Løsningsord til Kroatisk Forfatter i Krydsord

Har du nogensinde siddet med weekendens kryds­ord og bandet over en kryptisk “kroatisk forfatter” på fem, seks eller syv bogstaver? Du er langt fra den eneste. Selv her på Kroatisk Fodbold - hvor vi normalt jubler over Kramarić-mål og Modrić-magien - flyver spørgsmålene ind, når et dansk krydsord pludselig blander litteratur ind i lørdagslæsningen.

I denne guide får du derfor lyn­hurtige løsnings­ord, smarte stave­tricks og genveje til de mest brugte kroatiske efternavne i danske krydsord. Vi zoomer ind på alt fra klassikeren Šenoa til den diakritik-drilske Krleža - og viser, hvordan bogstav­bytte (č → c, š → s osv.) oftest er nøglen til feltet, der driller.

Så uanset om du er passioneret ord­jæger, nørdet fodbold­fan eller bare vil imponere sviger­mor med din nye viden om kroatisk kultur, er du landet det rette sted. Rul ned, og lad os knække koden sammen!

Kroatisk forfatter – 5 bogstaver

Mange danske krydsordsskabere sværger til kroatiske efternavne på kun fem bogstaver, fordi de giver gode konsonant-vokalkombinationer og sjældent overlapper med danske ord. Husk, at diakritiske tegn som š, č, ž og ć oftest fjernes i danske krydsord, så Šenoa bliver til Senoa, og Držić til Drzic. Det betyder, at du bør tænke “lydskrift uden streger og prikker”, når du leder efter løsningen.

Nedenfor finder du de fire mest brugte fembogstavs-efternavne - alle klassikere fra den kroatiske litteraturkanon og dermed faste gæster i krydsord:

• Senoa - August Šenoa, 1800-talsforfatter og nationalromantiker.
• Drzic - Marin Držić, renæssancedramatiker kendt som “Dubrovniks Shakespeare”.
• Nazor - Ivan Nazor, episk og patriotisk digter.
• Matos - Antun Gustav Matoš, modernistisk lyriker og essayist.

Tip: Hvis rudemønstret driller, så prøv først disse fire navne - de dækker langt størstedelen af alle fembogstavsopgaver med ledetråden “kroatisk forfatter”.

6 bogstaver: klassikere du ofte møder

Den “magiske” længde på seks bogstaver gør visse kroatiske efternavne til nærmest faste inventarer i danske krydsord. Når rammen er stram, er redaktørerne nemlig vilde med korte konsonantrige navne, som både er særprægede og nemme at sno ind mellem andre ord. Netop derfor støder du ofte på klassikere som Krleža eller Ujević, hvor diakritikken (ž/ć) som regel droppes i selve krydsordet, så navnet passer i de hvide felter.

Fælles for forfatterne nedenfor er, at de hører til kanonen i henholdsvis kroatisk og ex-jugoslavisk litteratur, og at deres efternavne holder sig præcist på seks bogstaver uden streger eller mellemrum. Har du styr på disse fire, har du løst en stor del af de hyppigste “kroatisk forfatter”-opgaver:

• KRLEZA - Miroslav Krleža (1893-1981), modernist og kulturikon, ofte kaldt den største kroatiske forfatter i det 20. århundrede.
• UJEVIC - Tin Ujević (1891-1955), avantgardistisk lyriker kendt for sine urbane, melankolske digte.
• ANDRIC - Ivo Andrić (1892-1975), nobelpristager fra 1961; serbokroatisk stil gør, at hans efternavn også dukker op som “kroat” i krydsord, selv om han oftest forbindes med Bosnien/Serbien.
• FABRIO - Nedjeljko Fabrio (1941-2018), romanforfatter fra Rijeka, brugt flittigt som bekvem seksbogstavsløsning.

Tip: Tjek altid felternes krydsende bogstaver; “KRLEZA” og “ANDRIC” deler f.eks. konsonant-overflod, men vokalerne adskiller dem. Husk også, at danske krydsord sjældent bruger “ž” eller “ć”, og at nogle konstruktioner blander nationaliteter - så hold øje med ledetråde som “jugoslavisk” eller “nobelprisvinder”, hvis svaret skal lande på én af ovenstående seksbogstavs-klassikere.

7 bogstaver: fra renæssance til modernisme

Syv bogstaver er det magiske krydsordslængde, der spænder fra den kroatiske renæssance til 1900-tallets modernister. De fire mest almindelige efternavne er dem, du ser herunder - alle gengivet uden diakritik, som de oftest forekommer i danske krydsord.

• MARULIC - Marko Marulić (ofte kaldt “den kroatiske Dante”); tidlig renæssancepoet og bibel­oversætter.
• UGRESIC - Dubravka Ugrešić; postmodern samtidsforfatter, kendt for ironi og samfundssatire.
• DESNICA - Vlado Desnica; modernistisk prosaist fra Dalmatien med fokus på krig og identitet.
• KOVACIC - Ivan (eller Ranko) Kovačić; social­realistiske fortællinger om land og by i mellem­krigstiden.

Tjek altid krydsordets ledetråd: Står der “kroatisk renæssanceforfatter” peger det næsten altid på Marulić, mens “kroatisk eksilforfatter” signalerer Ugrešić. Er der antydet fornavn, må du vælge mellem fx MARKO (5) og DUBRAVKA (8). Husk også, at bogstaver som č, ć, š typisk bliver til c, c, s, og at både bindestreger og mellemrum fjernes.

Efternavn i krydsord	Original stavning	Periode/genre
MARULIC	Marulić	Renæssance
UGRESIC	Ugrešić	Postmodernisme
DESNICA	Desnica	Modernisme
KOVACIC	Kovačić	Realistisk/modernistisk

8+ bogstaver: de længere efternavne og varianter

Jo længere efternavnet er, desto sjældnere dukker det som regel op i de danske krydsord - men når der bliver spurgt efter en kroatisk forfatter på otte bogstaver eller mere, er det ofte blandt de absolutte klassikere i den nationale kanon. Husk, at redaktøren typisk fjerner diakritiske tegn (č, ć, ž, š, đ) for at få ordet til at passe i diagrammet, så Gundulić bliver til Gundulic, og Mažuranić til Mazuranic. Antallet af bogstaver tælles derfor uden prikker og streger, præcis som i tabellen herunder.

1. Gundulic (8) - barokpoet Ivan Gundulić, Dubrovniks helt store søn. Kendt for eposset Osman.
2. Drakulic (8) - Slavenka Drakulić, samtidsessayist og feministisk stemme; ofte anvendt i krydsord for de rene konsonantrækker.
3. Jergovic (8) - Miljenko Jergović, prisbelønnet romanforfatter fra Sarajevo/Zagreb; populær takket være de vokal-venlige bogstaver.
4. Mazuranic (9) - Ivan Mažuranić, 1800-talsdigter og Kroatiens første ikke-adelige ban. Efternavnet har hele tre vokaler til at binde konsonanterne sammen.
5. Marinkovic (10) - Ranko Marinković, modernistisk dramatiker, særligt kendt for romanen Kiklop. Det længste af de “hyppige” navne.

Tip: Sidder du fast, kan du prøve at spekulere i alternative stavemåder («GUNDULICH», «DRACULIC») eller om opgaven måske accepterer et fornavn i stedet - enkelte krydsord bruger fx «MILJENKO» (7) for Jergović. Kig også efter sammentrækninger: IVGUNDULIC (Ivan Gundulić) har været set i historiske diagrammer, hvor mellemrum og specialtegn er helt udeladt.

Staveformer, diakritik og pseudonymer

De fleste danske krydsordsløbere kender frustrationen ved de “mystiske” kroatiske bogstaver, men heldigvis skærer redaktionerne dem ofte helt væk. Som tommelfingerregel omskrives č/ć/ž/š/đ til henholdsvis c/c/z/s/d, så Krleža bliver til KRLEZA, og Šenoa ender som SENOA. Det er værd at have denne lille “kodetabel” ved hånden:

• č → c (Marulic, Marulić)
• ć → c (Maćeran → MACERAN)
• ž → z (Krleža → KRLEZA)
• š → s (Gunduliš → GUNDULIS)
• đ → d (Rađa → RADA)

Derudover optræder forfattere tit under alternative stavemåder eller deciderede pseudonymer. Dobbeltnavne som Marija Jurić Zagorka kan dukke op som blot ZAGORKA, mens bindestreger (Marinković-Dimitrijević) og mellemrum (Ivan Mažuranić) som regel skæres væk: MARINKOVICDIMITRIJEVIC eller blot den del, der passer ind. Tjek også initialforkortelser (f.eks. I.B. MAZURANIC) og fornavnsvarianter som Dobrica / Dobriša. Når brikkerne driller, så test både den “rene” kroatiske form og den “afdiakritiserede”, forkortede variant - ofte er det netop nøglen til at få puslespillet til at gå op.

Tænk bredt: ‘forfatter’ i overført betydning

I krydsordene bør du ikke låse dig fast på den litterære betydning af “forfatter”. Ordet bruges ofte i udvidet forstand som ophavsmand eller skaber - det kan være alt fra en komponist til arkitekten bag et lovforslag. I sportsjournalistik ser man jævnligt vendingen “kroatisk forfatter til målet”, som blot betyder målscorer. Derfor kan svaret i et dansk krydsord sagtens gemme på en offensiv landsholdsstjerne i stedet for en nobelprisvinder i litteratur.

Hold derfor øje med konteksten omkring ledetråden - handler den om fodbold, film eller kultur? Det kan hurtigt pege i retning af helt andre navne end de klassiske litterater.

• Fodbold: Modrić, Mandžukić, Perišić - kendte som “forfattere til målet” i sports-sprog.
• Film & tv: Manuskriptforfattere som Hrvoje Hitrec eller instruktører som Krzysztof Kieślowski (polsk, men brugt ved kroatiske co-produktioner) kan drille.
• Musik: Komponister som Ivo Tijardović eller Boris Papandopulo krediteres ofte som værkets “forfatter”.
• Kulturpersoner: En idémand som Ivan Meštrović (skulptur) eller Faust Vrančić (opfinder af faldskærmen) kan også optræde, fordi de “forfattede” et projekt eller en opfindelse.