere i byens nordlige kvarterer - Šestine, Gračani og Sljemeområdet - oplever flere solstrejf, fordi de ligger over tågelaget. Netop disse klare øjeblikke i højderne byder også på flotte panoramaudsigter over et tågeindhyllet Zagreb.

Dagslængden er kort, men voksende: 1. januar står solen op omkring 07:36 og går ned 16:25, hvilket giver ca. 8 t 49 m lys. Ved månedens slutning er solopgang skubbet til ca. 07:15, og solnedgang til tæt på 16:57, så dagen forlænges med knap 40 minutter. Det betyder dog stadig, at aktiviteter - hvad enten det er sightseeing eller en løbetur i Maksimir - bør planlægges med den tidlige skumring for øje, og at refleks eller pandelampe kan være en god idé til aftenture.

Praktiske råd: påklædning, transport og sundhed

Zagrebs januarvejr kalder på lag-på-lag-påklædning. Kombinationen af temperaturer omkring frysepunktet, fugtig tåge og lejlighedsvis blæst betyder, at du let kan gå fra småfrysende til svedende, hvis solen pludselig bryder igennem eller du bevæger dig mellem dal og bakke. Ved at bygge tøjet op i lag kan du regulere varmen hurtigt, når du hopper ind og ud af sporvognene eller besøger varme caféer.

Det vigtigste vinterkit:

En vindtæt og vandafvisende vinterjakke - gerne med hætte.
Et mellemlag (fleece eller tyk strik) samt et basislag i uld, der transporterer fugt.
Hue, handsker og halsedisse; sidstnævnte er bedre end tørklæde til at lukke kold luft ude.
Vinterstøvler med grov sål; er der is på fortovene, er brodder (is-pigge) et billigt sikkerhedsnet.

Transport: Sne- eller isglatte veje kan fordoble køretiden ind mod centrum, så læg mindst 20-30 minutter til planlagte ture. Følg HAK for live vej- og trafikmeldinger og DHMZ for opdaterede prognoser. Sporvognene kører som regel stabilt, men enkelte linjer kan blive omdirigeret under kraftigt snefald, og taxa-priser stiger, når saltspreaderne er ude. Rejser du ud af byen, er vinterdæk og snekæder lovpligtige fra 15. november til 15. april.

Sundhed: Radiatoropvarmede lejligheder giver tør indeluft - hav fugtighedscreme til hud og læber, og drik rigeligt vand. I stille, diset vejr samler partikler sig i Savadalen, og AQ Index kan nå “moderate” eller “usunde for følsomme”. Tjek appen HRAQI; ved røde/Orange tal bør børn, ældre og astmatikere begrænse fysisk anstrengelse udendørs, og alle kan overveje maske med PM_2.5-filter. Frisk luft findes ofte 200-300 meter højere oppe på Medvednica, så en kort tur med svævebanen til Sljeme kan give både udsigt og renere luft.

Fodboldvinkel: sådan påvirker januar fodbolden i Zagreb

I januar er både SuperSport HNL (den bedste række) og pokalturneringen sat på vinterpause, så du finder som hovedregel ingen officielle kampe i Zagreb. Den sidste efterårsrunde spilles som regel omkring midten af december, mens turneringen genoptages i februar. Det betyder, at Maksimir, Kranjčevićeva og de øvrige stadioner i byen står stille, bortset fra sparsomt vedligehold og enkelte ungdoms- eller kvindekampe.

Klubberne holder dog ikke helt fri: Dinamo Zagreb, Lokomotiva og de andre hovedstadshold samles typisk allerede i starten af januar til opstartstræning på kunstgræs eller i klubbernes egne boblehaller. Efter en uge eller to rejser de fleste seniortrupper på træningslejr sydpå - ofte til Istrien, Zadar-området eller endda Tyrkiet - hvor klimaet er mildere og baner lettere at holde frostfri. I denne periode spilles der ad hoc-træningskampe, som annonceres kort før kick-off og kan blive aflyst i sidste øjeblik, hvis vejr eller rejseplaner driller.

Selv om Maksimir har varme i banen, kan sne, is og lave temperaturer stadig gøre græstæppet for blødt eller hårdt til ordenlig fodbold. Mindre arenaer uden varme under græsset er endnu mere udsatte, og hvis en pludselig kuldebølge rammer, bliver klubbernes prioritet at skåne spillere og anlæg i stedet for at presse ekstra træningspas ind. Derfor foregår taktiske øvelser og styrketræning ofte indendørs, mens målmandstræneren kæmper med boldens hop på glatte kunstgræsmåtter.

Vil du som fan fange en træningskamp eller besøge et stadion, så:

Tjek klubbernes officielle kanaler dagligt - kamptidspunkter og adresser ændres hyppigt.
Kléd dig som til en alpindag: foret jakke, handsker, hue og varme støvler; tribunerne er ofte åbne og trækfulde.
Medbring termokrus og et ekstra siddeunderlag; betontrin køler hurtigt kroppen ned.
Planlæg backup-aktiviteter (fx museum eller café) hvis kampen aflyses pga. vejret.

Kort sagt: januar er stille på kampfronten, men byder til gengæld på et kig bag kulissen - hvis du er fleksibel, varmklædt og klar til at navigere i vejrets luner.